TINA TURNER fløj hjem med kufferten fuld af penge, og verdens små analfabeter fik en lang næse, da der alligevel ikke blev noget at dele ud af efter det store H.C. Andersen-show i Parken. Vel, det havde man heller ikke lovet - kun håbet - og principielt er HCA 2005 Fondens opgave heller ikke at generere overskud til andre formål, som kulturministeren siger. Er der penge til det, er det fint. Er der ikke, er det bare ærgerligt.

DET SIGES jo, at om hundrede år er alting glemt - og det er millionregningen fra Parken muligvis også, når Andersen-året er slut og det endelige regnskab gjort op. Og faktisk vil det vare både år og dag, før man kan måle, om hele den store Andersen-satsning var pengene værd. Om digteren virkelig kom op at flyve, som Odenses borgmester sagde i avisen i går.

For kom Andersen dét - og har Danmark og Odense fordoblet sine indtægter på turister og kongresser, og hvad der ellers kan følge af en sådan begivenhed, er de 13 millioner fra Parken jo kun en ubetydelig budgetoverskridelse i det store spil. Som når man bygger en tv-by og en storebæltsbro, der alligevel ender med at fungere til sidst.

MEN når den uheldige sag alligevel må påkalde sig principiel interesse, er det blandt andet, fordi den siger noget om dens hovedaktører.

Beslutningen om at hyre Tina Turner var tilsyneladende et forsøg på en panikredning for at få solgt nogle flere billetter, så den 66-årige rockstjerne så at sige kunne tjene honoraret ind. Det var altså en satsning, som kunne være gået hjem, og afvises kan det heller ikke, at den aldrende, men stadig livlige Turners medvirken gjorde - og gør - det lettere at sælge showet til de udenlandske tv-selskaber.

MEN rent hjem gik satsningen altså ikke. I hvert fald ikke umiddelbart. Det er dybest set, hvad der kan ske - og dén vinder ikke, som aldrig satser.

Problemet er bare, at de ansvarlige glemte at orientere deres bagland. Generalsekretær Lars Seeberg mente, ifølge fondsformand Anker Boye, at "det var inden for hans mandat" at tage beslutningen. Seeberg har åbenbart svært ved at regne i fremmed valuta. De 1,5 millioner kroner, som fondsbestyrelsen havde bevilget til et topnavn, er ikke det samme som én million dollars. Hvordan kan manden mene, hvis Boye ellers har refereret ham korrekt, at det var inden for hans mandat at firdoble dette beløb?

NÅ, FOR en ordens skyld allierede Seeberg sig med Boye og med Bikubenfondens mand i fonden. Resten af bestyrelsen blev ikke hørt, hvilket naturligvis var ærkedumt, og hvad Boye da også meget fornuftigt beklager i dagens avis. For skal man tro et af medlemmerne, kulturrådmand Jørgen Lund, var det slet ikke utænkeligt, at den havde sagt ja.

Nu fik den aldrig spørgsmålet, og derfor er både Seeberg og Boye kommet i knibe.

Deres lukkethed - der også i forhold til offentligheden har været karakteristisk for en stor del af HCA-året - skaber tvivl om, hvorvidt man nu også har fundet den rigtige konstruktion for en fortsættelse. Boye har tilmed foræret sin konservative modstander, amtsborgmesteren, en gratis gave før efterårsvalget - skønt der er længe til - og Seeberg? Han skal præstere mirakler.

Hvis han da ikke allerede har diskvalificeret sig selv.