Tibet-kommission. De store går altid fri


Tibet-kommission. De store går altid fri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Tibet-sagen: De små i samfundet er meget udsatte, når en fadæse skal placeres. Et godt eksempel oplever vi i politietatens store hieraki med en justitsminister allerøverst og en gadebetjent nederst i Tibet-sagen. Meget passende for hierakiet i toppen afsløredes det af den nedsatte kommision, at ansvaret for Tibet-fadæsen blev placeret sådan lidt mellem top og bund, nemlig hos to mellemledere, der så hermed er blevet afsløret i at have brudt grundloven. Som så ofte før kan der dog drages begrundet tvivl om ansvarsplaceringen, idet første fadæse fandt sted ved et kinesisk besøg allerede i 2012, hvor Tibet-tilhængere markerede deres sympati med en demonstration til fordel for Tibet. Den samme grundlovsstridige fadæse gentog sig i 2013 og 2014, uden at de øverste myndigheder greb ind, hvilket de havde alle muligheder for. Hvorfor gjorde de ikke det,? Skulle det være bedst at lade være, idet man dermed sikrede at ingen af de kinesiske gæster tabte ansigt?

Herefter må læren være: Få altid en underskrevet ordre, så et reelt ansvar altid kan placeres.

Desværre er dagens Danmark ved at udvikle sig til en bananstat på efterhånden rigtig mange områder, hvor det forventede samspil mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt er blevet noget udflydende. Der er eksempler på, at teksten i den lovgivende magts skriftlige bestemmelser ofte gradbøjes af den dømmende magt uden at den lovgivende part griber ind. Herved rammes de, der forsøger at tolke den skrevne lovtekst - hvilket vel ikke er rimeligt?

Tibet-kommission. De store går altid fri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce