Universets nullermænd?

Palle Hansen

Universets nullermænd?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ateister og teister

af palle hansen

Prins Haralds Allé 7, Odense SV

Den herskende debat mellem ateister og teister bliver ført på forkerte præmisser. Man fremturer hver især med at sidde inde med sandheden, men det er der jo ingen, der gør.

Det er umuligt at diskutere tro, fordi det jo er en tro og ikke en viden. Lyt til følgende udsagn: Jeg tror (kontra) jeg tror ikke. Man fornemmer hurtigt, at som vidneudsagn har begge to samme vægt, nemlig ingen og værende i diametral modsætning til udsagnet: Jeg ved.

Men til sagen, nogen må jo have skabt dette fantastiske univers, men hvem og hvorfor? Eller er det bare opstået af sig selv? Vi ved det ikke. Men, at noget skulle kunne skabe sig selv strider imod menneskets rationelle natur. Ifølge en brugt talemåde kommer intet af sig selv undtagen lommeuld og nullermænd. Er vi universets nullermænd? Eller er vi celler i et større væsen?

Det er nu, jeg begynder at tro på et eller andet. Men lad mig understrege, det er en tro, ikke en viden. Livets opstående er så fantastisk, og universets tilblivelse så ufatteligt. Men at universet skulle have skabt sig selv kræver en stærk tro, som i styrke er at sidestille med troen på en skaber, en Gud.

Og her bruger jeg ordet Gud som synonym på det uforklarlige. Andre bruger betegnelsen: Den Store Ånd, eller Allah, men det er petitesser og i bund og grund ligegyldigt. Alle er de bare navne på et mysterium.

Det eneste, vi kan være sikre på, er, at når det drejer sig om tro eller ikke tro, har vi alle begge ben plantet solidt i den blå luft.

Når jeg står en klar september nat og ser ud i mælkevejen og betænker: at universet indeholder ufattelige mængder af andre galakser, at Big Bang fandt sted for 15-20 milliarder år siden, at universet forsat udvider sig, men vi ved ikke, om det forsætter eller trækker sig sammen på et eller andet tidspunkt, så bliver jeg grebet af en overvældende følelse af noget, som bedst kan betegnes guddommeligt.

Albert Einstein får de sidste ord. Han skrev med et blink i øjet: "Jeg vil vide, hvordan Gud skabte denne verden. Jeg er ikke interesseret i dette eller hint fænomen, i spektret for grundstof dit eller dat. Jeg vil kende Hans tanker, resten er detaljer". 

Universets nullermænd?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce