Situationen er alvorlig. Det kan ikke blive ved på denne måde. Godt nok spåede Thøger Larsen allerede i 1914, at "byger, der går og kommer, det er den danske sommer", men det var vel ikke meningen, at regnen skulle styrte ned hele tiden.
Nu har det varet længe nok. Det kan ikke blive ved på denne måde. Vi orker ikke mere. Det er vejret, jeg taler om. Vi taler alle om det, men der er ikke nogen, der gør noget ved det. Det er for dårligt. Meteorologerne snakker meget om vejret, men nøjes med at snakke. Er det, fordi Voldborg ikke er der mere, at det er gået galt? Jeg ved det ikke, men min tålmodighed er ved at være brugt op. Vi er nået gennem halvdelen af sommeren, men bortset fra et par enkelte dage har vi endnu ikke haft en periode med rigtig varmt sommervejr. Det er for dårligt, det er for galt, ja, det er uanstændigt.

Jeg ved godt, at så tidligt som i 1914 fastslog Thøger Larsen, at "byger, som går og kommer, det er den danske sommer". Det er fantastisk, som digterne ofte er forud for deres tid, og hvordan de evner at skue dybt ned i tingene og udtrykke klart og rammende det, vi andre kun usikkert kan ane. Men derfor behøver vi jo ikke ligefrem at presse Thøger Larsens formulering fra byger, som går og kommer til konstant regnvejr. Det var vist trods alt ikke meningen.

Og når en anden digter (jeg tænker her på Grundtvig) taler om "en evig sommer hos vor Gud i paradis vi finder", så nægter jeg at tro på, at det skal betyde dagligt regnvejr. Man kan måske forestille sig kraftige regnbyger i helvede, men ikke i himlen, det må være helt umuligt.

NÅR Grundtvig således forventer sommervejr i himlen, kan det vel tages som udtryk for, at han mener, Vorherre kan bestemme over vejret. Og her er det jo fristende at spørge, om det også gælder vejret på Jorden? Ja, det burde det jo næsten gøre i betragtning af, at Vorherre har al magt i himlen og på jorden,

Og når præsterne beder for Dronningen og hele det kgl. hus, for regering og folketing samt al lovlig øvrighed og for de "syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær", ville det måske ikke være helt urimeligt at anmode dem om også at bede om noget bedre sommervejr, sol og varme op til 25-30 grader, så vi kan komme ud til vore strande og få en dukkert, og så vi om aftenen kan sidde på terrassen og grille med rødvin til bøfferne og cognac til kaffen, en dansk sommer, når den er, som den skal være.

ANMODNINGEN synes oplagt, men efter nærmere omtanke begynder jeg at frygte for, at det ikke kan realiseres. Røret omkring pastor Grosbøll i Taarbæk har jo tydeligt afsløret uenighed mellem landets præster. De kirkeligt konservative tror på hele den gamle dogmatik, mens andre ikke vil fortælle os, hvad de tror på.

Grosbøll tror som bekendt ikke på en skabende og opretholdende Gud, og det må jo betyde, at man ikke kan gøre Vorherre ansvarlig for vejret. Og selv om der stadig findes en del kirkeligt konservative præster, som også gennem Kristeligt Dagblad giver udtryk for et ønske om at få Grosbøll på bålet, er det jo ikke sikkert, at de tør stå frem og bede Vorherre om bedre vejr.

Måske er mange af dem selv taget sydpå og ferierer på Mallorca, Kreta, Rhodos eller et andet lunt sted, Det vidner ikke om megen solidaritet med deres menigheder, som sidder tilbage i det kolde og våde Danmark.

JEG TROR ærlig talt heller ikke, vi kan forvente megen hjælp hos landets biskopper. De kan næppe blive enige om et hyrdebrev vedrørende vejret, Måske synes de, det er for lidt at ulejlige Vorherre med. Måske tvivler de også på, at det hjælper. Jeg ved det ikke.

Det er nok nemmere for dem at demonstrere kritik af fru Fergo i diskussionen om folkekirkens økonomi. Kirkeministeren, der ellers gerne vil have indflydelse, ofte i uenighed med biskopperne, vil næppe heller hjælpe os. Hun er nok mere optaget af at vente spændt på ombudsmandens mening om lønforhøjelsen til hendes mand.

JEG VED ikke, hvad vi skal gøre for at få fremskaffet noget acceptabelt sommervejr for os, der bliver herhjemme. Men situationen er alvorlig. Det kan ikke blive ved på denne måde.

Jeg kan godt forestille mig, at rejsebureauerne gnider sig i hænderne i begejstring over alle de mennesker, der flygter fra Danmark sydpå til de varme lande. Men jeg kan blive alvorligt bange for, at vi får en kraftig forringelse af den psykiske tilstand hos den del af befolkningen, der frustreret bliver herhjemme. Det skulle ikke undre mig, hvis lægerne i denne tid har et stigende antal patienter med større eller mindre depressioner, hvad der naturligt må resultere i et øget forbrug af antidepressiv medicin og psykologhjælp.

Man bør heller ikke være blind for den mulighed, at mange borgere kan være på vej til at blive sommer-alkoholikere i et fortvivlet forsøg på ved forskellige væskers hjælp at komme gennem denne svære tid. Man er simpelt hen nødt til at have noget at trøste sig med.

Folk uden alkoholiske tilbøjeligheder vil sikkert her pege på andre ting som middel til at overleve denne krise. Fjernsynet f. eks. Men hvis man er træt af fodboldkampe og cykelløb samt genudsendelser, er der ikke ret meget andet tilbage end billige amerikanske film og dårlige vejrmeldinger. Og det er jo ikke opmuntrende.

Har man mindreårige børn, vil det være naturligt at lege med dem. Er børnene så gamle, at de kan klare sig selv, kan det være en god ide at invitere familie og venner til små hyggelige middage. Det kan få én til for en stund at bringe sommertragedien lidt på afstand. Men tag ikke fejl, næste morgen vender den frygtelig tilbage.

OG HER er det så vigtigt, at man har noget at opmuntre sig med, sit arbejde, en hobby eller en god bog. Jeg selv har nylig læst James Joyce's Ulysses, en verdensberømt roman på 765 sider, en spændende og meget mærkelig bog. Men den kræver god tid og tålmodighed. Adskillige læsere har lagt bogen fra sig, inden de nåede side 50.

Bor man i nærheden af et offentligt bibliotek, kan man selvfølgelig også sætte sig ind på læsestuen og fordybe sig i dagens aviser og undersøge, hvor ens eller forskelligt både hjemlige og udenlandske nyheder serveres og kommenteres. På hylderne er der også rigeligt med underholdende tidsskrifter.

Hvis man så bagefter besøger et par supermarkeder, kan man jo også tilbringe megen tid med at gå rundt og kigge på de mange udstillede varer og nøjes med at. købe en enkelt roulade til 9.95.

MEN, MEN, men, det bringer jo ikke bygerne tilbage og Solen frem, så problemet er stadig uløst, og jeg ved ikke, hvordan vi løser det. Men nu må der altså snart ske noget.

Midt i al elendigheden vil jeg dog her til sidst nævne en enkelt positiv ting. Trods regnvejret har jeg gået mine daglige ture og i flere uger glædet mig over de blomstrende og duftende hyldetræer, som smukt lyser op i alt det grønne. Og samtidig har jeg tænkt på Johs.V. Jensens digt "Nu breder hylden de svale hænder mod sommermånen".

Hyldetræerne har regnen ikke kunnet ødelægge for os. De har måske endda haft gavn af regnen. Her tror jeg, vi skal stoppe, inden det bliver alt for kompliceret.

Erik Brygmann, Fynsvej 4, Asperup, er forfatter.