Vi er forkælede. Misbrug ikke fattigdomsbegrebet
Af: Araz Khan, Dankvart Dreyersvej, Odense

Retorik: I Danmark er vi efterhånden så forkælede og forvente, at end ikke de basale behov i den klassiske behovspyramide er tilstrækkelige.

Vi taler faktisk om fattigdom, når man ikke har råd til en årlig ferie, smartphones, spise på restauranter, mærketøj og endda en bil. Da jeg var dreng, fik vi ofte genbrugstøj, holdt ferie i fars kolonihavehus, spiste aldrig ude, og som mor altid sagde "mine burgere er bedre end MacDonalds'" og ganske vist. Jeg både føler og ser tilbage på min barndom som rig, oplevelsesberigende og tryg. Vi havde ikke mange penge, men vi fik dækket de basale behov, mad, tryghed, socialerelationer og mulighed for at realisere o selv. Jeg lærte om livets værdier, og hvordan man skal gøre sig fortjent til mere. Jeg lærte at arbejde og knokle, hvis jeg ville have det nyeste modetøj, spise ude, eje en Nokia 3310 eller eje en bil. Jeg lærte at værdsætte værdien af, at alt var opnåeligt, men det krævede en indsats og flid. I dag har vi skabt et samfund, hvor flid, ihærdighed og indsats nærmest er en hån mod de hårdtarbejdende. Den menneskelige psykologi fortæller os, at mennesket har gavn af at tilstræbe noget i horisonten, hvorfor modarbejder vi dette?

Jeg bliver harm, når man taler fattigdom i Danmark; det er simpelthen en skændsel mod fattigdomsbegrebet. Skal vi endelig tale om fattigdom, så er det mest berettiget at henlede opmærksomheden mod de folkepensionister, som ikke har haft mulighed for at optjene til deres otium. Den enlige mor med to børn med et gennemsnitlig job, som ikke har mange flere penge end andre på offentlige ydelser. Eller den mindre gruppe flygtninge på integrationsydelse, som af sandfærdige og reelle helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde. Her kan man tale om fattigdom.

I mange henseender handler det om et prioriteringsproblem, og med fare for at generalisere vover jeg det alligevel: Hæv bundfradraget til gavn for de arbejdende, der skal være noget at sigte efter. Det er sundt.