politisering
Når lederen i FS 29/1 bakker op om præsternes ønske om at skulle tale svage flygtninges sag, er der vel ingen, der har noget imod det, hvis bare det blev ved det. Problemet er, at en sag hurtigt får en politisk drejning, og hvor den grænse går, er ikke let at sætte.

Sognepræst Anders Kjærsig griber da også straks bolden. Han vil nemlig også gerne give sine synspunkter til kende offentligt. Men hvem siger, at hans synspunkter er de rigtige, og er det fordi, at Anders Kjærsig er præst, og hans ord skulle vægte mere eller hvad? Og vil Anders Kjærsigs synspunkt i øvrigt kunne opfattes som andet end et resultat af, om han er pro eller kontra en politisk og demokratisk beslutning. Men når kirken er tom, bides præsterne, kunne man være fristet til at sige.

Hvis Anders Kjærsig og hans kolleger ikke kan nøjes med at udbrede forkyndelsen hver søndag, er adskillelse af stat og kirke den eneste udvej, men pudsigt nok er dette netop Anders Kjærsig meget imod.

Det er jo galt nok, at danskerne for tvangsudskrevne skattekroner skal betale til præstestandens lønninger, for at de hver søndag kan prædike vås og snik-snak, men helt galt vil det være, hvis præsterne også vil til at politisere. Det kunne man kalde det første skridt mod et statsfinansieret præstestyre.

Rolf Brems, Lunde Bygade 68, Otterup