Velkommen til 1,2 milliarder kinesere


Velkommen til 1,2 milliarder kinesere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Benzinpriserne stiger. Det lader til, at de nye prisstigninger er resultatet af en større efterspørgsel efter olie og derfor ikke kan modvirkes ved at skrue op for produktionshanerne.

I Kina, Sydamerika og Indien er man begyndt at være lige så gode moderne forbrugere som borgerne i den vestlige civilisation. I de kinesiske byer, der i 2003 havde en vækst i BNP på 10 procent, bygger man p-pladser i fire etager. Hidtil har OECD-landenes 1,1 milliarder mennesker brugt syv gange så meget olie pr. indbygger som klodens resterende 4,9 milliarder. Dette ser ud til at være under forandring. Ulandene vil gerne være med i forbrugsfesten.

Nutidens moderne industrisamfund bygger i høj grad på illusionen om evig og ubegrænset adgang til billig olie. Det moderne samfund forudsætter en omfattende transport af varer, mennesker og tjenesteydelser. Omkring 90 procent af den globale transport drives af olie. Samtidig indgår olie i de fleste af dagligdagens plastprodukter.

I dag dækkes verdens energiforbrug af 40 procent olie, 25 procent kul, 25 procent naturgas, 5 procent a-kraft og 5 procent vandkraft. Olien har været eftertragtet energikilde, fordi intet andet naturligt brændstof er så billigt at udvinde og håndtere. Verdens olieforbrug er derfor siden 1950 steget med over 500 procent.

At vi ikke kan fortsætte på denne måde, hersker der ingen tvivl om. Flere olieselskaber har allerede i dag problemer med at udvide olieproduktionen i takt med det voksende forbrug. Shell kunne i januar oplyse, at selskabets reserver er 20 procent mindre end hidtil fremhævet. De nyopdagede olievolumener er faldet siden 60'erne, og hver gang der opdages en ny tønde olie, har vi brugt seks tønder. Det meste af olieproduktionen i dag er fra felter, som er over 30 år gamle. Olieproduktionen forventes at toppe indenfor de næste 10-15 år.

Lige så klart problemet er, lige så klar er løsningen. Og vi kan ikke vente på, at markedet klarer problemet. Markedet vil først ændre forbrugsmønsteret, når der kommer en akut mangel på olie, og priserne derfor vil stige drastisk. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at vente.

Jo længere tid, der går, før oliekriserne bliver en realitet, desto større konsekvenser vil de have for verdensøkonomien. Det skyldes både, at økonomien hele tiden bliver mere afhængig af olien, og at nedgangen bliver mere drastisk, jo mere olie vi bruger, inden nedgangen starter.

Forskningen i vedvarende energi er i dag på et stade, der gør, at det er muligt at satse på en bæredygtig udvikling. Det kræver selvfølgelig politisk vilje. Der er mange muligheder for ændringer på olieforbruget: udbygning af den kollektive trafik, som med den nyeste informationsteknologi kan blive mere sofistikeret, mere energieffektive biler og omlægning til brændselscellemotorer, hvor brint er drivmiddel. For ikke at tale om den oplagte satsning på deciderede energibesparelser.

Hvis vi ikke i god tid forbereder os på en ændring i forbruget, kan en drastisk ændring medføre uoverskuelige sociale konsekvenser og dermed uhensigtsmæssige panikløsninger.

Det er derfor vigtigt, at der fra politisk side bliver taget initiativer til at fremme udviklingen og ikke mindst give tid til implementeringen af alternativer til olie.

Desværre bærer den ideologiske atmosfære for tiden stærkt præg af frit-marked-ideologien, som stort set alene bestemmer den globale økonomiske udvikling. Her vægtes borgernes frie valg af forbrugsgoder højere end realiteterne om klodens fremtid.

Det frie marked og dets politiske fortalere giver ikke debatten om olieressourceproblemet den placering, den fortjener. Der bliver desværre derfor i øjeblikket ikke taget de nødvendige initiativer. Tværtimod. Se blot på vores eget lille hyggelige kongerige, der ellers har været i spidsen for en bæredygtig udvikling i 80'erne og 90'erne. I stedet for at opprioritere den kollektive transport opfordrer man til privatbilisme. Grønne afgifter, der kunne virke fremmende for omlægning fra olieforbrug til alternative muligheder, bliver affejet med et generelt skattestop. Og tilskuddet til udvikling af vedvarende energi og udvikling af systemer, der kan fremme en omlægning til brint, bliver sløjfet.

Der er, som om vi har svært ved at opfatte alvoren ved vores nuværende forbrug. Det er, som om vi har brug for et spark bagi for at komme i gang.

Herfra må derfor lyde et velkommen til 1,2 milliarder kinesere som forbrugere. Forhåbentligt vil larmen fra deres store forbrugsfest vække os fra vores søde drøm om den ubegrænsede olieenergi.

Velkommen til 1,2 milliarder kinesere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce