I aften er det 60 år siden, at BBC danske udsendelse bragte budskabet om den tyske kapitulation. Frihedsbudskabet blev oplæst af danske speaker ved BBC, og vi vil helt sikkert få klippet at høre mange gange i løbet af dagen.

Det er som om, vi aldrig bliver færdig med denne periode af danmarkshistorien. Jeg mener, at det var tidligere modstandsmand og chefredaktør Bent A. Koch, der for nogle år siden i en anmeldelse af endnu en bog om besættelsen skrev: "Er vi blevet besat af besættelsen". På en måde har Bent A. Koch ret! Mange er, om end ikke besatte, så meget optaget af denne skelsættende begivenhed i Danmarkshistorien.

Perioden 1940-45 er stadig genstand for stor opmærksomhed og debat. Det historiske materiale er, efterhånden som arkiver bliver åbnet og hidtil ukendt kildemateriale dukker op, med til at skabe debat og røre i andedammen. Denne fortsatte interesse og sejlivethed kan kun betyde, at besættelsestiden, stadig i dag har relevans for danskerne.

Interessen for datidens valg og handlinger er med til at forme den nationale identitet. Besættelsens historie hjælper os til at forstå, hvem vi var, og derved hvem vi er blevet. Den giver os et stabilt grundlag til at forstå andre og ikke mindst os selv.

Kirten Lylloffs nye ph.d.-afhandling om vores behandling af specielt de tyske flygtningebørn har skabt en voldsom debat. Helt ny er den historie nu ikke. For Kirsten Lylloff skrev for nogle år siden en kronik om emnet. Dengang stillede Kirsten Lylloff spørgsmålet, om lægerne havde overholdt deres lægeløfte i og med, man afviste den lægelige behandling af de tyske børn. Kirsten Lyllof stillede det polemiske spørgsmål, om man kunne gradbøje lægeløftet afhængig af, om det var tyske børn eller danske børn, der skulle behandles.

Selv vores statsminister Anders Fogh Rasmussen er i forbindelse med en ny hjemmeside om besættelsestiden, hvor han blandt andet skriver: at "Under nazisternes besættelse blev mange danskere stillet over for valget mellem at gøre det rigtige, at tage klart stilling og dermed udsætte sig selv for en stor personlig risiko, eller at bøje nakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand og sikkerhed".

Jeg synes, det er en uheldig kommentar og fordømmelse af en tidlige regerings handlinger fra landets statsminister, men Fogh har selvfølgelig sin frihed til at sige, som han gør, for, som en historiker siger "fortiden, er der ingen, der ejer".

Jeg tror, at vi i mange år fremover, som Bent A. Koch sagde det, vil være "Besat af besættelsen", og så længe, der er arkiver, der ikke er åbnet endnu, vil der være spekulationer om besættelsestiden.

Professorerne Anette Warring og Claus Bryld fra Roskilde Universitet har i deres bog "Besættelsestiden som kollektiv erindring" fremsat den tese, at vi vil beskæftige os med besættelsestiden, indtil vi som folk kommer ud for en ny stor fælles skelsættende begivenhed.

Niels Ole Frederiksen, Vesterløkke Alle 12, Middelfart, er forfatter.