Svinenes år!


Svinenes år!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SVINEPRODUKTION: De danske svineproducenter scorer enorme fortjenester i år. Alt tyder på, at de 6000 producenter i gennemsnit får et driftsoverskud på mindst 700.000 kr. Pengene bliver skyndsomt investeret i nye anlæg, kaldet svinefarme af tilhængere eller svinefabrikker af modstandere.

Der er dog god grund til at tvivle på, om svineproducenterne, farmerne eller fabrikanterne, om man vil, tjener penge på udvidelserne, eller om fortjenesten alene/primært tilfalder banker, kreditforeninger og leverandører af staldinventar m.fl.

Det gælder selvfølgelig set over anlægsinvesteringernes samlede afskrivningsperiode ikke kun for prismæssige jubelår, som sidste år og i år. Investeringerne er dog med sikkerhed til glæde for samfundet. Eksportindtægterne strømmer ind i statskassen og med Aqua på pension skal nogen jo hente penge til folkepensionen. Samfundsøkonomisk hænger det dog kun sammen, fordi man har valgt BNP som succeskriterium.

BNP er et mærkeligt regnestykke, hvor man kun kan lægge til, ikke trække fra. Man lægger udgifter til f.eks. miljøgenopretning, miljøovervågning og miljøbeskyttelse til, som noget positivt i stedet for at trække det fra som noget negativt. De folkesundhedsmæssige problemer afledt af den usunde kost lægges ligeledes til, som f.eks. udgifter til hjerte og karsygdomme o.s.v. o.s.v. Det gælder så længe, at problemerne medfører aktivitet, så holder de samfundshjulene i gang, og derfor kan ingen på kort sigt være tjent med, at problemerne bliver løst. Det ville stort set ikke koste noget som helst at producere fødevarerne miljømæssigt og socialt bæredygtigt, og der har vi balladen. Hvad så med BNP og væksten?

Der synes dog at være problemer på vej for svineproducenterne, som udover flid og talent i flere årtier har kunnet baserer deres eksistens på EU-toldmure, eksportstøtte og produktion uden hensyn til vores fælles miljø. Udvidelsen af EU mod øst er en alvorlig trussel mod landbrugsstøtten. Det synes nu endeligt, at landbrugsstøttens dage er ved at være talte.

Endvidere betyder udvidelsen, at man i f.eks. Polen vil kunne producere svin i samme bulkkvalitet som den danske. Det er vel næppe ligeså effektivt, som de danske bønder i de første mange år, men med helt andre udgifter til løn, jord og anlæg. Den danske produktion er lagt an på ensartethed og høj fødevarehygiejne. Mål som er langt nemmere at nå eller nærme sig, end hvis det danske kød f.eks. var af en særlig god kvalitet. Kvalitet her tænkt som smagskvalitet, sammensætning af mineraler og vitaminer, "indhold" af medicin- og pesticidrester og lignende "lidt skøre" kvalitetsparametre.

Med indkøb af en fabrik som samlesæt, en dansk driftsleder til oplæring og evt. ledelse af de lokale ansatte og importeret sæd og sopolte vil man formentlig i Polen inden for relativ kort tid kunne lave en konkurrencedygtig kvalitet. En vare som japanere og kinesere formentlig vil foretrække, hvis prisen er den halve - også selvom der skulle være smagsforskelle mellem de forskellige egne og måske et lidt højere kimtal fra slagterierne.

Derfor bør fabrikanterne, farmerne, eller bønderne om man vil, tage skråen i den anden side eller måske spytte den helt ud og forlange, at deres organisationer satser om ikke hele butikken så langt mere seriøst på at udvikle nye produkter. Produkter som kan adskille sig fra konkurrenternes og i fremtiden sikre indtjeningen. Da de ellers kan risikere at stå i deres kæmpe fabrikker, eller farme om man vil, uden mulighed for at forrente de enorme investeringer, som i disse år bindes i halen på hver årsso. Tidshorisonten for radikale ændringer af markedsvilkårene er nu ikke længere "efter min tid". Økonomi kan altså være argumentet for en radikal ændring af produktionen.

Svinenes år!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce