Velgørenhed. Ledetråde i hjælpearbejde
Af: Kaj Skjølstrup, leder Kirkens Korshær i Odense

I onsdagens avis søges et nyt projekt. Jeg tror, vi er mange, som gerne vil melde os i køen, for vi er mange, som arbejder med vigtige ting i Danmark eller udlandet, og som evig og altid mangler penge, så vi kan gøre lidt mere for dem, vi er sat i verden for at hjælpe.

Som privatperson føler jeg nogle gange, om det nu kan være rigtigt, at nogle af de organisationer, som jeg giver gaver til, ansætter unge mennesker, som griber fat i mig, når jeg kommer i gågaden. Det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig, at mit bidrag skulle gå til.

Eller når jeg får ret flotte og dyrt trykte publikationer vedhæftet girokort og appel om flere gaver, tænker jeg nogle gange mit. Jeg ved godt, at det koster penge at "tjene" penge. Man er nødt til at henvende sig til mennesker, og man er nødt til at fortælle om den sag, man er optaget af, for at få hjerter til at banke og vække lysten til at medvirke med penge og holdninger.

Gennem 26 år har jeg været den i Kirkens Korshær i Odense, som har haft ansvaret for nyhedsbreve og indsamlinger. Jeg har brugt tid og kræfter på at pleje vores kontakter og har prøvet på at finde det rigtige niveau for, hvordan og hvor meget.

Nogle gange kan man godt fristes til at blive mere pågående i kommunikation for at få flere midler og få fat i flere bidragydere.

I Kirkens Korshær har vi tre nøgleord: Omsorg, nærhed og respekt. De er ledetråde i vores daglige arbejde på varmestuerne og herberget. Men de er også ledetråde i kommunikationen. Jeg ved, at en del af de mennesker, der kommer på varmestuen, læser de fire nyhedsbreve, vi sender ud hvert år. Det er vigtigt, at historien om, hvad vi laver og gør, bliver fortalt, så de føler sig respekteret som de mennesker, de er.

Samme respekt gælder også for de mennesker, som hjælper os som frivillige. De melder sig som frivillige på en varmestue eller i en genbrugsbutik, og så skal vi ikke plage dem med alle mulige andre opgaver, vi også skal have løst. Respekt gælder også de mennesker, som modtagere vores nyhedsbrev. De skal ikke føle sig overfaldet og som objekter for endeløse henvendelser.