Ubådssagen. Peter Madsen er også et menneske
Af: Peter Østergaard Jacobsen, Nørregade 42, Odense C - sognepræst og daglig leder

På dagen, hvor ubåds-ejeren Peter Madsen blev idømt livsvarigt fængsel for det bestialske drab på en ung, kvindelig journalist, sprang det i øjnene, at flere af hans tidligere venner og bekendte beskrev ham som "et dejligt menneske", "en fantastisk person" og lignende. De tidligere venner var selv ligeså forbavset over, at det virkelig var den samme person, som nu var dømt for så umenneskelige handlinger.

Undervejs har man også i nogle medier kunnet støde på ord som "monster" og "uhyre", som nogle nok ville finde mere passende om en person, som kunne finde på så frygtelige handlinger.

Jeg oplever selv, at sådan en sag skubber til spørgsmålet: "Hvad er egentlig et menneske?"

Hvorfor vil vi helst bruge ikke-menneskelige ord om et menneske som for eksempel en forbryder? Måske fordi vi har svært ved at rumme, at det at være menneske også rummer en grad af ondskab? At mennesket ikke kun er godt, men også indeholder en ondskab, som til tider får så fremtrædende en plads, så mennesket synes at være et ondt væsen.

Ser vi til kristendommen, tegnes der ikke et glansbillede af mennesket. Både det onde og det gode er en del af mennesket i en grad, så selv "heltene" i Bibelen kunne falde på stribe i fald, svigt og nederlag. Vi kan nævne den utro kong David, den fornægtende apostel Peter og forræderen Judas som eksempler.

På trods af den iboende ondskab ophører mennesket dog aldrig med at være menneske og som menneske det mest værdifulde væsen af alle skabninger. Skabt "kun lidt ringere end Gud" jf. Salmernes Bog kap. 8. Det udsagn gælder Peter Madsen og alle forbrydere med ham. Det gælder børn, fødte som ufødte, oldinge, krøblinger, professorer og svagt begavede. Skabt og elsket er grundvilkår for et hvilket som helst menneske set med kristne briller.

En forhenværende fængselspræst spurgte engang en gruppe unge teologistuderende (mig selv inklusiv), hvordan vi ville have det med at blive kaldt for det værste, vi havde gjort i vores liv. Sådan har vi vænnet os til, at en morder er en morder. Men pointen var, at en morder først og sidst er et menneske - ligesom jeg får lov at være det, selvom ikke alt, hvad jeg gør, er lige menneskeligt.

Ondskaben er blevet en følgesvend i livet siden det første fald med Adam og Eva. Men hvor ondskaben en dag forgår, skal kærligheden bestå, for størst af alt er kærligheden. Det er, hvad den kristne fortælling om Jesus viser med kød og blod.

Mere om emnet

Se alle
1
Ubådssagen: Prisværdig sognepræst

Ubådssagen: Prisværdig sognepræst