Syv store - og misvisende - antagelser om fake news


Syv store - og misvisende - antagelser om fake news

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Debatredaktør, forfatter Pierre Collignon
Billede
Debat. 

Når man følger debatten om fake news og misinformation vil man hurtigt opdage, at nogle grundantagelser om "det postfaktuelle problem" går igen, men de er ikke alle lige retvisende. Flere af de mest gængse antagelser fører til proportionsforvrængning og misforståelser, som igen kan lede til irrelevante løsningsforslag. Eller ligefrem til løsningsforslag, som er skadelige for den frie debat. Jeg har identificeret syv sådanne antagelser, som ikke nødvendigvis er helt falske - men som dog trænger til at blive korrigeret.

Antagelse nr. 1: "Fake news virker": Her er den forenklede fortælling, at fake news i 2016 bragte Donald Trump til magten i USA og fik et flertal af briterne til at stemme deres land ud af EU. Vi hører argumenter, som bringer os tilbage til en for længst miskrediteret medieteori, The Hypodermic Needle Theory, om hvordan budskaber kan sprøjtes direkte ind i hjernen på passive modtagere, der så lader sig styre af disse budskaber. Teorien vandt udbredelse som reaktion på brugen af radiomediet som propagandaorgan i 1930'erne, men den blev afvist som alt for simplistisk efter Anden Verdenskrig. Der skal mange forskellige input til at for at påvirke vælgere, og derfor skal man passe på med at overvurdere falske nyheders direkte indflydelse. Det betyder meget, at amerikansk politik over de seneste årtier er blevet polariseret, og at den politiske klasse har accepteret ekstreme udfordringer af fakta i debatten. Det har også sat sig spor, at medierne i både USA og Storbritannien gav efter for hyperpartiske tendenser under de demokratiske slag i 2016, men ser vi isoleret på fake news, har forskningen endnu ikke kunnet påvise nogen stor betydning af dem.

Antagelse nr. 2: "Fake news er nemme at spotte": Den anden store fejlopfattelse går på, at det er let at identificere falske nyheder. Det er naturligvis ikke svært at udpege forfalskninger, hvor nyheder opdigtes fra A til Z. Men den slags fupnumre er kun en lille del af misinformationens udfordring, hvor vi skal finde rundt i en tåge af halve løgne, manipulationer, spin, propaganda og holdninger. Det er her, kampen om sandheden foregår, og her er der langt fra altid enighed om, hvad der udgør fake news. Mange af de historier, som folk kalder "fake news" er snarere "biased news", dvs. holdningspræget journalistik - som ikke altid er faktuelt ukorrekt.

Antagelse nr. 3: "Sociale medier undergraver demokratiet": Man får nogle gange det indtryk, at Facebook og andre sociale medier har gjort det demokratiske samliv umuligt, fordi befolkningen splittes i ekkokamre, hvor folk ukritisk deler fake news. Ekkokamre eksisterer bestemt, og skandalerne om Facebook har vist, at der er et stort arbejde at gøre med et regulere politisk annoncering på platformen, men sociale medier er ikke altid et onde. En undersøgelse fra Reuters News Institute viste i 2017, at man får adgang til et mere alsidigt nyhedsudbud, hvis man søger nyheder på sociale medier, end hvis man går direkte til nyhedskilderne. Altså er der grund til at nuancere teknologiforskrækkelsen.

Antagelse nr. 4: "Mistillid er gift for demokratiet": Mistillid til medier, politikere og vidensautoriteter bliver ofte diskuteret som krisetegn, hvor det underliggende budskab er, at mistillid er skidt. Men mistillid kan være en naturlig reaktion på, at nogle autoriteter ikke har levet op til den tillid, som man har vist dem. Vi skal i det hele taget ikke være kede af det, hvis borgerne møder autoriteter med en sund skepsis.

Antagelse nr. 5: "Der var engang enighed om fakta": Der er en udbredt længsel efter en idealtilstand, som folk forestiller sig i en ikke så fjern fortid, da der skulle have hersket konsensus om fakta. Det duer selvfølgelig ikke, hvis vi slet ikke kan finde fælles forståelse af, hvordan verden hænger sammen, men faktanostalgien giver forkerte forventninger til, hvor enige vi kan - eller bør - blive. Der har altid været en kamp om sandheden.

Antagelse 6: "Tilliden til medier er dalende": Et centralt led i undergangsfortællingen om liberale demokratier er, at borgerne har mistet tillid til medierne. Ofte refereres der til amerikanske undersøgelser, mens man glemmer at fortælle, at tilliden til medier er relativt høj i et land som Danmark. 2017-rapporten fra DR's Medieforskning viste, at 68 pct. af danskerne udtrykte meget høj eller høj tillid til medierne. Samtidigt har vi verden over set et løft i tilliden til nyhedsmedier efter den store omtale af fake news. Den årlige tillidsmåling fra PR-bureauet Edelman - foretaget med ca. 33.000 adspurgte i 28 lande - viste i 2018, at tilliden til journalistiske medier var steget fra 54 til 59 pct. på et år. Vi skal altså holde igen med fortællingen om mediernes ruin. Etablerede medier skal ikke friholdes for kritik, men vi skal forstå, at de også kan være en del af løsningen på misinformationens udfordring.

Antagelse nr. 7: "Objektiviteten er død": Mange journalister har erklæret den journalistiske objektivitet død, og de har dermed gjort det sværere for sig selv at spille en rolle i den postfaktuelle tidsalder. I stedet for at begrave idealet om objektivitet, trænger vi til at revitalisere det. Objektiviteten er den rettesnor, som vi kan holde os til, hvis vi vil understøtte en rationel, offentlig samtale.

Lagt sammen kan disse antagelser give uheldige resultater. Hvis man tror, at det er let at udpege skadelige fake news, kan man blive fristet til at sætte ind med statslige agenturer eller algoritmer for automatisk at udpege de uønskede informationer. Men dermed risikerer man at ramme helt legitime ytringer. Hvis man er alarmeret over mistilliden, kan man fejlfortolke naturlige demokratiske reaktioner - og måske sætte ind med helt forkerte modforanstaltninger. Man risikerer ligefrem at misse den pointe, at borgernes kritiske sans er vores vigtigste bolværk mod misinformation.

Hvis man ikke accepterer det som en naturlig del menneskelivet, at der er uenighed om fakta, risikerer man at sætte ind med lovgivning eller ligefrem censurlignende tiltag, som vil gøre skade på den frie debat. Altså gælder det om at få nuancerne frem. Vi skal forstå forskellene på USA og Danmark, og vi skal forstå misinformationens faktiske udfordring. Den udfordring er slem nok, som den er. Vi har ikke brug for at overdrive den.

Pierre Collignon har netop udgivet bogen "Tilbage til virkeligheden - kampen mod fake news, løgne og manipulationer". Han skrev bogen, mens han var tilknyttet Center for Journalistik ved Syddansk Universitet som modtager af Fyens Stiftstidendes Fellowship.

Syv store - og misvisende - antagelser om fake news

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce