Uhellige alliancer mellem erhvervsklubber og partibosser


Uhellige alliancer mellem erhvervsklubber og partibosser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Medier: "Ja, man kan købe sig adgang til politikernes ører i Danmark", konkluderer journalist og tidligere chefredaktør Troels Mylenberg i avisen Danmark søndag den 4. februar, og henviser så rigtigt til de såkaldte erhvervsklubber, som partierne får til at dække store dele af deres omkostninger.

Hvis man gider beskæftige sig med den måde, partikasserne rager til sig på, så kan man ikke benægte, at der er et særdeles fordækt samarbejde disse erhvervsklubber, og partibosserne imellem.

For få dage siden var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kaldt i samråd i forbindelse med hans tætte og bestemt stærkt mistænkelige omgang med en af de såkaldte kvotekonger, som han bla. gratis har lånt sommerhus af en storfisker.

Jeg hørte hele samrådet, og det vendte sig i mig, da jeg for Gud ved hvilken gang skulle lægge øjne og øren til den socialdemokratiske ordfører Nicolai Wammens hykleriske, nærmest kvalmende forsøg på at hænge Lars Løkke Rasmussen ud som mistænkt for at have tilgodeset sin kvotekongeven ved, at have givet ham og hans ligesindede fortrin frem for andre fiskere.

Nu kunne dette hykleri være i orden, hvis man altså mener, at man bare kan lukke af for egne måder at berige sin partikasse på.

Det lyder hult, når man som Nicolai Wammen forsøger at hænge statsministeren op på, at han ulovligt skulle have fået tilført den fond, som han startede i 2012 under navnet Løkkefonden penge, og som angiveligt har til hensigt at hjælpe unge, der ikke kan klare sig selv ved at mænge sig med bla. en kvotekonge der havde tilført fonden midler, når man ved, at selv samme Nicolai Wammen og hans parti danser kinddans med diverse erhvervsklubber for at få penge tilført til den socialdemokratiske partikasse; erhvervsklubber, der bestemt ikke yder bidrag til de socialdemokratiske part kasser, eller andre partikasser for den sags skyld for deres blå øjnes skyld.

Troels Mylenberg slutter med at skrive: "Vi har de politikere, vi fortjener. Spørgsmålet er, om det ret beset passer. Nogle gange kan man godt få det indtryk, at vi slet ikke har fortjent så gode og ordentlige politikere, som vi har. Ingen nævnt ingen glemt".

Vælgerne er tvunget til at sætte deres kryds ved en af de politikere, der er udvalgt blandt de under tre procent af vælgerne, der er medlem af et politisk parti. Det siger sig selv, at den slags gør ikke, at borgerne får de politikere, de har fortjent, ligesom det selvsagt fortæller, at det ikke er de skarpeste knive i skuffen, der udgør politikerne i Danmark, og resultatet bliver da også udstillet gang på gang, uden at det vækker til den store bekymring hos Troels Mylenberg, der konstaterer, at danske politikere som hovedregel er bedre og mere ordentlige end deres rygte.

Jamen så er de sidste mange års gentagne uvildige undersøgelser blandt vælgerne, der viser, at politikere og journalister sammen med brugtvognssælgere er de tre mest utroværdige befolkningsgrupper i Danmark, jo slet og ret usande.

Uhellige alliancer mellem erhvervsklubber og partibosser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce