Udenlandske studerende skal naturligvis lære dansk: Danmark er ikke en koncern, hvor vi taler engelsk


Udenlandske studerende skal naturligvis lære dansk: Danmark er ikke en koncern, hvor vi taler engelsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Forsknings- og uddannelsesordfører, Dansk Folkeparti, Assens Jens Henrik Thulesen Dahl
Annette Trier
Debat. 

Fredag den 26. januar behandlede vi i Folketingssalen mit og DF's forslag om et krav om minimum et dansksproget fag på alle engelsksprogede videregående uddannelser. Jeg må sige, at det har skabt et røre, som jeg ikke havde forestillet mig. Det lyder nærmest som om, vi med det forslag vil skræmme alle udenlandske studerende væk - og i særdeleshed vil de talentfulde blive væk. Charlotte Rønhoff fra DI siger at "lovforslaget de facto vil betyde, at vi ikke længere kan tiltrække internationale studerende" og "vi har brug for dem, vi har brug for at de bliver i Danmark." Samtidig siger hun, at "selvfølgelig er det en god ide, at de lærer dansk". Men hvis de lærer dansk, så kan de jo også følge et fag på dansk og gå til eksamen? Hvor er så problemet? Og Anders Bjarklev fra DTU siger at "vi kommer til at frasortere et meget stort antal talentfulde unge, som dansk erhvervsliv gerne vil ansætte. Det her vil simpelthen skræmme talentmassen væk.".

Jeg tror ikke på, at det vil skræmme de talenter væk, som vitterlig gerne vil tage en uddannelse i Danmark for at kunne bruge den efterfølgende i danske virksomheder og bidrage til samfundet - jeg tror faktisk, at de unge netop gerne vil lære dansk for at kunne kommunikere med befolkningen i det land, de vil bo i og være en del af. Jeg tror heller ikke, at det vil være nogen uoverstigelig hindring for de meget talentfulde at lære tilstrækkelig dansk til at tage et enkelt fag på dansk.

Og jeg kommer til at tænke på, hvorfor det er, vi har universiteter og andre uddannelsesinstitutioner i Danmark? Hvorfor har vi forskningsinstitutioner? Det handler om, at vi ønsker en veluddannet befolkning, at vi ønsker forskning, som kan lægges til grund for et blomstrende erhvervsliv og en udvikling af et rigt og velfungerende samfund. Men det handler også om vores kultur. Det handler om vores sprog. Det handler om, at jeg og DF ikke ønsker, at Danmark udvikler sig til en koncern med engelsk som koncernsprog. Det var nok det nemmeste - at sige at vi afskaffer dansk og anerkender, at der bare er mange flere i verden, som taler engelsk - så lad os overgive os og spare de ressourcer, som det koster at holde fast i, at dansk som sprog også skal blomstre.

Dansk Sprognævn har et billede på den sproglige udvikling, som de kalder sprogenes dødsspiral. Det starter med tab af domæne i højere uddannelse. Det ser vi allerede i dag ske ved, at hovedparten af alle nye kandidatuddannelser oprettes på engelsk. Ca. 60 pct. af alle nye kandidatuddannelser på universiteterne de sidste 10 år og 9 ud af 10 nye kandidatuddannelser i 2015 var på engelsk. Vi har haft en minister for området - den radikale Sofie Carsten Nielsen - som har udtalt, at hun godt kunne se engelsk som koncernsprog på universitetscampus. Den udvikling og den italesættelse fører naturligvis til tab af status for det danske sprog hos de unge studerende. Dansk bliver jo kun noget, man er nødt til at bruge, når man er hjemme i landsbyen (jeg får billeder af Erasmus Montanus for min indre skærm).

Men for at vende tilbage til Dansk Sprognævns billede på udviklingen for sproget, så fører tabet af dansk på de højere uddannelser til tab af domæne for dansk i erhvervslivet - flere og flere virksomheder får engelsk som koncernsprog. Det giver tab af status i arbejdsstyrken og endelig medfører det også tab af domæne i fritiden, og i at vi begynder at tale engelsk også i hjemmet - det er jo alligevel det sprog, som vi bruger alle andre steder. Og så ender vi lige så stille med, at engelsk bliver koncernsprog i Danmark. Det mener vi i DF, at vi er nødt til at tage alvorligt.

Og spiralen begynder på de videregående uddannelser. Derfor er vi nødt til at sikre, at der fortsat undervises på dansk indenfor alle videnskabelige områder. At der stadig kommunikeres om forskningen og dens resultater på dansk, så det øvrige danske samfund også kan få gavn af disse frembringelser. At der skabes begreber, udtryk og benævnelser på dansk. Hvis vi ikke sikrer et domæne for det danske sprog på alle videnskabelige områder - og på alle videregående uddannelser - så starter vi spiralen. Så slår vi ganske enkelt det danske sprog ihjel lige så stille.

Historisk har det danske sprog altid været påvirket af andre sprog i forskelligt omfang. Dog er intensiteten af udenlandske ord og udtryk som influerer og overtager det danske sprog taget til i de seneste årtier. Den kendsgerning at engelsk som koncernsprog er på fremmarch i flere og flere virksomheder i Danmark kombineret med bl.a. Carsten Nielsens hensigt vidner om en yderst bekymrende situation. Vi bliver ganske enkelt fattigere i vores måde at tale og udtrykke os på, i vores måde at bruge sproget på. Det kunne være nærliggende at tage konsekvensen og sige, at alt skulle foregå på dansk. Men vi anerkender i DF, at forskning naturligvis skal foregå i en dialog med resten af verden, hvor resultater og viden selvfølgelig skal udveksles internationalt. Vi er bare nødt til samtidig at sikre, at vi imødegår risikoen for domænetab - risikoen for at dansk forsvinder som sprog på videnskabelige områder.

Dette forslag er for DF et forsøg på at finde en balance - som et pragmatisk minimum og en accept af, at vi naturligvis ønsker de mest dygtige og dedikerede unge fra udlandet skal kunne komme hertil. Det er på ingen måde nogen revolution. Men det er en beskeden begyndelse. Og ikke mindst et signal om, at vi finder det danske sprog vigtigt. Og at vi ønsker at signalere det tydeligt til alle som ønsker at tage uddannelse her i landet. Som sagt mener vi i DF, at vi er nødt til at tage udfordringen for det danske sprog alvorligt. Jeg håber og tror, at vi alle ønsker at sikre en fremtid for det danske sprog. Og hvis vi er enige om det, skal vi også være klar til at tage de udfordringer og det besvær, som det er at ville gøre noget andet end den nemme løsning. En ting er sikkert - dansk taber, hvis vi ikke har viljen og tør gøre noget. Derfor siger jeg: HJÆLP! - på det danske sprogs vegne.

Udenlandske studerende skal naturligvis lære dansk: Danmark er ikke en koncern, hvor vi taler engelsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce