Værdigrundlag. - Jeg er ikke dansk
Af: Per Holscher, Hybenvej 30, Svendborg - sygeplejerske

I disse tider må jeg vel starte med at oplyse om min familiemæssige baggrund.

Min fars familie var håndværkere, som indvandrede fra det nuværende Tyskland for seks-syv generationer siden.

Årsagen til indvandringen er ukendt. Skyldes det krig og økonomisk nød, eller så man bare flere muligheder i Danmark for et nyt og bedre liv? Vi har ikke haft forbindelse til vores slægt sydpå i generationer, vil jeg skynde mig at påpege.

Min mors familie har lange aner fra det nordlige Jylland og har bondebaggrund.

Jeg ved ikke om ovenstående gør mig kvalificeret til at kalde mig etnisk dansk?

I min barndom var der stor konsensus, uansat politisk holdning, om det grundlæggende værdigrundlag: humanisme, omsorg for danskere og udlændinge i nød og beskyttelse af de personlige frihedsrettigheder. Man støttede op om de internationale konventioner om menneskerettigheder, flygtninge m.m. og var kendt og respekteret for dette internationalt.

Jeg har oplevet, det danske samfund har ændret værdier og holdninger i en del år nu. Den nuværende regering fremhæver stolt, at man har indført 76 stramninger i udlændingepolitikken. Samtidig kommer pressen med den ene hjerteskærende fortælling efter den anden, om hvordan flygtninge og indvandrere har det her i Danmark og i udlandet. Disse stramninger også i ulandshjælpen sker til trods for, at Danmark aldrig har været så rigt, som det er nu.

Stramningerne vil tilsyneladende ingen ende tage, og der er stadig massiv vælgertilslutning til disse, og mindst 75 procent af medlemmerne i Folketinget stemmer da også for de fleste stramninger. Samtidig medfører nogle af stramningerne forringelser af de sociale rettigheder og retssikkerheden for hele befolkningen.

Når jeg rejste i udlandet i min ungdom, var jeg stolt af at oplyse, at jeg kom fra Danmark, og jeg mærkede det gode rygter, som mit land havde.

Nu skammer jeg mig over mit land og oplyser kun nødtvunget, hvor jeg kommer fra.

Jeg er ikke dansk.