STRAF: Usmageligt er min første reaktion, da jeg fredag eftermiddag skimmer Stiftens læserbreve. For der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad fanatikere vil ty til for at få deres til tider obskure budskab frem.

Og det er netop, hvad Helge Haystrup gør 7/1 i sin kommentar om muslimers undertrykkelse af kristne i Asien.

En stor del af kristendommen omhandler næstekærlighed og tilgivelse - egenskaber som HH åbenlyst ikke besidder - men det er jo desværre ofte tilfældet i forbindelse med prædikanter, der har hang til den yderste højrefløj i dansk politik. Den selv samme højrefløj der med Mogens Glistrup i spidsen i sin tid benyttede det af HH brugte begreb "muhammedanere", som siden da har haft en negativ betydning.

Der er ingen tvivl om, at de kristne mindretal flere steder i verden er under pres fra den muslimske majoritet, men den omvendte situation er vist ikke meget bedre.

Desuden handler denne katastrofe om alt andet end religion. Den har netop formået at bringe en grænseoverskridende solidaritet frem i dagens lys på tværs af religion, politik og landegrænser.

Katastrofen ramte mange nationer hårdt, og det burde ikke være nødvendigt at påpege, at vore svenske (og kristne) naboer også er meget hårdt ramt af flodbølgen. At gøre denne ulykkelige situation til en religionskamp er et slag langt under bæltestedet til alle ofrene, de efterladte og dem, der kæmper for at bekæmpe skaderne og de efterfølgende epidemier.

At tale om Guds straf over muslimerne er en foragtelig vinkel på en ubegribelig og uretfærdig menneskelig katastrofe.