Udskoling. Karakterfri undervisning er bedre


Udskoling. Karakterfri undervisning er bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Birk Nordbo, Ollerup Efterskole, Svendborgvej 10, Vester Skerninge
TT
Debat. 

Synspunkt: Jeg er nu ved at afslutte mit år på Ollerup Efterskole Sang og Musik. Her har jeg gået i en karakterfri klasse, og jeg har tydeligt kunne mærke forskellen på karakterfri undervisning, og den undervisning jeg modtog i udskolingen.

Hvad fik du?, bliver der ofte spurgt, når man får en opgave retur, eller kommer ud fra prøvelokalet. Det er ikke nødvendigvis intentionen med spørgsmålet, men det skaber nemt en konkurrencekultur blandt eleverne, at alle bliver "stemplet" med et tal. Denne konkurrencekultur kan gøre elever stressede over de store krav til præstation. Psykiatrifondens undersøgelse viser, at 40 procent af unge ikke er tilfredse med deres karakterer med mindre de får 10 eller 12. Det viser, at mange af eleverne er under et stort pres, og en årsag kan være karaktererne. Ud over at det er med til at forværre elevernes trivsel, forringer det også deres lyst til at lære. Uden at have lysten er det utrolig svært at lære.

Da jeg gik i 8. og 9. klasse, var jeg ikke særlig ivrig efter at lære. Det meste af undervisningen handlede om at lære pensum grundigt nok, til at vi kunne bestå vores prøver, og det blev også fokus for mig. Ud over at det giver eleverne mulighed for videre uddannelse, vælger skolerne også at målrette undervisningen mod prøveforberedelse, fordi skolerne selv bliver vurderet på elevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse.

I perioden 2017-2020 har Undervisningsministeriet afsat en pulje på 500 mio. til løft af fagligt svage elever. 124 folkeskoler er blevet inviteret med, hvis de i hvert af de tre år reducerer antallet af elever, der får under 4 i dansk og matematik ved afgangsprøverne. For at skolerne kan få den store økonomiske bonus, må man antage at de målretter undervisningen i udskolingen mod prøveforberedelse og ikke reel læring med risiko for at eleverne mister lysten til at lære, fordi deres kapacitet for læring er langt større, hvis de har lyst til at lære.

I den klasse, jeg har gået i det sidste år, får vi ingen karakterer, men feedback for vores afleveringer. Hvad der var godt ved opgaven, og hvad der skal være bedre næste gang. Jeg oplever, at det fuldstændig har elimineret den konkurrencekultur, jeg stadig ser blandt de elever, der går i den almene 10. klasse på min efterskole. Derudover giver det mig langt større mulighed for at forbedre mig.

I folkeskolelovens første paragraf står der, at formålet med folkeskolen blandt andet er at give eleverne lyst til at lære. Og den læringslyst ser man i stor grad blandt eleverne i indskolingen. Min lillebror skal efter sommerferien begynde i børnehaveklasse. Han er allerede i gang med at læse, stave og regne, og han kan slet ikke vente med at komme i skole. Men når undervisningens formål går fra læring til forberedelse til afgangsprøver, risikerer man at lysten til at lære forsvinder.

Karaktererne tjener det formål, at de giver mulighed for at bedømme eleverne i forhold til adgang til de videregående uddannelser. Det kan umiddelbart være svært at se et alternativ til den fremgangsmåde.

Det kan derfor være svært at afskaffe karaktererne i folkeskolen fuldstændigt. Men det ville være muligt at minimere brugen af karakterer, og kun anvende dem hvor de er nødvendige, nemlig ved termins- og afgangsprøverne. Jeg tror, at kvalitativ feedback er karakterer langt overlegen i den daglige undervisning. Det giver eleverne mulighed for at forbedre sig og grundlag for læringslyst.

Udskoling. Karakterfri undervisning er bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce