Væsentlig indtægtskilde skal plejes: Lad os få et vitaminskud til ferie-Danmark
Af:

Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune, Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejer

I det første halve år af 2017 var der mere end 10,5 millioner overnatninger i de danske feriehuse. Det er det højeste tal for den periode, der er blevet registreret, siden Danmarks Statistik begyndte at måle det i 2004. Mange af overnatningerne er foregået i kommuner langs de danske kyster, hvor turismen er en særdeles væsentlig indtægtskilde og jobskaber.

10,5 millioner gange i år har en tysker, en dansker, en hollænder, en nordmand eller australier, franskmand eller brasilianer lagt sig i en blød seng i et feriehus et sted i Danmark. Næste morgen er vedkommende nok stået op og er gået ned til bageren for at købe morgenbrød. Bagefter er turen måske gået ned til stranden, eller det er blevet til en shoppetur og en kop kaffe i den lokale gågade. Et besøg på et museum eller en forlystelsespark er nok også på programmet. Og til aftensmaden står menuen muligvis på grillpølser eller oksehøjreb, mens desserten er nye danske jordbær købt i det lokale supermarked. Sagt på en anden måde, så bidrager de 10,5 millioner overnatninger væsentligt til at holde liv og hjul i gang i detailhandlen, på kulturinstitutioner og restauranter mange steder rundt omkring i hele landet. Turismen, og ikke mindst feriehusene langs de danske kyster, er af central betydning for udvikling, omsætning og ikke mindst jobskabelse.

De seneste år er udviklingen gået den helt rigtige vej, og det danske feriehusprodukt slår hele tiden nye rekorder. Ser man fremad på bookingerne for resten af dette år, er prognoserne også særdeles gode. Alt tyder på, at der vil være langt flere gæster i de danske feriehuse i de kommende måneder, end det var tilfældet for samme periode sidste år. Alene i september måned er der en fremgang på antal bookinger på 21 procent sammenlignet med året før.

Det harmonerer godt med det vækstmål for dansk turisme, som regeringen har stillet op i den nationale turismestrategi: Ambitionen er, at antallet af overnatninger i dansk turisme skal vokse med tre procent årligt frem imod 2025. Det kan lyde af lidt, men det svarer til 1,5 millioner flere overnatninger årligt. Alene i Ringkøbing-Skjern Kommune kan en vækst i antallet af overnatninger i feriehuse på tre procent hvert år frem imod 2025 bidrage til en øget omsætning på 378 millioner kroner og over 450 nye arbejdspladser i turismebranchen i området. Læg hertil alle de arbejdspladser, som en vækst i antallet af overnatninger i feriehuse vil generere i den lokale detailhandel og andre steder. Oven i det kan man lægge job hos tømrere, murere, elektrikere og smede til at bygge og vedligeholde de mange feriehuse. Det er bestemt noget, der rykker og gør en positiv forskel i en kommune som Ringkøbing-Skjern.

Det hele lyder jo næsten for godt til at være sandt - og det er det på sin vis også. Vi nar nemlig en helt grundlæggende udfordring, hvis vi vil indfri fremtidens vækstmål og tiltrække flere turister: Der er simpelthen ikke ledige senge nok derude. Alle de fine prognoser om fortsat vækst på feriehusområdet og nye job rundt om i landet kan ikke realiseres, hvis ikke flere vælger at leje deres sommerhus ud. Igen i denne sommer har vi fået talrige meldinger fra hele landet om, at feriehusene derude bliver revet væk, og alt er udlejet, selv det mindste og ældste lille hus i udlejningskataloget. Og lige som en bager altså kun kan sælge morgenbrød og få penge i kassen, hvis der ligger nogle rundstykker på hylderne i bageriet, så kan vi også kun leje feriehuse ud til turisterne, hvis vi har den fornødne kapacitet.

Forskellen mellem bageren og feriehusene er bare den, at bageren selv kan bage flere rundstykker, når han løber tør. Det er anderledes kompliceret på feriehusområdet. Det er ikke muligt bare sådan at øge antallet af feriehuse i Danmark, da pladsen langs de danske kyster og ved andre populære feriedestinationer i landet er begrænset, og der i øvrigt ikke uden videre er mulighed for at bygge nye feriehuse i et tilstrækkeligt omfang. Med den nye planlov, der trådte i kraft denne sommer, er der åbnet for, at der kan bygges 1.000 helt nye feriehuse og andre, allerede lokalplanlagte, men endnu ikke byggede feriehuse, kan omplaceres til mere hensigtsmæssige områder. Det er et skridt i den rigtige retning.

Men der er det "men", at vi langt fra er sikre på, at ejerne af de nye feriehuse så også vil leje dem ud til turister gennem et udlejningsbureau. Vil vi for alvor udvide kapaciteten på udlejningsområdet, er der altså kun en vej at gå: Vi skal have flere danskere til at udleje deres feriehus. Det er ikke noget, vi kan løse med et snuptag - der er først og fremmest brug for en holdningsændring blandt de danske feriehusejere. Det kan kræve lidt overvindelse at åbne sit hjem for fremmede gæster første gang. Men når først man har prøvet det, er langt de fleste glade for det, har gode oplevelser - og får en økonomisk gevinst ud af det.

Ud af en bestand på over 200.000 sommerhuse i Danmark er der omtrent 40.000, der bliver lejet ud i en kortere eller længere periode. Det svarer til blot hvert femte danske sommerhus, der bliver udlejet. Selvom det er dejligt, at så mange danskere har et feriehus, som de selv i større eller mindre omfang bruger i weekenden og i ferier, så er det for alvor de sommerhuse, der udlejes, der er med til at generere omsætning, kroner i kommunekassen og turismevækst. Derfor har vi et fælles ønske om og en fælles tro på, at det må være muligt at få flere til at leje deres feriehus ud i nogle uger hvert år, hvis bare incitamenterne er de rette. Og vi har et ønske om, at flere tør bygge et nyt sommerhus til udlejning, fordi de kan se den gode forretning.

For at gøre det mere attraktivt for flere danskere at leje ud, er et forhøjet bundfradrag for udlejning af feriehuse gennem et udlejningsbureau eller en anden udbyder, der automatisk indberetter til SKAT, simpelthen en nødvendighed. Undersøgelser viser, at et forhøjet fradrag for udlejning vil få de feriehusejere, der i forvejen lejer ud, til at leje det ud i endnu højere grad. Undersøgelserne viser også, at det vil anspore flere, der i dag ikke lejer ud, til at gøre det.

Det er faktisk sådan, at hvis bare syv procent af alle sommerhusejere, der lige nu ikke lejer deres feriehus ud, fremover vil leje det ud i nogle uger hver sommer, vil det øge kapaciteten på området med omkring 80.000 senge til turister. Fradraget for feriehuse er altså et effektivt redskab til at få flere feriehuse til udlejning. Og oven i købet bidrager det til at sikre, at der automatisk bliver betalt skat af de indtægter, som danskere, der udlejer deres feriehus, måtte have. Regeringen har så for ganske nyligt foreslået, at bundfradraget på kortidsudlejning hæves fra 21.600 kroner til 36.000 kroner. Det er vi rigtig glade for, og vi håber meget, at forslaget bliver en realitet lige om lidt.

Allerede nu er de første ved at lægge deres ferieplaner for sommeren 2018, og de første booker deres ophold i et feriehus ved Vesterhavet, Sejerøbugten eller på en af de mange danske øer. Hvis vi skal sikre, at der næste sommer ikke igen er meldinger om 'alt udsolgt' og mangel på senge i det danske sommerland, så er der ingen tid at spilde: Der er brug for et forhøjet bundfradrag snarest. Det vil være til glæde for turisterne, der har pakket kufferten og gerne vil bruge deres ferie(opsparing) i Danmark. En forhøjelse af bundfradraget for sommerhusudlejning vil simpelthen være et skud vitaminer, som vil skabe vækst, liv og udvikling i alle dele af landet. Det her handler om ferie, ja, men det handler også om vigtige indtægter, job i dansk erhvervsliv og liv og vækst i Danmark.