Ud at se med DSB og sundhedsvæsenet


Ud at se med DSB og sundhedsvæsenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PATIENT

af kai lichtenstein

Carl Baggers Allé 16, Odense SV

Jeg har nu haft den tvivlsomme fornøjelse at slås med to diskusprolapser i lænden siden den 1. december 2007. Det er naturligvis ikke lige sjovt hver dag, da det giver en masse smerter. Heldigvis kan lægerne med "massiv smertelindring" holde den slags nede på et rimeligt niveau, hvis man spiser sig igennem stakken af piller hver dag. Som sygdomsramt må man prøve at se på de lyse sider, selv om de for tiden er skrumpet en del ind - ikke mindst på grund af konflikten på sygehusområdet.

Som næsten-nabo til Odense Universitetshospital er det lidt pudsigt at blive afvist til undersøgelser og sendt til andre egne af landet. Røntgenundersøgelsen blev klaret på Vejle Sygehus, MR-skanningen i Middelfart, og den sidste udredning inden operation foregik på Give Sygehus, så man får da set sig om. Det er vældig spændende at få et indblik i andre hospitaler og deres virke.

Jeg har fået meget fin behandling - når det efter måneders ventetid endelig er lykkedes at finde et sygehus, der vil kigge på én. Men det virker pudsigt at komme til f.eks. Give Sygehus og ikke møde et eneste menneske, før man bliver lukket ind til en læge i undersøgelsesrummet. Receptionen er gabende tom, men der er da heldigvis skilte og en streg på gulvet, så man med lidt held kan finde op på 1. sal og ind til afdelingen, hvor der dog heller ikke er noget personale, men et skilt, der blot byder én at tage plads i venteværelset. Til alt held høres svage stemmer bag en lukket dør, så man vover pelsen og venter ... og det giver sandelig resultat til sidst.

Nu skal jeg have lavet en såkaldt præoperativ ultralydsskanning af mit hjerte og er henvist til OUH, men har fået stillet i udsigt, at de næppe har tid til at lave den, og så skal jeg atter på landevejene eller med toget til en sygehus andetsteds. Næste skridt bliver så selve operationen, som sikkert også skal foregå et mere eller mindre fjerntliggende sted i fædrelandet. Det er lidt pudsigt, når man er næsten-nabo til landets største hospital.

På den anden side er mit liv - på trods af smerterne - fyldt med geografiske oplevelser. Heldigvis er jeg pensionist, så jeg ikke belaster erhvervslivet med mine mange ekskursioner. Jeg er fortsat optimist og regner således med, at jeg kan blive opereret i indeværende år. Nu er der da gået seks måneder, og medicinalindustrien har en vældig god indtjening på mig - det er nok derfor, samfundet har råd til at sende mig rundt i fædrelandet på det offentliges regning.

Jeg har erfaret, at over 250.000 personer har fået udsat deres undersøgelser og operationer, så jeg vil hermed benytte lejligheden til at ønske alle mine lidelsesfæller fortsat god tur!

Ud at se med DSB og sundhedsvæsenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce