Trafik. En moderne molbohistorie


Trafik. En moderne molbohistorie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Niels Peter Frederiksen, Thujavej 133, Odense SV
Martin
Debat. 

I min barndom - og det er længe siden - var det moderne at fortælle de såkaldte molbohistorier. De drejede sig om de besynderlige handlinger, molboerne foretog i deres dagligdag. Ud over at være groft diskriminerende overfor de stakkels molboer, så beskriver historierne imidlertid også på fremragende vis, hvordan mennesker i al almindelighed kan træffe dybt tåbelige beslutninger.

En af de kendteste molbohistorier er den om molboerne og storken, og den lyder således: En dag opdagede molboerne, at der gik en stork rundt i deres kornmark (det må have været i fællesskabets tid, før udskiftningen). Det bekymrede molboerne meget, for storken kunne jo træde kornet ned og medvirke til tab af udbytte.

Problemet kaldte på en løsning, så man satte sig ned og overvejede, hvad man skulle gøre. Der blev snart enighed om, at man måtte sende en mand ind i marken for at jage fuglen væk. En frivillig meldte sig, men lige inden han begav sig på vej, råbte de andre stop.

Man havde indset, at storkeuddriveren jo også ville komme til at træde kornet ned - derfor måtte der findes en løsning på problemet. Efter lange overvejelser kom man til en genial løsning: Man løftede et markled af dets stolpe og placerede uddriveren på det, hvorefter seks mand bar ham ind i kornmarken, som han således ikke trampede ned. Al den rådslagning og planlægning havde i den grad taget molboernes opmærksomhed, så først da de var langt inde på marken opdagede de, at fuglen for længst var fløjet.

Se det var jo den historie - og nu til dens moderne parallel.

For nogle år siden gik det op for de vise fædre og mødre i Odense Byråd, at der var ved at være alvorlige problemer med trafikforholdene i byen og at ikke mindst den kollektive trafik havde problemer. Man rådslog og planlagde og kom til den geniale ide, at byen måtte have en letbane, der med et slag ville løse alle problemer, og ikke mindst styrke byens image, hvad den trængte til.

Da beslutningen var truffet, var resten faktisk ganske nemt, nu gjaldt det bare om at få banen bygget. Hvad det ville koste, havde man ikke nogen helt klar fornemmelse for, men det var jo ikke det store problem, det var jo borgerne, der skulle betale. Hvad konsekvenserne af byggeriet i øvrigt ville blive, ofrede man ikke mange tanker, det skulle nok gå.

Så gik byggeriet i gang, og trafikken gik i totalt kaos. Der blev gravet alle steder, for projektet indebar jo, at man måtte grave dybt ned i jorden for at flytte kabler, rør og ledninger, der hvor banens skulle køre. Den kollektive transports vilkår gik fra slemt til uendelig meget værre - og problemerne bredte sig til hele Fyn, fordi trafikselskabet mistede tusindvis af kunder og måtte spare på adskillige ruter samtidig med, at trafikforholdene ved det såkaldte Banegårdcenter også gik i kaos.

De brave molboer fik godt og grundigt trampet deres eget korn ned. De lige så brave byrådsmedlemmer fik skabt et trafikmæssigt kaos for alle typer af trafikanter - og når den højt besungne letbane står færdig, har vi i Odense fået en forældet transportform, der ikke kan udvise nogen form for fleksibilitet, kun vil virke til gavn for et beskedent antal indbyggere og til en horrible pris. Jovist - molboer findes andre steder end på Mols.

Når letbanen skal indvies, skal de 26 stationer nok også have en eller anden form for udsmykning. Må jeg foreslå, at samtlige stationer udstyres med gruppebilleder af alle de byrådspolitikere, der i tidens løb er gået ind for letbaneprojektet - det vil være nemt: det er nemlig dem alle sammen.

Så kan vi se, hvem der er ansvarlige for alle gener, vi har måttet tåle, og hvem der er ansvarlige for et dybt tåbeligt projekt, som vi må betale dyrt for i mange, mange år.

Trafik. En moderne molbohistorie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce