Stemmefordeling. Røde journalister ser gult


Stemmefordeling. Røde journalister ser gult

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bo Libergren, folketingskandidat for Venstre på Fyn
Billede
Debat. 

Synspunkt: Hvorfor mon journalister finder et gult Sydjylland odiøst - og samtidig en ræverød hovedstad helt naturlig? Både embedsmænd og mediefolk burde tvinges ud i virkeligheden. Efter folketingsvalget i 2015 var aviserne fulde af artikler om det "gule" Sønderjylland, efter at Dansk Folkeparti var blevet det største parti i landsdelen - og i øvrigt også i store dele af Sjællands Storkreds.

Ud over det - berettigede - bemærkelsesværdige i, at et relativt nyt parti var blevet landets næststørste, lå der i mange af artiklerne en skeptisk undertone i forhold til DF - måske et ekko af Poul Nyrups "stuerene"-tale.

Kigger man valgresultatet fra 2015 efter, var resultatet i Sydjyllands Storkreds måske ikke det mest bemærkelsesværdige. De tre største partier, S, DF og V, lå i 9 ud af 10 storkredse alle som de tre største partier med over 10 procent af stemmerne hver især, og kun i Nordsjælland nåede ét andet parti over 10 procent.

Næ, det var Københavns Storkreds, der skilte sig ud. Hvor S, DF og V altså i de øvrige storkredse skiftedes til at besætte pladserne som de tre største partier, var Enhedslisten med 16,4 procent af stemmerne næststørst i København, og Alternativet besatte med 11,2 procent af stemmerne fjerdepladsen foran Venstre.

Tendensen til et København, der politisk skiller sig markant ud fra resten af landet, blev yderligere forstærket ved det seneste folketingsvalg. Partierne, der værdipolitisk ligger til venstre for Socialdemokratiet - EL, R, SF og Alternativet - fik tilsammen mere end halvdelen af stemmerne i København, faktisk 51,2 procent.

Den borgerlige fløj, V, K, DF, LA og NB, der på landsplan dog opnåede 43,4 procent, fik i Københavns Storkreds kun 28,5 procent af stemmerne.

Bliver det bemærket i medierne, at vælgerne i den by, hvorfra Danmark regeres og administreres, stemmer så anderledes, og til dels endda på ekstreme og outrerede partier med ringe gennemslagskraft i "produktionsdanmark"?

Stort set ikke. Kan det være, fordi størsteparten af medierne er koncentreret i - København? Og størsteparten af Dansk Journalistforbunds medlemmer, ca. 9900 ud af ca. 18300, er medlemmer af "kreds 1", der dækker Storkøbenhavn?

Hvis man bor og arbejder i en virkelighed, hvor det er helt normalt, at naboerne - eller man selv - stemmer på Enhedslisten eller Alternativet, bliver verdensbilledet måske noget skævt i forhold til den almindelige danskers.

En hurtig søgning på fyens.dk viser 14 artikler i 2019 med søgeordet "højreekstrem" mod kun én med søgeordet "venstreekstrem". Den sidste endda et læserbrev. Nu skulle man dog tro, at ekstremer var normalfordelt, så der var omtrent lige mange højre- og venstreekstreme.

Hvis ekstremisme fx. defineres som et tvivlsomt forhold til det parlamentariske demokrati, og vilje til at nå politiske mål gennem ekstraparlamentariske metoder, fylder det venstreekstreme helt åbenbart langt mere end de små højreekstreme grupper i det danske politiske system.

Ligesom det er på venstrefløjen, vi finder de grupper, der med vold forsøger at forhindre deres politiske modstandere i at komme til orde. Jeg klandrer ikke Fyens Stiftstidendes journalister, for de fleste artikler er Ritzau-telegrammer om udlandsstof. Påpeger blot, at noget tyder på, medierne er blinde på det venstre øje over for de ekstreme.

Vi har brug for at diskutere "Problemet København". Og om ikke vi har brug for at få flyttet flere, både af medarbejderne i statsadministrationen, og af medierne, ud i resten af Danmark og dele hverdag og verdensbillede med almindelige danskere?

Stemmefordeling. Røde journalister ser gult

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce