Verden, vi har et problem - og ingen plan til at løse det


Verden, vi har et problem - og ingen plan til at løse det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Professor i klimaforandringer, adm. direktør for klimaforskningscenteret Nansen Centeret, Bergen Sebastian H. Mernild
Sebastian Mernild
Debat. 

Klimaaftalen fra Paris er sat i verden for at sikre, at den globale middeltemperatur ikke overstiger 2,0 grader celcius, allerhelst ikke mere end 1,5 grader siden 188). Som forholdene er i dag, har Danmark og andre vestlige lande ingen politisk strategi eller aktuel plan for at nå Parisaftalen. Vi står med en klimaudfordring, som vi ikke er i stand til at løse - til trods for, at klimaproblemerne har fyldt meget i samfundsdebatten siden begyndelsen af 1980'erne - og i den videnskabelige debat i mere end 100 år. Der er tydeligt bevis for, at en fordobling af atmosfærens CO2-koncentration giver en stigning i middeltemperatur på 1,5 og 4,5 grader. Det afviger ikke betydeligt fra de temperaturstigninger, der måles i dag sammenlignet med tidligere. Derfor spørges der:

- Hvor længe skal vi være vidne til, at temperaturen forventeligt fortsætter sin stigning?

- Hvor længe skal vi acceptere at vores politikere ser pasivt til - at de gør alt andet, end at gå all-in i bestræbelserne på at minimere dels udledningen af menneskeskabt CO2, dels klimaskaderne?

De menneskeskabte klimaforandringer er ikke kun et fremtidsfænomen, men noget som sker her og nu. Trods temperaturvariationer er klodens årsmiddeltemperatur i gennemsnit steget med cirka 1,2 grader siden 1880. På grund af varmeoptaget i verdenshavene er der en betydelig forsinkelse i klodens opvarmning i forhold til den hurtigt voksende mængde af drivhusgasser i atmosfæren. Årsmiddeltemperaturen er mindst en halv grad lavere end det nuværende niveau, som drivhusgasserne i atmosfæren lægger op til.

Temperaturforandringerne vil række langt ind i dette århundrede, og endda ind i kommende århundrede - netop fordi cirka 50 procent af den CO2, vi udleder, vil forblive i atmosfæren op imod 100 år, og 20 procent op imod 1.000 år. Afbrændingen af fossile brændstoffer som kul, olie og gas betyder, at kulstof, der har ligget i jorden gennem millioner af år bliver udledt til vores atmosfære - en atmosfære, der virker som et magasin for den gradvist stigende udledning af menneskeskabt CO2. I slutningen af april lå den atmosfæriske CO2-koncentration på 411 ppm (eller 0,0411 pct.). Dette niveau er helt uden fortilfælde i de seneste 800.000 år.

Vi må erkende, at Danmark i forhold til Paris-aftalen ingen brugbar klimapolitisk plan har - til trods for, at danskernes CO2-fodaftryk i gennemsnit hører til blandt de største i verden. Faktum er, at vi skal reducere udledningen af CO2 mere, end hvad vi har gjort, og end vi i dag planlægger at gøre for fremtiden, såfremt Parisaftalens målsætning skal indfris. I dag kommer 43 procent af Danmarks elektricitet fra vindkraft. Det kan virke imponerende og signalere, at Danmark er i front som en grøn klimavenlig nation. Men objektivt anskuet udgør elektriciteten kun cirka 20 procent af det samlede danske energiforbrug. Cirka 80 procent af energiforbruget kommer andet steds fra. Det betyder, at mindre end 10 procent af det samlede danske energiforbrug i dag kommer fra vind. Billedet af Danmark som grønt foregangsland synes derfor at falme.

Sammenlignes de samlede CO2-udledninger fra alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til det danske BNP i dag med 1990-tal - inklusive udledningsbidrag fra varer vi importerer, forbruger, luft- og skibsfart - er Danmarks CO2-udledning ikke faldet siden 1990. Yderligere er Danmark gentagene gange blevet fremhævet som skoleeksemplet på et land, hvor stigende BNP går hånd-i-hånd med faldende menneskeskabt CO2-udledning. Det er ikke korrekt, da beregninger ikke medtager CO2-udledninger fra alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til det danske BNP.

Fremtidige klimabegrænsende tiltag skal bygge på videnskabelig fakta, hverken på ideologi eller selektive CO2-beregninger. Ved et stærkt, kooperativt, ansvarsfuldt og ansvarsbevidst klimapolitisk lederskab kan vi begrænse klimaforandringernes værste konsekvenser og tilpasse os de forandringer, som vi ikke kan forhindre. En svag og langsommelig indsats vil betyde, at kloden i 2100 ender med en temperatur, der er tre til fire grader varmere end i dag - langt over Paris-aftalens målsætning. Faktum er, at det koster økonomisk finansiering at imødegå klimaforandringerne, men ligeledes at ignoerere dem over tid.

Senere i år fremlægger FN's klimapanel sin specialrapport om konsekvenserne af en global opvarmning på 1,5 grader - en temperaturstigning, der ikke er til at undgå grundet den omtalte forsinkelse - hvor selv 2,0 graders-målsætningen vil være meget svært at indfri. Det forventes i en 1,5-grader varm verden, at for eksempel de store iskapper - det antarktiske isskjold og indlandsisen - vil bidrage endnu mere til det stigende havniveau end i dag. Det anslås for perioden 1992 og frem til i dag, at Antarktis mistede mere end 2.500 gigatons is, svarende til en global havniveaustigning på otte millimeter.

Alene tabet af is fra Vestantarktis - forårsaget af en temperaturstigning i det omkringliggende havvand - er steget fra omkring 50 gigatons pr. år i begyndelsen af 1990'erne til omkring 160 gigatons pr. år omkring 2010. Tilsvarende tendens er siden midten af 1980'erne set for indlandsisen, hvor istabet i dag (fra april 2016 til april 2017) i følge den amerikanske forskningsorganisation NOAA ligger på omkring 280 gigatons. Det er bekymrende tendenser. Summen af havniveaustigningen fra istab og fra varmeudvidelsen af havvand udgør i dag 3,3 millimeter pr. år. Der er grund til at fremhæve disse tendenser og værdier, da havniveauet i fremtiden - selv i en 1,5-graders verden - vil være højere end i dag med betydelige samfundsmæssige konsekvenser til følge. Vi må til stadighed minde om, at vores natur i dag er under hastig forandring.

Sebastian H. Merniild er udpeget af FN's klimapanel, IPCC, til at være hovedforfatter på den kommende FN-klimarapport.

Verden, vi har et problem - og ingen plan til at løse det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce