Af: Nikolaj Solgaard, Pilen 6, 2. mf., Vejle Ø

Når jeg dimitterer som fødevareteknolog, skal jeg sørge for, at den mad, vi alle går og spiser, ikke gør os syge. Men i min hverdag som studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt oplever jeg hver dag, hvordan tidligere besparelser i uddannelsessystemet nu forringer mine muligheder for at blive den bedste fødevareteknolog, jeg kan blive.

Der skal spares på uddannelserne, siger regeringen. De vil tage 14,7 milliarder fra vores uddannelser hen over de næste fem år. På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne vil der blive en besparelse på 2.400.000.000 kroner. En besparelse, der vil betyde langt ringere kvalitet end nu. For os studerende vil det sikkert betyde færre undervisningstimer og manglende faciliteter og materialer. 

Mit pensum skal jeg lære på mindre end halvandet år. Fordelingen af, hvordan pensummet skal læres, er: At undervisningstimerne fylder en fjerdedel, og det samme gør opgaver stillet af undervisere. Det er altså kun undervisere til rådighed og vejledning i halvdelen af pensummet.  

 Men hvad så med den anden halve del?

Den anden halve del, der også skaber det vidensgrundlag, jeg behøver for at kunne udføre mit kommende job, skal jeg selv ud og finde. Hvordan skal jeg kunne vide, hvad jeg bør vide? 

Jeg synes, at enhver besparelse på uddannelserne er en forringelse af vores allesammens velfærd. For hvis ikke jeg har den nødvendige viden, der skal til, kan det betyde, at bakterier i vores mad gør os syge. Og det samme gælder for mange andre professioner. Fortsætter de skiftende regeringer med deres evige besparelser, kan vi ende med et sundhedspersonale, der ikke yder den pleje, der er brug for, folkeskolelærere, der måske kun når ud til halvdelen af eleverne med deres budskaber, og byggeledere, der træffer beslutninger, som kan ende med at gamble med menneskers sikkerhed på byggepladsen. 

Fælles for alle tænkelige scenarier er, at når man som fagprofessionel står i jobbet og bliver nødt til at træffe beslutninger, er det helt afgørende, at vi på vores studier har lært det, vi har brug for. En forkert beslutning kan have katastrofale konsekvenser i den fremtid, vi før eller siden møder. 

Vores uddannelser er grundlaget for vores velfærdssamfund. Skærer vi her, skærer vi på velfærden.