Riv ned og forsvind, når jeres lejeaftaler udløber, lyder beskeden fra Odense Kommune til virksom- hederne på havnen. Hvis den skjulte dagsorden er håb om udflytning til Tietgen- byen, går man forkert i byen.
Det er glædeligt, at der nu arbejdes med udviklingen på Odense Havn. Museumsleder Henrik Harnow har med sin bog Odense Havn og kanal gennem 200 år peget på vigtigheden af, at miljøet ikke udslettes, men at der bør være en samklang mellem noget af det bestående og det nye, der måtte komme.

51 virksomheder, som har deres aktiviteter på havnen, og som for nogles vedkommende i mere end 100 år har lejet deres grund på Odense Havn, følger naturligvis udviklingen med nogen spænding, efter at alle har fået besked på, at de, når deres lejeaftale udløber, ikke kan få forlængelse, og at de pænt må rive deres bygninger ned og aflevere grunden i byggeklar stand.

Det er så den måde, man behandler virksomheder på, der har ydet deres store bidrag til beskæftigelse og indtjening til Odense gennem det 20.århundrede.

Hvem grundene skal afhændes til, skal kommunen nok bestemme. Beskeden er jo, at man ikke vil sælge grundene til de eksisterende virksomheder. Men som det kan læses i FS den 31. januar åbenbart gerne til alle andre. Bare det er entreprenørvirksomheder.

Frigoscandia blev så det første offer. 50.000 kubikmeter frostlager er tabt, og syv-otte mio. kr. koster nedrivningen. 25 arbejdspladser er tabt for Odense Kommune.

Virksomheden er en del af en stor svensk koncern, så den overlever.

Hvad det så betyder for Danish Crown, at en meget betydende indfrysnings- og lagerfunktion forsvinder fra Fyn, kan man jo kun gisne om. Men nemmere at fastholde de 700-800 arbejdspladser for Odense bliver det ikke.

Hvor mange af de øvrige havnevirksomheder, der kan overleve med en tilsvarende behandling, er mere end tvivlsomt. For slet ikke at tale om det yderligere antal arbejdspladser der mistes.

Forståelse for, at noget skal ske for den efterhånden noget uddøende havn, har vi vel alle. Men at beskeden blev: "Riv ned og forsvind" havde vi nok ikke forventet.

Mon det var det, den nu fhv. miljøminister havde forestillet sig, da han gik med til "Lex Odense", som betød tilladelse til også boligbyggeri i havneområdet?

Som det så rigtigt er beskrevet i Harnows bog, findes der faktisk en skønhed i mange af de nuværende bygninger, som kan være med til at bevare noget af den gamle havneatmosfære, hvis man forstod at lade gammelt og nyt gå op i en fælles enhed.

Der gik meget byatmosfære tabt med Thomas B. Thrige Gades gennembrud. Er vi nu ved at gentage det på havnen med bygning af atmosfæreforladte betonklodser?

Eller er det bare fordi, man fra byplanlægningsside (læs: politikerne) fuldstændig har manglet visioner og ideer om, hvad det egentlig var, man ville? Bortset naturligvis fra at nu drejede det sig bare om at få noget i gang for enhver pris.

En detaljeret planlægning bygning for bygning med plads til de virksomheder, som kunne passe ind i helheden, så man fik en skøn og levende "forvirring", og som også fungerede efter klokken 16, bør være målet.

Lad det blive en levende organisme bestående af boliger, kaféer, restauranter, butikker, kontorer og nuværende og nye virksomheder. Og gerne virksomheder, som får deres tilførsler fra vandsiden, så det ikke bare er en havn, hvis eneste mindelse om havn er de husbåde, der ligger langs kajkanten.

Det vil være en fatal misforståelse at tro, at skibstransport er en saga blot. Trafikkaos på vore motorveje, miljøfordele, globalisering med øget im- og eksport etc. vil i de nærmeste årtier betyde øget anvendelse af nogle af vore havne.

Og her kan man vel ikke sige, at Odense Havn er dårligt placeret. Specielt ikke når den kommende kanalforbindelse/ringvej om få år bliver etableret.

Vores sammenslutning af havnevirksomheder har de sidste par år besøgt Kiel, København og Vejle og haft drøftelse med såvel havne- som kommunale myndigheder for at se, hvordan man dér griber sagen om havnefornyelse an.

Det, der springer mest i øjnene alle tre steder, er en aktiv indsats fra de kommunale myndigheders side for at styre udviklingen, også med en økonomisk indsats fra de respektive kommuner.

I Vejle har man således en samlet arkitekturpolitik for byen og havnens udvikling, ligesom man målrettet satser på at bevare havneerhvervene med et sigte på 25 år.

Her i Odense lader man stå til og håber, at der dukker nogle entreprenørfirmaer op, som man kan sælge de forladte grunde til. Ingen kan kritisere disse entreprenører for primært at koncentrere sig om at få solgt nogle lejligheder/kontorer og så i øvrigt være aldeles ligeglade med at få skabt et ordentligt miljø.

Kommunens initiativ er foreløbig begrænset til at jage virksomhederne væk, få opført en betonklods, få solgt nogle dyre ejerlejligheder og så få lavet parkeringspladser og en stor plads (investering 36 mio.kr.), hvor man håber, der af sig selv vil komme nogle aktiviteter.

Mange af havnevirksomhederne har lejekontrakter for de næste 15-20 år, og man kan vel ikke fortænke disse virksomheder i at sætte modernisering og udvikling på "hold", eftersom de jo inden for en begrænset periode skal væk.

Det vil sige, at vi i realiteten taler om et sammensurium af nybyggeri og forfaldne indu-stribygninger, der skal gå hånd i hånd de næste 15-20 år, og som i sagens natur vil blokere for at få skabt attraktive omgivelser.

Hvad ville være mere naturligt, end at kommunen finansierede udflytningen af de virksomheder, der skal væk, så der for alvor kunne komme gang i videreudviklingen.

Hvis der nu blev gennemført en detaljeret planlægning for hele området og for alle bygninger, så man kunne få fastlagt, hvilke virksomheder der kan blive, og så tilbød disse virksomheder at de kunne købe deres lejede grund.

Så ville indtægterne herfra kunne finansiere flytningen af dem, som ikke passer ind i det miljø, man gerne vil skabe.

Men det ville også forudsætte, at man fik en veldefineret erhvervspolitik for hele området, så virksomhederne fik klare rammer at agere i og klarhed over, om der overhovedet vil være basis for at investere i nye arbejdspladser.

Hvis den skjulte dagsorden er en forhåbning om udflytning til Tietgenbyen, er planlæggerne vist gået forkert i byen. De nye store omegnskommuner vil helt sikkert være noget mere arbejdspladsorienterede og derfor stå stærkt i billedet for en tvungen alternativ placering.

I det hele taget er den megen havnesnak noget tvetunget. Det, der kommer, er der ingen, der har bedt om, og havnen er jo mærkværdigvis aldrig for alvor inde i billedet, når kommunen selv præsenterer større projekter.

Tag blot det såkaldte vandkulturhus, som tilsyneladende skal placeres midt i byen med endnu færre parkeringspladser til følge. Hvad ville have været mere naturligt end at placere dette projekt i forbindelse med havnen?

Et andet eksempel er den for tiden omtalte sportsarena, som Fyns Amt ville bidrage med 20 mio. til. På god Odense-vis ser det ud til nu at blive en halv løsning med renovering af noget utidssvarende.

Havnen er også ude af billedet, når der diskuteres kunstbudget. Lige nu er der åbenbart kamp om pladserne "oppe" i byen. Prøv at tænke enten Galschiøt-brønden eller Nørgård-monumentet til havnen i stedet for at trænge dem ind i alt for snævre omgivelser.

Peter Brandes - den nu mest fremtrædende Odense-kunstner - ville være en oplagt deltager i udformningen af et område, som ville være attraktivt på lige fod med det, Odense skabte på tilsvarende præmisser for 25 år siden, nemlig Brandt's Klædefabrik.

Ligesom førnævnte Henrik Harnow har Peter Brandes også de barndomsoplevelser på havnen, som gør, at de betragter Odense Havn med den veneration, der kan få gammelt og nyt til at smelte sammen.

Med Brandt's Klædefabrik har vi jo vist, at vi kan.

Henning Krustrup, Göteborggade 3-5, Odense C, er formand for Foreningen af Areallejere ved Odense Havn.