Vi er nødt til at ændre forbrugsvaner: Det må ikke blive dyrere at handle klogere


Vi er nødt til at ændre forbrugsvaner: Det må ikke blive dyrere at handle klogere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Stine Bardeleben Helles og Jonathan Ries, folketingskandidater for Alternativet
Billede
Debat. 

Forbrug: Danmark har et af verdens højeste CO2-aftryk per person. Faktisk ville det kræve mere end tre gange så mange ressourcer, som der findes på jorden, hvis resten af verden levede ligesom os. Men vi har kun én klode, og erkendelsen af, at vi er nødt til at omstille til et mere bæredygtigt forbrug, er derfor heldigvis voksende.

Debatten om, hvordan vi kan sikre et mere klima- og miljøvenligt forbrug, deler sig ofte i to ideologiske lejre:

Den ene lejr mener, at markedet selv kan løse udfordringerne, fordi forbrugerne er de bedste til at vælge de mest klima- og miljøvenlige produkter. Men den markedsdrevne udvikling i forbruget har endnu ikke har ført til et mindre klimabelastende forbrug. Og fra politisk side tales der stadig om behovet for mere materiel vækst, og at vi skal forbruge endnu mere for at holde økonomien kørende. Markedet har altså helt tydeligt svært ved selv at fremme en mere ansvarlig tilgang til ressourcerne, fordi det reguleres af hensyn til kortsigtede behov og ikke til langsigtede udfordringer.

Den anden lejr mener, at politikere og eksperter ved bedst, og ved hjælp af lovgivning må styre befolkningen mod et mere ansvarligt forbrug. Men stram regulering vil medføre en meget uheldig begrænsning af vores frie valg. Derfor mangler der parlamentarisk flertal for regulering, til trods for at de fleste er enige om, at der ske noget markant, hvis vi skal undgå klimakollaps.

Der er således nogle helt grundlæggende udfordringer ved de klassiske politiske fløjes bud på, hvordan vi skal nå frem til den nødvendige livsstilsomlægning, og alt tyder på, at ingen af dem vil kunne levere varen.

Vi skal derfor finde en ny balance mellem marked og regulering, hvor forbruget ændres uden at menneskers frihed pantsættes. Vi kan ikke forvente, at alle ændrer deres mad-, transport- og tøjvaner fra den ene dag til den anden, men i stedet for forbud kan vi sænke afgifterne på nogle varer, øge afgifterne på andre, og så lade markedet regulere forbrugernes valg.

Når vi foreslår denne balancegang mellem afgiftsdrevet adfærdsregulering og markedsmekanismer, er den mest almindelig indvending, at den slags har social slagside: De, som har økonomisk råderum, kan blive ved med at nyde de store bøffer og flyve på ferie, mens de, som er økonomisk trængt, ikke kan. Og der er ingen tvivl om, at det er rigtigt, at øgede afgifter vil begrænse tilgængeligheden af de afgiftsbelagte forbrugsgoder mest hos de fattigste grupper i befolkningen.

Men vi er i Alternativet meget optaget af, at den nødvendige klimaomstilling ikke må skabe øget ulighed, så når vi omlægger afgifterne for at forandre danskernes forbrugsvaner vil vi samtidig sikre, at den almindelige husholdning ikke samlet set bliver dyrere, heller ikke for dem med meget lille økonomisk råderum. Det er derfor, vi foreslår at sænke afgifterne tilsvarende på andre produkter, som også indgår i den almindelige husholdning, herunder frugt, grønt og andre dagligvarer.

Det er ikke en perfekt løsning, men regnestykket burde som helhed give langt de fleste mulighed for at prioritere - og samtidig være til fordel for klimaet.

En anden almindelig indvending er, at staten ikke skal blande sig i borgernes forbrugsvalg, men lade markedet selv regulere. Til det er kun at sige, at vi allerede i dag lever i en høj grad af reguleret markedsøkonomi, og på mange områder trives vi alle med det. Den model, vi foreslår, spiller med på markedets præmisser, men justerer på incitamenterne gennem balanceret afgiftspålæggelse. Det er stadig den enkeltes frie valg og prioritering af sine penge, som afgør, hvad der købes.

Vi er nødt til at acceptere, at vores forbrug skal ændre sig, og at vi kun har ganske få år til at få det til at ske. Lykkes vi ikke, vil klimaforandringerne tvinge os alle til langt mere skræmmende livsstilsændringer end frit at måtte prioritere sit forbrug.

Vi er nødt til at ændre forbrugsvaner: Det må ikke blive dyrere at handle klogere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce