Vi føler os mere og mere stressede: Samfundet har brug for et sundhedstjek


Vi føler os mere og mere stressede: Samfundet har brug for et sundhedstjek

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening Christina Sode Haslund
Billede
Debat. 

Stress er på alles læber for tiden. I hvert fald i medierne, hvor artikler og tv-indslag så godt som hver dag beretter om, hvor stresset et samfund Danmark er blevet. De nyeste tal fra sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil taler i samme retning: Antallet af danskere med højt stressniveau stiger. Heldigvis viser sundhedsstyrelsens tal også, at danskere i beskæftigelse er markant mindre stressede og har et meget bedre mentalt helbred end både studerende, ledige og andre uden for arbejdsmarkedet. Det giver sådan set god mening, når man tager med i regnestykket, at vi er det mest job-glade folkefærd i Europa, og at vi har et arbejdsmiljø i verdensklasse. Samtidig scorer Danmark nærmest altid højt i de meget omtalte lykke-målinger.

Vi har et af de mest velfungerende og velhavende samfund på kloden. Så hvorfor er det at så mange danskere der går rundt og føler sig stressede? Hvorfor har vi det ikke bedre? Hvad er det, vi gør galt? Det er vigtigt at finde svar på. Men i vores søgen efter svar, skal vi huske, at der ikke kan findes et simpelt svar på et komplekst spørgsmål.

Følelsen af stress kan opstå mange steder og er ofte et sammensurium af flere ting. Stress kan komme fra samfundsnormer og usagte forventninger, der kan give os dårlig samvittighed over alt fra at have lidt for meget på sidebenene til ikke at hjemmebage grovboller til børnefødselsdagen. Stress kan også komme fra arbejdet, når det store projekt skal være færdigt om to uger i stedet for tre. Stress kan også komme fra skænderier i familien eller anden social ubalance. Årsagen til, at nogle går rundt med følelsen af ikke at slå til, bølger med andre ord ofte frem og tilbage mellem fritids- og arbejdsliv.

De nyeste tal om danskernes generelle mentale sundhed er som nævnt ikke særlig opmuntrende læsning. Ifølge de seneste estimater vil op imod hver tredje dansker lide af en psykisk sygdom på et eller andet tidspunkt i løbet af livet. Læg dertil at op mod hver 10. dansker i dag har så ondt i livet, at vedkommende får udskrevet antidepressiv medicin.

Det mentale sundhedsniveau har taget et dyk, samtidig med, at den gennemsnitlige arbejdstid de sidste mange år er faldet. Via overenskomster og lovgivning er ferieuger og fridage blevet flere, og ude på virksomhederne har trivsel og arbejdsglæde aldrig haft større fokus, end det har i dag. Derfor giver det mening at spørge os selv, om den stress, som flere og flere oplever, kommer fra arbejdspladsen, hvor vi altså tilbringer mindre og mindre tid.

I tallene fra den nationale sundhedsprofil kan vi se, at andelen af danskere, der svarer, at de har et højt stressniveau, er mere end dobbelt så stor for ledige som for folk i beskæftigelse. Det er altså grundlæggende sundt at gå på arbejde, og alt tilgængelig viden tyder da også på, at arbejde ikke altid er en del af problemet, men ofte en del af løsningen. For eksempel føler flere børn og unge sig også stressede. Den nye sundhedsprofil viser, at 40 procent af unge kvinder - og 23 procent af unge mænd - har et højt stressniveau. Og antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med angst eller depressioner er ifølge sundhedsdatastyrelsen tredoblet de sidste ti år.

Dårligt mentalt helbred forekommer altså også tidligt i livet, og inden vi overhovedet kommer i nærheden af arbejdsmarkedet. Er det fordi, der er noget i vores samfund, der skaber stress allerede i de tidlige teenageår?

Et helt lavpraktisk bud på svaret kan være dårligere søvn. Den digitale udvikling er braget afsted de seneste årtier, og det har haft en enorm effekt på vores dagligdag, at vi nu kan streame fra både smartphones og tablets døgnet rundt. Forskerne er bekymrede for, at de skarpt lysende skærme forlænger den tid, det tager at falde i søvn, og at de reducerer REM-søvnen. Forskningen, der er offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences, peger netop på, at når vi får nok REM-søvn, bliver vi bedre til at kalibrere vores eget følelsesniveau. Læg dertil, at søvnforskere fra Pennsylvania State University har slået fast, at en god nats søvn er tilbøjelig til at blive efterfulgt en dag med ikke blot mindre stress, men også færre konflikter.

De mange elektroniske gadgets hænger også tæt sammen med et utal af sociale medier. Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat og lignende tjenester sørger for, at alle de små pauser i hverdagen er fyldt ud af ting, der skal læses, besvares eller holdes øje med. Glansbillede-tilværelsen på de sociale medier skubber formentlig også til en slags præstationskultur, hvor vi gerne vil det hele og skal endnu mere.

De elektroniske uvaner gælder i høj grad for børn og unge i dag, men det gælder også for alle os andre. Og vi kan vist roligt sige, at vi skal passe på, at vores digitale appetit ikke er med til at forstærke samfundets samlede stress-faktor. Men hvad gør vi? Hvor kigger vi hen, når vi skal se fremad og gøre tingene bedre?

Pilen peger ofte på arbejdspladserne som både årsag og løsning, men vi skal huske, at vi opholder os på arbejdspladsen 37 ud af ugens 168 timer. Der er grænser for, hvor stor en forskel - både god og dårlig - den tid kan gøre. Det ændrer ikke på, at arbejdspladsen skal sørge for sikre og sunde rammer, og det er heldigvis også tilfældet for langt de fleste danskere. Danmark har en fornem førsteplads i Europa, når det handler om den gode balance mellem familieliv og arbejde. Det viser de nyeste tal fra den europæiske fagbevægelses forskningscenter ETUI. Det er flotte tal, og de flugter med tidligere tal fra Eurobarometer, hvor ni ud af ti danskere svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde. Det gør os til det mest job-glade folkefærd i Europa, og det er værd at være stolt af. Arbejdspladsen giver os et socialt fællesskab og mulighed for at bruge vores kompetencer. For de fleste af os giver det mere energi, og det er et element, vi ikke vil undvære i vores hverdag.

Lederne på landets virksomheder er optaget af at skabe gode rammer, og de står ikke alene med opgaven. Samarbejdsudvalg, arbejdsmiljørepræsentanter og andre tiltag sikrer, at vi sammen finder de gode løsninger, som matcher både medarbejdernes kompetencer og virksomhedens strategi. Det er der mange eksempler på i den private sektor - f.eks. viste en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation fra efteråret 2017, at hver anden virksomhed har en stresspolitik. Det betyder ikke, at det ikke kan blive bedre, men det betyder, at vi allerede er godt på vej. Arbejdspladsen og virksomhederne kan gøre rigtig meget, men for virkelig at få flyttet noget, bliver vi nødt til at hæve blikket og begynde at tale om, hvordan hele samfundet kan bidrage til bedre trivsel og bedre psykisk helbred i befolkningen.

Sundhedssystemet, uddannelsessystemet, jobcentre og arbejdspladser. Vi er nødt til at give hele samfundet et sundhedstjek. Alle som en bliver vi nødt at tænke i helheder frem for at tro, at man kan løse en generel samfundstendens ved at fokusere på enkelte dele af vores tilværelse. Det sunde arbejdsliv og det sunde samfund hænger uløseligt sammen.

Vi føler os mere og mere stressede: Samfundet har brug for et sundhedstjek

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce