Tilfreds energiminister. Klimarådets anbefalinger er vand på regeringens mølle
Af: Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister

Aftale: For nylig kom Klimarådet med sine anbefalinger til en ny energiaftale for 2020-2030, som regeringen i skrivende stund arbejder på at færdiggøre og præsentere til forhandlinger i Folketinget i starten af 2018.

Klimarådets rapport er vand på regeringens mølle. Klimarådet anbefaler på lange stræk at fortsætte den politik, som regeringen fører på energi- og klimaområdet. Lad mig nævne nogle eksempler.

For det første er Klimarådet enig med regeringen i, at det giver god mening at styre energi- og klimapolitikken efter et mål for andelen af vedvarende energi i energibehovet. Her har regeringen sat et ambitiøst mål om, at mindst halvdelen af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030. Med den politik, der allerede er besluttet, når vi omkring 40 pct. vedvarende energi i 2030. Det vil altså kræve massive investeringer at nå op på mindst 50 pct.

For det andet er Klimarådet enig med regeringen i, at der skal være konkurrence mellem teknologierne om at levere mest mulig grøn strøm for pengene. Klimarådet anbefaler sådan set at fortsætte regeringens politik om konkurrence mellem landvind og sol. I efteråret lavede vi en aftale med DF om at afsætte 1 mia. kr. i 2018 og 2019, som landvind og solceller kan konkurrere om at byde ind på og levere mest mulig grøn strøm til forbrugerne. Vi lavede et nybrud i dansk energipolitik, og det glæder mig meget, at Klimarådet nu siger meget klart, at vi skal fortsætte ad den vej.

For det tredje er Klimarådet enig med regeringen i, at der skal fokuseres på udbygningen med havvind. Det skriver regeringen også klart i regeringsgrundlaget. Vi har som ambition at gøre Danmark til et "Silicon Valley" for havvind.

Endelig er Klimarådet også enig med regeringen i, at der skal laves en strategi for, hvordan vi sikrer en grøn omstilling af de ikke kvotebelagte sektorer, altså de "3 b-er" biler, boliger og bønder. Danmark har påtaget sig et af de højeste klimamål i hele EU på 39 pct. CO2-reduktion i 2030. Her arbejder regeringen på at komme med en strategi for, hvordan vi skal nå det mål.

Klimarådet anbefaler, at målet for vedvarende energi i 2030 skrues op på 55 pct. Som sagt er regeringens mål, at mindst halvdelen af Danmarks energihov skal dækkes af vedvarende energi i 2030. Det er i sig selv et ambitiøst og realistisk mål, som vil kræve store investeringer at nå.

Regeringen ser imidlertid gerne, at der bliver indsat en slags "ambitionsmekanisme" i energipolitikken frem mod 2030, hvor vi kan skrue på indsatsen i takt med, at vi vurderer teknologiudviklingen, omkostningerne ved den grønne omstilling og den generelle status på energi- og klimapolitikken både herhjemme og i den store verden. Så det kan godt være, at vi ender med at have 55 pct. vedvarende energi i 2030, eller måske endda endnu mere. Det vil tiden vise. Viser det sig undervejs mod 2030, at vi kan øge tempoet, er jeg indstillet på det. Og hvis det omvendt går den anden vej, skal vi også vise ansvar og skrue ned, så vi ikke sender uforholdsmæssig store regninger videre til skatteborgerne.

Det afgørende for regeringen er, at vi opstiller ambitiøse og realistiske klimamål, som vi er i stand til at indfri med så lave omkostninger som muligt for de danske husholdninger og erhvervsliv og på en måde, der understøtter vækst, beskæftigelse og velstand i Danmark. Her er vi åbne for at se på, hvordan og hvorledes en ny energiaftale skal strikkes sammen.

Til de partier, der måtte ønske sig højere mål, vil jeg sige, at de meget gerne må fremlægge en samlet plan for, hvordan målet skal nås, og ikke mindst hvordan det skal betales. Det bliver langt fra en gratis omgang at lave en ny energiaftale, og vi mangler stadigvæk at se, hvordan oppositionen har tænkt sig at finansiere gildet.