Udrensning er et S-selvmål af rang


Udrensning er et S-selvmål af rang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Boel, tidligere international sekretær
ErikBoel
Debat. 

Kritik: Den udrensning, der i øjeblikket finder sted i Socialdemokratiet af folketingsmedlemmer, som er kritiske over for partiets udlændingepolitik, er et gigantisk selvmål af rang. Først blev Mette Gjerskov fyret som udviklingsordfører, fordi hun ikke støtter et burkaforbud. Senest er Yildiz Akdogan blevet nakket, fordi hun er imod Socialdemokratiets afvisning af kvoteflygtninge. Partiet har netop frataget Akdogan hendes eneste ordførerskab på psykiatriområdet.

For S-dissidenterne handler det både om at holde fast i Danmarks internationale forpligtigelser og profil - men tillige om at stå vagt om nogle grundlæggende socialdemokratiske værdier. Partiets ny stramme udlændingepolitik blev til ved, at partiformanden fik en åbenbaring- hvorefter hele flokken må rette ind. Som bekendt stod Mette Frederiksen i mange år for en slap - eller generøs om man vil - udlændingepolitik. Men hvad nu, hvis partiformanden får en ny åbenbaring og igen ønsker en slap udlændingepolitik? Skal alle strammerne så udrenses?

Kæft-trit og retning efter seneste beslutning i "politibureauet" er af det onde. Men uanset, hvad man mener om udlændingepolitikken, er kadaverdisciplinen af det onde. Den nuværende ledelse i S er historieløs. Det var et hårdt slag for partiet, da Erhard Jacobsen i 1973 brød ud og dannede centrum demokraterne. Men havde partiet dengang været mere rummeligt, kunne man sagtens have beholdt Erhard Jacobsen og hans mange socialdemokratiske vælgere. Det havde givet en helt anden stabilitet omkring Socialdemokratiet- og dansk politik for den sags skyld- I 1970'erne. I to-tre årtier i slutningen af sidste århundrede i kølvandet på ungdomsoprøret var der højere til loftet i Socialdemokratiet.

I 1990'erne kunne jeg fra første række følge bataljerne i bl.a. partiets forretningsudvalg og Hovedbestyrelse. Ofte - men ikke altid - var grupperingerne organiseret omkring the fab four - Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken. Fire markante og meget dygtige politikere med klare, stærke og engagerede holdninger til socialdemokratisk politik.

Bølgerne gik højt. I forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen ofte dommineret af ræverøde Auken-folk. Med aktivt med- og modspil fra bl.a talentfulde DSU-formænd i skikkelser af Morten Bødskov, Henrik Sass Larsen og Kristian Madsen. Vi skrev debatbøger, politikoplæg og kronikker om socialdemokratisk politik i ét væk. Der var masser af tanker og forslag på banen, kaffeklubber og fraktioner- Hilden and the Hackers satte rav i den. SIDs Hardy Hansen kaldte os klasseforrædere.

Vist gav det trælse skriverier i pressen om et Socialdemokrati i splid. Og jeg vil ikke fortænke Nyrup i mere end én gang at have overvejet, om partiet da for pokker ikke bare kunne bakke op bag hans og regeringens behjertede indsats for at føre socialdemokratisk politik.

Men tilbage står billedet af et sprudlende Socialdemokrati i 1990'erne. Fuldt af saft, kraft og vitaminer. Et Socialdemokrati som på mange måder satte den idepolitiske dagsorden i årtiet og i høj grad var med til at lægge sporene for fremtidens danske velfærdssamfund.

Partiet fastholdt regeringsmagten ved valgene i 1994 og 1998. Valgresultaterne lå typisk omkring de 35 pct. - skyhøjt målt med dagens alen.

I de senere år har der - indtil for nylig - været ro på bagsmækken; nærmest larmende tavshed. Men samtidig har Socialdemokratiet i 0'erne og 10'erne oplevet 13 års ørkenvandring i opposition og kun knap fire år i regering.

Naturligvis kan et politisk parti ikke leve med anarkiet. Men på den lange bane sander et parti til, hvis der ikke er plads til synspunkter, som er andet end efterplapren af kandiserede partiparoler. Uden den åbne debat - hvor besværlig den end kan være - bliver "enigheden" forloren og politikerne forvaltere og administratorer. Ideudviklingen kommer til at foregå i de borgerlige partier. Mens Socialdemokratiet går bagom dansen.

Udrensning er et S-selvmål af rang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce