KRÆFTBEHANDLING: Kræftbehandlingen på danske sygehuse er på vej ud på en glidebane, hvis vi ikke holder fast i regeringens kræftplan. Regeringens målsætning er, at 95 procent af alle kræftpatienter behandles inden for fire uger.

Vi har netop hørt, at Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) har givet Rigshospitalet i København lov til at se bort fra regeringens målsætning, så de kan nøjes med at behandle 45 procent af patienterne inden for fire uger. Men heller ikke Odense Universitetshospital overholder regeringens målsætning, idet der er otte ugers ventetid på strålebehandling af brystkræft.

Det er ikke acceptabelt. Vi skal på ingen måde opgive regeringens målsætning om et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse.

Regeringen har i finansloven for 2005 allerede afsat 450 millioner til en styrket indsats mod kræft.

De første 100 millioner skal gå til de kræftcentre, der er i stand til at øge deres produktivitet. Dermed sikrer vi, at regeringens særlige indsats mod kræft får den størst mulige effekt.

Vi sikrer samtidig, at det er de mest effektive behandlingssteder, der får ansvaret for en styrket indsats mod kræft.

Regeringen har tidligere haft stor succes med at fordele ekstra midler til de sygehuse, der var bedst til at blive bedre.

Den såkaldte "Løkkepose" - opkaldt efter sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen - kom således de sygehuse til gode, der kunne øge deres aktivitet ved at ændre arbejdsgangene, forbedre logistikken, m.m..

Resultaterne er en stor succes. I 2003 blev der opereret godt 70.000 flere end i 2001 -en stigning på 15 procent. Samtidig er ventetiden til de 18 mest almindelige operationer fra juli 2002 til august 2004 faldet med 20 procent. Med regeringens politik og "fordelingsnøgle" kan vi overføre denne succes til kræftbehandlingen.

Regeringen har afsat yderligere 150 millioner til at øge kapaciteten i strålebehandlingen, idet pengene er afsat til udskiftning af eksisterende strålekanoner. Desuden har regeringen med finansloven for 2005 afsat 150 millioner til kræftscannere, så sygehusene kan indkøbe nyt udstyr og blive endnu bedre til at diagnosticere kræft. Endelig er der frem til 2006 afsat mere end 50 millioner til kræftforskning.

Siden valgsejren i 2001 har regeringen tilført i alt 4,5 milliarder ekstra til det danske sundhedsvæsen. Regeringen vil også efter næste valg prioritere sundhedsområdet meget højt. Der skal ikke herske tvivl om, at regeringens mål er et dansk sundhedssystem, der er blandt verdens allerbedste.