Tysk på vej ind i varmen


Tysk på vej ind i varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tysk-studiet på universitetet har ikke høj status - endnu. Der er tegn på, at tysk kultur er ved at blive anerkendt af unge, som ellers har vendt den ryggen og udelukkende orienteret sig mod USA og England.
Statens Humanistiske Forskningsråd har netop afsat fem millioner kroner til at forbedre danskernes kendskab til Tyskland - et tiltag, der desværre er helt på sin plads. Som tyskstuderende har jeg nemlig oplevet, i hvor høj grad fordommene over for Tyskland trives - også blandt unge danskere.

Da jeg skulle vælge sidefag, satte jeg uden tøven kryds ved tysk på Syddansk Universitet. Studiet har mere end indfriet mine forventninger, men reaktionerne fra mine jævnaldrende har været en overraskelse.

En ellers hyggelig samtale med en medstuderende fra en anden uddannelse tager altid en drejning, når talen falder på tyskstudiet. Den umiddelbare reaktion er for det meste let vantro: "Øh, hvad sagde du? Tysk?".

Efter at have forvisset folk om at jeg faktisk er tyskstuderende, prøver de som regel at lægge skjul på deres afsky. De diplomatisk begavede nøjes med et langt sigende "øvkææj".

Engang kunne min samtalepartner imidlertid ikke skjule sin væmmelse og udbrød spontant: "Hold kæft hvor kedeligt". Jeg spurgte ham, hvad han da læste til, som var så interessant.

"Laborant", svarede han.

HAVDE jeg sagt, at jeg studerede ethvert andet fremmedsprog, ville ingen have løftet et øjenbryn. Engelsk er jo globaliseringens sprog, som mange allerede er fortroligere med end med dansk.

Spansk er sådan noget med salsa og Cuba-rom og dermed også helt acceptabelt. Fransk, nå ja. Men tysk!

Nu kunne det aldrig falde mig ind at fortælle en medicinstuderende, at jeg synes, hans studium er ulækkert, eller sige til en studerende fra statskundskab at det kun er for magtsyge pamperspirer.

Derimod synes de at være i deres gode ret til at ytre mishag over for tysk. På mit fags vegne har det interesseret mig at finde ud af hvad dette bunder i.

JEG HAR TIT spurgt jævnaldrende og medstuderende, hvor deres modvilje mod tysk stammer fra, og har som regel fået et af to standardsvar.

Det ene er, at tysk er et grimt sprog, og det andet at deres gamle tysklærer var sadist eller sågar nazist.

Et af de mere kuriøse svar fik jeg fra en pige, der hævdede, at hendes afsmag for tysk skyldtes, at "det er sådan et sprog, man bruger i pornofilm".

Ingen af disse begrundelser har dog virket særligt overbevisende. Kunne modviljen måske være historisk motiveret?

Selv med 68'ernes historieundervisning i bagagen må det formodes, at hovedparten af mine jævnaldrende har en ide om, at "tysken" indtil for relativt nylig var fjenden.

Det var jo tyskerne, der besejrede os i 1864. Det var ligeledes tyskerne, der for 70 år siden bragte Hitler til magten og dermed udløste en lavine af vold og ulykke, som blandt andet ramte Danmark i form af fem års besættelse.

Der findes dem, som mener, at nazismen hænger over tyskerne som en arvesynd, men heldigvis flere som mener, at de generationer, der er vokset op efter krigen, ikke kan drages til ansvar for den.

Heller ikke de yngre generationer af danskere må nogen sinde glemme 1864 endsige nazisternes grusomheder, men der synes ikke at findes nogen historisk motivation for det dårlige omdømme, Tyskland har blandt danske unge. Kimen til dette er formentlig langt mere banal.

SPØRGER man en yngre gennemsnitsdansker, hvad han forbinder med Tyskland, vil han sandsynligvis svare: "indkøb".

En ung tysk lektor, der er tilknyttet tyskstudiet på SDU, fortalte mig således lettere rystet, at han havde erfaret, at mange danske børn troede, hans fædreland var en butik. De var jo altid blevet spurgt, om de skulle have noget med fra Tyskland.

Indkøbsturene syd for grænsen har utvivlsomt haft stor betydning for danskernes syn på vores naboland. Når man for fyrretyvende gang krydser grænsen for at fylde bagrummet med Ceres Royal, synes man jo, at man kender Tyskland udmærket.

Det ligner stort set Danmark bortset fra, at det hele er lidt grimmere. I grænsesupermarkederne har man endvidere fået et udmærket kendskab til tysk kultur i form af schlagermusik og en Currywurst på parkeringspladsen. På vej til Gardasøen kører man jo også gennem Tyskland, og på autobahnen er der da heller ikke meget at se på.

AT TYSKLAND af mange danskere degraderes til indkøbs- og transitland er måske den væsentligste årsag til, at de fleste unge danskere overser landet og i stedet orientere sig mod England og USA.

Mange valfarter til London for at arbejde sort og underbetalt i restaurationsbranchen og dermed finansierer den etværelses i en forstad, som de deler med fire andre danskere.

I Berlin kunne de få en centralt beliggende lejlighed til en brøkdel af prisen samt opleve en storby, der på alle områder kan måle sig med Europas øvrige metropoler. Også når det gælder det brogede liv og overdådige kulturudbud, som mange søger i London, Paris eller New York.

Danske unge behøver i det hele taget ikke at føle sig fremmedgjorte over for den tyske kultur. Som den danske er den efter krigen blevet udsat for en kraftig amerikansk påvirkning og burde dermed virke betryggende hjemlig.

EN SKÆRPET lyst blandt unge danskere til at udforske Tyskland ville dog udvide manges horisont. De ville konstatere, at tyskerne til alt held stadig har kulturelle særpræg, der er andet og mere end havenisser og Lederhosen. De ville også indse, at de fleste tyske delstater adskiller sig betragteligt fra Slesvig-Holsten og Danmark. De ville måske endda med let rædsel opdage, at tyskerne faktisk er det folk uden for Skandinavien, som vi sprogligt, kulturelt og historisk er tættest forbundet med.

Til alt held ser man da også små tegn på, at tysk kultur igen er ved blive salonfæhig blandt de unge.

Et godt eksempel er den tyske film "Good bye Lenin", der også i Danmark fandt et større publikum. Selv forsøget på at lancere oktoberfest her i landet må betragtes som et skridt i den rigtige retning.

Forskningsrådets initiativ vil forhåbentlig yderligere kunne forstærke denne udvikling. En ny åbenhed over for Tyskland ville utvivlsomt også have en gavnlig virkning på tyskstudiets lidt støvede ry. Ja, tænk hvis folk om føje år ville udbryde: "Tysk, hold kæft hvor spændende".

Jacob Teckemeier, Kobbelskoven 18, Kolding, er stud.mag.

Tysk på vej ind i varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce