Af: Solveig Nielsen, Syrenvænget 15, Odense C

En bombe er sprunget. Rygterne går, at et af byens absolut sidste "sociale åndehuller", den lille café - hvis beskedne størrelse og sparsomme sortiment næppe fortjener betegnelsen "cafe" - på 1. sal i Klosterbakkens svømmehal skal lukkes. En meddelelse der har sendt chokbølger af sorg og vantro gennem en stor skare af faste brugere af stedet.

Det kan undre, at man i en stadigt mere menneskeligt kold tid, hvor øget anvendelse af teknologi i stigende omfang overflødiggør/ fjerner muligheden for menneskelig og personlig kontakt i store dele af samfundet. I en tid hvor den manglende personlige kontakt skaber en stadig større afstand mennesker i mellem og forårsager en stigende tendens til ensomhed og social isolation blandt stadig flere mennesker. I en tid hvor denne tendens har nået et omfang, der gør, at man mange steder er nødt til at iværksætte tiltag, for at imødegå disse problemer - vælger at lukke dette unikke sted.

Klosterbakkens lille café er ikke blot et sted, hvor man kan gå hen og drikke en kop kaffe efter endt svømmetur. Den er rammen om et helt unikt socialt fællesskab, bestående af en stor gruppe mennesker, som på tværs af sociale skel, fysisk, psykisk og social formåen, udgør et netværk for hinanden. Et netværk fuld af varme og omsorg for hinanden.

Her er plads til alle. Her bekymrer man sig om hinanden i medgang og modgang. Her er trøst, støtte og opmuntring at hente når som helst, der spottes et behov.

Måske har man mistet sin ægtefælle/sine venner pga. sygdom og død og er nu truet af ensomhed og social isolation.

Måske er man selv blevet ramt af alvorlig sygdom eller har nået en alder, hvor fysikken ikke længere rækker til de store udfoldelser.

Situationer, hvor man måske ikke længere har overskuddet og kræfterne til at komme af sted, være social og holde sig i form, men hvor bevidstheden om, at de andre venter og bliver bekymrede, hvis ikke man dukker op som vanligt, gør, at man strammer sig an og kommer af sted alligevel. Situationer hvor man er psykisk sårbar og har brug for at nogen trøster, støtter og "holder hånden under" en .

Gennem dette netværk fastholdes skrøbelige fysiske færdigheder, genopbygges psykisk robusthed.

Klosterbakkens lille café er en institution, som er helt unik, og hvis mage ikke findes mange steder. En institution som byen Odense burde være stolt af og værne om, i bevidstheden om, at der på den lange bane spares penge på både hjemmepleje og medicin.