Uddannelse har den værdi, man forhandler sig til: Ingeniører er ikke bedre end humanister


Uddannelse har den værdi, man forhandler sig til: Ingeniører er ikke bedre end humanister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ph.d.-stipendiat, Institut for Sprog og Kommunikation Bjarne Christensen
Billede
Debat. 

For nylig udgav Rockwoolfonden rapporten "Afkast af uddannelse", som analyserer den økonomiske værdi af uddannelse. Rapporten konkluderer, at humanister tjener færre penge end eksempelvis ingeniører og erhvervsøkonomer. Helt konkret fastslår rapporten, at hvis 10.000 humanister havde valgt at blive ingeniører eller erhvervsøkonomer, så ville samfundet være en milliard kroner rigere.

Kort efter udgivelsen fandt Dansk Industri og visse politikere lejlighed til at støtte rapportens konklusioner ved at ønske sig, at flere unge mennesker måtte kunne se fornuften i at vælge at blive ingeniører frem for humanister, når nu både det enkelte menneske selv og samfundet som helhed opnår større økonomisk gevinst af det. Det være fint at belyse den økonomiske værdi af uddannelse. Der er blot to problemer ved rapporten. For det første er det et problem, når den økonomiske værdi af uddannelse bliver fremstillet den eneste og vigtigste parameter for valget af uddannelse. For det andet er spørgsmålet, om lønforskellen mellem uddannelser findes i uddannelserne i sig selv, eller om andre faktorer spiller ind?

Det første problem er ikke som sådan, at man vil forsøge at belyse den økonomiske gevinst af uddannelse. Problemet er den måde, som industrien og visse politikere udlægger dette økonomiske perspektiv til at være altafgørende for uddannelsespolitikken. Bør vi ikke netop i så rigt et samfund som det danske have råd til at lade andet end økonomiske gevinster være drivkraften i valget af uddannelse? For eksempel kunne det være nysgerrighed, engagement og interesse for et givent fag, der giver det bedste udgangspunkt for at gennemføre en uddannelse og lade den gavne samfundet efterfølgende. Til gavn kan en uddannelse vel være på andre måder end økonomisk?

Hvis vi ser på, at vores samfund er blevet meget rigt i løbet mange års opprioritering af uddannelse, som frit kunne vælges efter netop interesse, så kan man spørge, om ikke netop dét også er udgangspunktet for et på alle måder rigt samfund. Rig kan man jo også være på andet end penge. Lad mig fortsætte tanken: Vi er som samfund allerrigest, når så mange som muligt kan lade engagement, nysgerrighed og interesse være drivkraften bag deres handlinger, også valget af uddannelse.

Det andet problem ved rapporten er, at det er meget tvivlsomt, om man kan slutte, at ingeniørers og erhvervsøkonomers højere indkomst end humanisters udelukkende skyldes uddannelsen i sig selv. Når en ingeniør i en virksomhed tjener f.eks. 10.000 kroner mere om måneden end humanist i samme virksomhed, kan man så egentlig vide, at ingeniøren lige præcis er 10.000 kroner mere værd om måneden end humanisten? Lad mig pege på nogle årsager til, at ingeniørens højere løn skal findes andre steder end i selve uddannelsen. Grundlæggende er lønforskellen nemlig resultatet af menneskelige forhandlinger. For eksempel har en lønstatistik en tendens til at bekræfte sig selv. Når en ingeniørløn statistisk er højere end en humanistløn, så har de begge og deres arbejdsgivere også en forventning om, hvordan lønnen skal være, og den vil således med al sandsynlig blive forhandlet til et niveau omkring statistikken - og dermed vil den bekræfte statistikken. Men hvorfor har lønforskellen så udviklet sig sådan til at begynde med?

Én årsag kan være, at ingeniører og erhvervsøkonomer historisk har været ansat i private virksomheder, mens humanister har været ansat i den offentlige sektor, ofte i undervisningssektoren. Imidlertid er andelen af humanister ansat i private virksomheder steget kraftigt i de sidste fyrre år, og særligt i de sidste ti år har andelen været stigende. Mange virksomheder, også de mindre og mellemstore er begyndt at ansætte humanister, og flere undersøgelser peger da også på, at der rent faktisk er økonomiske gevinster ved at ansætte humanister i private virksomheder. Men fordi humanister i forhold til ingeniører og økonomer udgør en forholdsvis ny faggruppe i private virksomheder, så tager det tid at vise værdien af humaniora i en privat virksomhed. Og hvorfor gør det så det?

Udover de historiske årsager til lønforskellen er det selvfølgelig oplagt, at resultatet af en ingeniørs arbejde kan være lettere at måle i kortsigtet økonomisk værdi. Som humanist skal jeg afholde mig fra at kloge mig på ingeniørkunst, men hvis man forestiller sig en virksomhed, hvor en ingeniør udvikler et fysisk produkt, som kan sælges, så er det klart, at værdien af arbejdet er relativt tydelig. Omvendt kan det være svært for humanisten at dokumentere værdien af, at humanisten i sit arbejde med eksempelvis personaleudvikling og kommunikation har bidraget til, at ingeniørens arbejdsglæde er i top og at virksomhedens tyske kunder har let ved at orientere sig på virksomhedens hjemmeside, som humanisten har skrevet tyske tekster til. Tydeligvis er det lettere for ingeniøren at vise den økonomiske værdi at sit arbejde, når dette kan faktureres. Men hvor stor ville værdien af ingeniørens arbejde være uden humanistens arbejde, der i pågældende eksempel muliggør, at nogen i det hele taget køber produktet udviklet af ingeniøren?

Desuden har ledere og ejere i mange særligt mindre virksomheder en teknisk eller økonomisk uddannelse, og derfor er de mere villige til at betale en højere løn til dem, der ligner dem. Når de ligner dem fagligt, så ligner de dem sandsynligvis også på andre måder, og denne lighed øger villigheden til at ansætte dem og betale en højere løn.

Afslutningsvis kan lønforskellen skyldes, at humanister ganske enkelt er drevet af andet end penge. Det kan være, at de ikke presser lønnen op, fordi de simpelthen prioriterer eksempelvis tid over penge. Som sådan har uddannelse ikke nogen værdi i sig selv. Uddannelse har primært den værdi, som man forhandler sig frem til. Og at humanister forhandler sig frem til en lavere løn end ingeniører og erhvervsøkonomer skyldes alt muligt andet end selve uddannelserne.

Uddannelse har den værdi, man forhandler sig til: Ingeniører er ikke bedre end humanister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce