Tyskerne var nødt til at besætte Danmark 9. april
Af: Bestyrelsesmedlem, Konservative, Nyborg, Michael Gertsen

I dag er det 78 år siden Danmark blev besat af tyske tropper. Set i bagklogskabens lys kan man spørge, om besættelsen kunne være undgået? Den korte version er, at det kunne den ikke. Ja, den var nærmest nødvendig.

Hitler ønskede at sikre forsyningen af stål til den tyske krigsindustri. Derfor var det vitalt, at de tyske søtransporter kunne ske uhindret, fra minerne i Nordsverige og udskibningen fra Narvik, ned langs den norske kyst til Tyskland. Men Norge var neutralt og tillod ikke passage gennem norske farvande. Uden for norsk territorialfarvand lå den engelske flåde på lur for at forhindre fragtskibene i at nå Tyskland. Desuden erfarede tyskerne, at et engelsk-fransk ekspeditionskorps var under forberedelse til indsættelse i Nordnorge. Derfor udarbejdede den tyske flåde et oplæg om besættelse af Norge. Et oplæg, der efterfølgende blev godkendt af Hitler, og som primært skulle sikre en mere stabil transportvej gennem et tysk besat Norge. De norske fjorde var også velegnede som baser for de tyske ubådes angreb på den allierede skibstrafik. En besættelse af Danmark indgik slet ikke i planlægningen. Tyskerne havde blot brug for en "trædesten" på vej nord over - og kunne nøjes med at kræve adgang til lufthavnene i Aalborg og flådefaciliteter på Læsø til angrebet på Norge. Danmark som sådan var ikke interessant.

Fra midt i 30'erne og frem til Danmarks besættelse var alle tyske ønsker blevet imødekommet fra dansk side. Lige fra oplysninger om placering af de danske mine-felter til tyske ønsker om, at visse anti-tyske teaterstykker blev taget af plakaten. Strategien for den socialdemokratisk/radikale regering var for alt i verden at undgå provokationer eller skabe uro, hos den store nabo i syd. Det blev konsekvent gennemført og naturligvis noteret med tilfredshed i Tyskland. Så hvorfor skulle Hitler bruge ressourcer på at besætte - og måske kæmpe mod - et land, som alligevel altid gjorde, hvad Nazi-Tyskland bad om? Desuden havde den tyske værnemagt rigeligt at arbejde med. Besættelse af Holland og Belgien skulle foregå allerede i maj og Frankrig angribes umiddelbart efter.

Regeringens holdning blev skåret ud i pap i statsminister Staunings nytårstale 1. januar 1940. I sit tilbageblik på det gamle år udtalte han: "Vi kunde paa Grund af Landets Karakter ikke skabe et Forsvarsvæsen som andre Lande, selv om Viljen havde været til stede, og disse Forhold i Forening med den Uvilje imod Krig, som efterhaanden er udviklet i Befolkningen, har ført Danmark i en Stilling der umuliggør alle Forestillinger om effektivt Krigsberedskab."

Udmeldingen gav opstandelse i både den politiske opposition og i det danske forsvar. Det blev sagt i klar tekst, at vi hverken kan eller vil forsvare os, med andre ord: Danmark var en åben havelåge for interesserede magter. Da planerne om angrebet mod Norge - Operation Weserübung - skulle endeligt godkendes 1. marts 1940, blev de af den tyske overkommando med et pennestrøg ændret til, at det nu var hele Danmark der skulle besættes. Ikke kun de nødvendige støttepunkter til brug for angrebet mod Norge. Besættelsen af Danmark blev altså besluttet ganske kort før den 9. april. Tyskerne kunne ikke risikere at operere fra et "ingenmandsland", hvor alt kunne ske. Det var afgørende for besættelsen af Norge, at de tyske fly kunne mellemlande i Aalborg fra om morgenen for at kunne nå de forskellige norske mål den 9. april. Hvad nu hvis engelske tropper pludselig stod i Jylland - uhindret af et værgeløst Danmark? Eller der opstod et politisk stemningsskifte i Danmark? Den slags usikkerhed kunne den tyske overkommando ikke leve med.

Den danske hærchef, den energiske og meget kompetente general With, udtalte allerede i 1937, at den bedste sikkerhed for Danmark var, at militæret var løbende opdateret til at løse sin opgave. Ikke kun for at "have værktøjet i orden". Men også fordi, man ikke fra den ene dag til den anden kunne opruste materielt, hvis sikkerhedssituationen ændrede sig. Dels fordi en pludselig holdningsændring kunne være med til at optrappe en kritisk situation, og dels fordi materielindkøb og uddannelser tog år at planlægge og finansiere. Et svagt forsvar ville også indbyde til udenlandsk indgriben, fordi et militærpolitisk tomrum skaber usikkerhed, forudså generalen. Den besværlige og åbenmundede general blev afskediget i 1939 - noget før sin pensionsalder.

Mellemkrigstiden var præget af store nedskæringer i forsvaret. De konservative kunne ikke støtte Venstres finanslov i 1929 på grund af de store nedskæringer i forsvaret. De undlod at stemme, og Venstreregeringen faldt og blev afløst af den socialdemokratiske/radikale regering under ledelse af Stauning og P. Munch. Den regerede frem til Danmarks besættelse og svingede sparekniven ivrigt - bl.a. med støtte fra Venstre. Over en 10-årig periode blev hærens styrker reduceret fra 52 til 24 bataljoner - altså mere end halveret. Der var tilsyneladende folkelig opbakning til den massive nedskæring. Staunings og Munchs flertalsregering - hvis holdninger til forsvaret var kendte - blev genvalgt i både 1935 og 1939.

Under første verdenskrig var Danmark også neutralt. Men i modsætning til sidst i 30'erne, var der - på trods af den radikale regeringsleder Zahle - både vilje og evne til at forsvare landet. De bedagede forsvarsværker omkring København gjorde hovedstaden til en veritabel pindsvinestilling, hvor hovedparten af den indkaldte sikringsstyrke på ca. 60.000 mand ved første verdenskrigs udbrud - veluddannet og veludrustet - var på deres post til krigens afslutning i 1918. Så det var ikke kun diplomatisk snilde, der holdt Danmark fri af første verdenskrig. Selv om det er blevet fremstillet sådan af forfatteren til flere historiebøger - den radikale leder P. Munch.

Sverige undgik en besættelse, selv om det også var neutralt. Et større land end Danmark - og ikke så tæt på Tyskland. Men man havde i hele mellemkrigstiden "betalt policen" i form af ajourføring af militæret og ikke halelogrende accepteret alle tyske ønsker. Svenskerne blev dog hårdt presset til at tillade tyske troppetransporter gennem landet - men gjorde ellers, hvad man kunne for at understrege sin forsvarsvilje og holde sig "så neutrale som muligt".

Man kan udlede, at massive besparelser på forsvaret i kombination med manglende forsvarsvilje kan tvinge en anden nation til militær indgriben for at opfylde et militært tomrum. Så den politik, der førtes for at holde Danmark uden for krigen, virkede modsat. Med Hitlers dagsorden og den danske regerings førte politik var Tyskland derfor nødt til at besætte Danmark den 9. april 1940.