dobbeltbekkasiner

For nogle dage siden blev jeg præsenteret for en jægers jagtbytte. Med en strikke om halsen hang et lille bundt fugle, som netop var nedlagt. Det var fire krikænder og en meget lille fugl med langt næb. Fuglen var en dobbeltbekkasin, ikke større end en solsort.

En dobbeltbekkasin er en lille, elegant vadefugl, som yngler i ferske enge langs vore vandløb. Den ses og høres, når den i overraskende flyveøvelser svinger sig i luften over ådalen i forårets parringsflugt. Eller i efteråret, når også dobbeltbekkasiner fra nordligere egne i små grupper søger føde i de fugtige enge.

Jeg blev overrasket og harm over synet af den skudte bekkasin. Var det virkelig lovligt at skyde så lille og dejlig en fugl? På spisebordet fylder den intet. Så begrundelsen for at nedlægge så lille et bytte kan kun være trangen til at vise sin skydefærdighed.

Jeg gik til min gode ven, som er landmand, og forelagde ham spørgsmålet. Jo, sagde han, dobbeltbekkasinen står godt nok på listen over jagtbart vildt i Danmark. Og det selvom den er i tilbagegang,  - også på min eng. Derfor har jeg sagt til jægere, der har jagt hos mig, at dobbeltbekkasiner ikke må skydes.

Den holdning burde være den fremherskende. Skydefærdighed kan dyrkes ved lerdueskydning.

Efter min opfattelse er det helt ude af trit med tidens bestræbelser for at bevare og beskytte naturen at nedskyde en lille vadefugl, hvis levevilkår i forvejen er hårdt trængt af et intensivt landbrug.

Ansvarlige jægere bør af egen drift hurtigst muligt få dobbeltbekkasiner fjernet fra listen over jagtbart vildt. Hvis jægere af egen drift, uden pres fra andre dele af befolkningen, ønsker bekkasinerne fredet, vil det uden tvivl blive opfattet meget positivt i samfundet. 
  • fyens.dk