Trivsel. Sådan ved jeg, foråret er på vej
Af: Bine Mathiasen, Askebyvej 76, Søndersø - lærer og meningsdanner

Jeg behøver ikke kigge ud på vejret for at tjekke op på årstiden. Som forælder til fire skolebørn kan jeg nemlig nøjes med at slå op på forældreintra. Her ligger der hvert d. 1 marts et infobrev om national trivselsmåling.

Mine børns trivsel er faktisk det vigtigste for mig som mor. Hvem ønsker, at ens barn kommer hjem og føler sig mobbet, eller ikke synes hun dur til noget? Og hvis mine børn ikke trives i skolen, så får de meget svært ved at lære noget. Det ved jeg alt om, for jeg er også lærer.

Netop derfor er det så frustrerende, at trivsel, på trods af flotte ord fra diverse ministre, er blevet nedprioriteret til ja/nej-spørgsmål i en national trivselsmåling.

"Kan du lide pauserne i skolen?", lyder et af spørgsmålene. Svarene herfra bliver sat ind i en graf, som læreren senere får til gennemsyn. Forestiller man sig, at barnet svarer nej, hvad kan læreren så udlede af det? Bliver det mobbet? Vil det hellere lære mere? Kan det ikke nå at spille fodboldkampen færdig? Er der for mange konflikter? Hvad?

Min datter i 2. klasse kom hjem efter skole og fortalte, at de skulle svare på spørgsmål inde på internettet. Det var en evaluering af folkeskolereformen. De skulle blandt andet svare på, om de spiste aftensmad med deres far og mor. Til det havde hun svaret noget i retning af "ikke altid." Det undrede jeg mig noget over, for vi spiser stort set altid aftensmad sammen som familie. Du ved, det "vigtige" måltid, hvor familien stille og roligt kan tale sammen om dagens begivenheder, og alt det der.

"Nej," fortsatte hun, "for i fredags spiste jeg hjemme ved farmor, og så er det jo ikke altid."

Jeg mener, at nationale trivselsmålinger skal erstattes med nærvær og samtale, for kun sådan finder man ud af, hvordan et barn trives. Efter skolereformen, hvor lærerne fik flere undervisningstimer og dermed mindre forberedelse, er der blevet langt mindre tid til at kere sig om det enkelte barn. Derfor er det så snildt (og billigt) med en national trivselsmåling, for der kan man hurtigt se de forskellige grafer igennem. Men den stiller ikke spørgsmålet "Hvorfor?" Og derfor mener jeg ikke, at den kan bruges til det, den var tiltænkt, nemlig at højne trivselen i folkeskolen.

Læreren har brug for tid til samtale med det enkelte barn. Spørgsmålene i målingen er for så vidt relevante nok, men uden samtale hvor der spørges ind til svarene, kan de ikke bruges. Desuden har mine børn rigeligt at skulle tage stilling til alene, uden også at skulle konfronteres med spørgsmål som "Føler du dig alene i skolen? Er du bange for, at de andre børn griner ad dig? Lærer du noget spændende i skolen?", uden en voksen til at følge op på svarene.

Antallet af børn og unge, der mistrives, er nærmest eksploderet siden skolereformen, alt imens tiden til at hjælpe dem er minimeret.

Fjern alle de målinger og giv i stedet læreren tid til dialog og samtale med hvert enkelt barn. Sådan kan vi højne trivslen i folkeskolen.