Uden mål og med

Kaj Andersen (R) Søndersø - kommunalvalg 2001

Uden mål og med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I en tid, da udviklingen går stærkere end nogen sinde, tilrettelægger regeringen en uddannelsesfjendsk politik, som kan besværliggøre endnu flere unges vej til en uddannelse.

Dansk folkestyre har udviklet sig gennem de seneste to århundreder. Gennem ændring i Europæisk og dansk kultur og samfundsopfattelse i 1800-tallet. Over vedtagelse af Danmarks Riges Grundlov i 1849. Gennem forfatningskampe i de sidste 30 år af det 19. århundrede via systemskiftet i 1901 og med fuldendelse af parlamentarismens endelige gennemførelse ved grundlovsændringen i 1953. Og endelig med opbygning af velfærdssamfundet gennem 1950'erne og 1960'erne til det velstandssamfund vi befinder os i nu, men hvor megen af velfærden allerede er sat på udsalg til nedsatte priser ved indgangen til 2000-årene. Her kort efter 100 året for dansk parlamentarisk indførelse og udvikling.

Folkelig oplysning har i alle sine forskellige forklædninger - hvor vanskeligt definerbart udtrykket end er - været en forudsætning for udviklingen af vores folkestyre.

Folkehøjskoler og efterskoler og friskoler blev oprettet samtidig med, at folket fik mæle - eller fik folket mæle gennem initiativer i disse skoleformer?

Dansk folkestyre og de frie skoler har siden grundlovens vedtagelse i 1849 været hinandens forudsætninger.

Op gennem det 20. århundrede udvikledes foreningslivet og folkeoplysningen på mange felter.

De forskellige politiske retninger og ideologier fik deres voksenundervisning (oplysningsforbund).

De skulle være redskaber til politisk modning og kulturel udvikling. Folkeuniversitetet har gennem mere end 100 år været redskab til formidling af videnskabelige landvindinger til den brede befolkning.

I slutningen af århundredet kom særlige og nye undervisningsformer til, som i deres udgangspunkt havde folkeoplysningstanken som grundlæggende fundament. Det drejede sig om - hvor forskelligt de end tager sig ud - daghøjskoler, produktionshøjskoler og ikke mindst "Den Fri Ungdomsuddannelse", der i sin form og funktion var en ganske ny og banebrydende måde at tænke uddannelse og folkeoplysning på.

Og så er vi vel fremme ved nutiden. Med paradokser og absurditeter, når det gælder folkeoplysning. Ved første øjekast kunne det se ud som forsøg på økonomistyring og besparelser, når folkeoplysningen over en kam "pakkes i mølposer".

Men derom kan der næppe være tale, thi hertil er besparelserne for betydningsløse. Det vil være mere nærliggende at tale om anslag mod folkestyrets nervebaner.

På samme måde som partiet Venstre - undertiden med skrappe midler - kæmpede for at få indført den form for dansk folkestyre vi har kendt i 100 år, på samme måde forsøger partiet nu - med ikke mindre skrappe midler - at bekæmpe de landvindinger man fik.

En nu afdød ministeriel embedsmand sagde for nogle år siden:

"Folkelig dannelse er værgeløs, men aldeles afgørende for et samfund som det danske. Folkelig oplysning og folkestyre går hånd i hånd".

Når man gennemtænker forløbet i den første Anders Fogh Rasmussen-regerings tid, bliver det billede klarere, at man med et folketingsflertal kynisk forsøger at undergrave dansk folkestyre og de traditioner, det bygger på.

Jeg siger med vilje ikke, at demokratiet undergraves (men nok udhules). Det er nemlig ikke bogstavet, men ånden der er under pres. Vi har næppe været udsat for noget tilsvarende siden salig konseilspræsident Estrups dage.

Det ekstra alvorlige er, at lands styrelse dengang var funderet på en mere upræcis grundlov, når det gjaldt parlamentariske spilleregler. Og samfundet var et ganske andet sted i sin parlamentariske udvikling.

Når man knægter folkeoplysningen, antaster man folkestyret i betydelig grad. Den daværende undervisningsminister nedlagde Den Fri Ungdomsuddannelse kort efter sin tiltrædelse. Nedlæggelsen af uddannelsen skete i praksis med "tilbagevirkende kraft".

Der er ikke skabt andre muligheder for denne gruppe af unge. Produktionsskolerne blev beskåret med finansloven i 2004. Det vanskeliggør mulighederne for, at de svageste unge kan få et realistisk tilbud.

Omlægningen af daghøjskole-finansieringen har medført, at mange daghøjskoler er nedlagt. På voksenundervisningsområdet (den del der foregår under "lov om støtte til folkeoplysning") er de offentlige tilskud halveret.

Man er tæt på det forhold, at der ikke længere kan tales om størrelsen af den offentlige udgift til dette område, men om hvor stor indtægt det offentlige kan have på den voksenundervisning, der trods alt stadig fungerer, men hvor de økonomisk svagest stillede næppe får mulighed for at deltage i større omfang.

Folkeuniversitetet har på lignende måde været udsat for den største beskæring i mands minde.

Folkehøjskolerne er trængte. Her venter vi dog på et lovgrundlag, der i hvert fald økonomisk set kan være imødekommende.

Efterskolerne har stort set fulde huse. For at undgå underskud (eller minimere det) har nogle skoler mere end fyldte huse, mens nogle få mangler elever. Som modtagere af offentlige tilskud må skolerne naturligvis også deltage i de almindelige besparelser. Og det har de gjort i en årrække. Den største trussel mod skolerne er vel den stadig større grad af forsøg på statsdirigering af frie skoler. Ingen anden regering har i menneskealdre lagt an til statsdirigering af sådanne dimensioner.

I regeringsgrundlaget i februar 2005 står der:

"Regeringen vil i efteråret 2005 fremsætte forslag til en grundlæggende reform af undervisningen efter 9. klasse, så den alene målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelse - primært erhvervsuddannelse. Det skal være hovedreglen, at unge fortsætter direkte i en ungdomsuddannelse efter folkeskolens 9. klasse."

Hvis det gennemføres direkte, vil det medføre:

At efterskolens fornemste opgave som kulturmøde for hele Danmark vil forsvinde til fordel for alene at blive skoler for svage unge, en art specialefterskoler.

At forældrene og de unges valg sættes ud af kraft til fordel for en visitation til 10. klasse

Et kraftigt angreb på åbenhedskriteriet. Åben for alle.

At den enkelte skole mister retten til selv at definere indhold på dette klassetrin.

Et opgør med den tankegang, at 10. klasse på en efterskole er et gavnligt år for såvel de unge som for samfundet.

At skoleformen ikke længere er skoleformen for 14-18-årige.

Det er altså ikke så meget et spørgsmål om nedlæggelse af mellem 50 og 100 efterskoler inden for de nærmeste år, men det forhold at man i princippet afliver den frie skole. Og endnu engang tilrettelægges en uddannelsesfjendsk uddannelsespolitik, der meget vel kan have til følge, at endnu flere unge får vanskeligt ved at indgå i en ungdomsuddannelse eller dropper ud.

Man kan tilføje, at undervisningsministeren netop har genfremsat lov om øget tilsyn med friskolerne. I virkeligheden er det grundlovens ord om skolefrihed, der antastes. Som kuriosum er det tankevækkende, at resumé af regeringsgrundlaget (udsendt af Statsministeriet) indeholder en skrivefejl, der medfører intet mindre end grundlovsbrud, idet der tales om skolepligt i stedet for grundlovens ord om undervisningspligt.

Strategien og konsekvensen i knægtelsen af folkeoplysningen er en konsumgørelse af befolkningen.

Og dette sker netop i en tid, da udviklingen presser sig mere og mere på.

Før skulle der mange generationer til at fordoble den samlede viden på vor jord. Nu sker det i løbet af få år. Den statiske og traditionsbårne bondekultur er forladt. Nu skal vi indrette os på at leve globalt, eller i det mindste med de konsekvenser, et meget større og mere omskifteligt samfund betinger os.

Der hersker et kaos af forandringer, og uafbrudt trues tradition og identitet.

Der er behov for en folkeoplysning, der har til opgave at overkomme kløften mellem mit og dit, mellem det nære og det fjerne, de kendte og de fremmede, det gamle og det nye, det nationale og det universelle.

Uden de store drømme mister vi evnen til at nytænke virkeligheden. Nu risikerer vi som folk at sejle videre uden mål og med. Uden retningssans og uden navigeringsudstyr.

Kaj Andersen, Rasmus Nielsensvej 64, Særslev, Søndersø, er efterskolelærer.

Uden mål og med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce