Systemet har slået den eksistentielle samtale ihjel og skabt et afstumpet system


Systemet har slået den eksistentielle samtale ihjel og skabt et afstumpet system

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jørgen Breindahl, socialrådgiver, pensioneret og frivillig, Ringparken 2, Hedensted
Billede
Debat. 

For mig er det eksistentielle alt det i tilværelsen af både materiel og immateriel art, der har stor betydning for den enkelte og bidrager til personlig erkendelse. Og derigennem til at forløse energi, livsmod, glæde, sorg, forventning, engagement og mening. Det eksistentielle må ikke forblive uforløst. Vi kender det alle på forskellig måde. F.eks. at gå fra lægen med oplevelsen af ikke at have fået sagt det, jeg havde brug for at sige. Jeg fik kun talt om en receptfornyelse i forhold til min hovedpine, og fik ikke givet ordentlig udtryk for, at det, der virkelig presser sig på og giver mig søvnløse nætter, er, at min datter er begyndt at skære i sig selv.

Det sociale arbejde er fyldt med eksistentielle temaer. Og det er i det eksistentielle felt, at den nye energi ligger. Mit anliggende med at skrive artiklen her er at forsøge at bidrage med en analyse af, om og i bekræftende fald hvorfor den eksistentielle samtale i socialt arbejde og i forvaltningsarbejde er trængt i baggrunden i de sidste 15-20 år. Og hvad der kan gøres ved det. Jeg er en af dem, der har været med næsten lige fra starten fra første kommunalreform i 1970 frem til 2014. Jeg vil forsøge med nogle få refleksioner at bidrage til en mulig forklaring på, hvad der er sket. Min erfaring bygger på ansættelse i hele perioden fra 1972 til 2014 i forvaltningen i en mindre og senere i en større dansk kommune.

Tilbage i 1972 var der forsorgsloven og børneforsorgsloven, revalideringsloven, mødrehjælpsloven m.fl. Så kom bistandsloven den 1. april 1976. Det blev for alvor helhedssynet, der kom i centrum. Der var nu kun én indgang hos kommunen til at få hjælp til at løse sociale vanskeligheder. De statslige institutioner: Mødrehjælpen og Revalideringscentrene var nedlagt. Min erfaring blev, at bistandsloven i det store og hele fungerede efter hensigten i de mindre kommuner - i hvert fald i en årrække. Her forsøgte socialrådgiverne og øvrige sagsbehandlere at spænde over "hele feltet". Lige fra rådgivning og vejledning til kontanthjælp, revalidering, familiestøtte, hjælp og støtte til børn og unge og til handicappede m.v. Det var en ordentlig mundfuld. Men det bidrog på mange måder til at anlægge et helhedssyn i forhold til mennesker og familier.

Så kom den lille socialreform i 1998, hvor bistandsloven blev afløst af aktivloven, serviceloven og retssikkerhedsloven. Specialiseringen var nu en definitiv kendsgerning i alle kommuner. Og i 2001 fik landet for første gang en beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V). Ved oprettelsen af beskæftigelsesministeriet skete der noget centralt. Kontanthjælp og socialt arbejde blev adskilt. Opgaven for sagsbehandlerne i jobcentrene blev at få så mange kontanthjælpsmodtagere som muligt - og helst alle - i arbejde. Det var ifølge beskæftigelsesministeren besværliggjort af, at socialrådgivere i alt for høj grad fokuserede på de arbejdsløses problemer. Jeg tænker: Selvfølgelig skal mennesker ikke udsættes for social omklamring. Men der er jo et spring fra omklamring og til fuldstændig at se bort fra borgernes reelle sociale og helbredsmæssige vanskeligheder.

Det er min påstand, at der er sket en udvikling, som har medført et simplificeret - og nogle gange direkte afstumpet - menneskesyn. Det er sket i et samspil mellem de store administrative enheder, øget specialisering og deraf følgende manglende helhedssyn, ledelse uden personlige socialfaglige erfaringer, mange skiftende sagsbehandlere, et stigende politisk krav om effektivitet og styring og den voldsomme digitale udvikling. Dertil kommer politikernes forståelige behov for at skabe retssikkerhed for borgerne - bl.a. i kølvandet af de mange dybt problematiske børnesager (Tønder, Brønderslev m.v.). Det har medført mange firkantede juridiske regler, som igen har medført øget fokus på kommunernes overholdelse af disse regler. Og mindre fokus på den socialfaglige og indholdsmæssige helhedstænkning og forståelse. F.eks. vil det vel i dag være en næsten umulig tanke at forestille sig, at en ansøgning om en støttepædagog til Peter på fire år i et dagtilbud kunne føre til - ud fra en samlet familieanalyse - at far Brian i stedet fik et godt revalideringstilbud. Som kunne give en ny konstruktiv familiedynamik, også for Peter.

Mennesker - måske særligt de svageste - er blevet til maskiner med en lang række delkomponenter, der kan indstilles, justeres, flyttes og rationaliseres. Sagsbehandlernes undringsevne og samtalekultur med borgerne er blevet afløst af afhøring og af spørgsmål-svar-projekter. Men klienter er mennesker og ikke maskiner. Mennesker består af fysik, kemi og psyke. Men også af noget, der er langt større. Vi kalder det eksistens og ånd.

Hvad kendetegner da en god socialrådgiver og en god social sagsbehandler? Hvad er det, der har fascineret mig selv ved faget i 40 år? I koncentreret form vil jeg sige: Der er en faglig del med jura, økonomi, sociologi, metodik m.v.. Og så er der er en menneskelig del. For bag enhver social underretning, enhver kontanthjælpsmodtager m.v. er der et menneske, en familie, flere mennesker. En kontekst. Den gode sagsbehandler kan kombinere det faglige og det menneskelige. Derfor har det mest spændende og fagligt udfordrende for mig som socialrådgiver været, når jeg i dialog med borgere, tværfaglige samarbejdspartnere, familier og netværk nåede til vadestedet - til det, jeg vil kalde den eksistentielle samtale. Hvor det måske - måske kun i et glimt - står lysende klart for borgeren, hvad der er humlen i pågældendes liv. Hvad det er, der skal arbejdes med for at det bliver et godt, eller i hvert fald et bedre liv. Når et menneske føler sig hørt...helt ind til det, der gør ondt...og gør godt på én gang, så kan der begynde at ske noget nyt.

Systemet har slået den eksistentielle samtale ihjel og skabt et afstumpet system

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce