Stakkels folkeskole


Stakkels folkeskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter den seneste PISA-rapport, står folkeskolen og læreruddannelsen igen model til en sønderlemmende kritik. Politikere står i kø og giver deres forklaring på, hvorfor det er så galt med de faglige kundskaber i skolen. Samtidig står den enkelte lærer med bøjet nakke og modtager de sædvanlige verbale øretæver.

Fælles for de fleste forklaringer er vanen tro, at lærerne ikke er gode nok, en påstand der på mig virker helt hen i hegnet.

Tyskland har universitetsuddannede lærere, og de klarer sig stort set ikke bedre end Danmark. Samtidig skal det nævnes, at de frie grundskoler, som klarer sig væsentligt bedre end folkeskolen, har lærere ansat med samme uddannelsesbaggrund, dog med undtagelse af de lærere, der kommer fra de frie grundskolers egen lærerskole DFL.

I folkeskolelovens § 1 stk. 3 står der: "Skolens undervisning og hele dagligliv skal bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati". Disse ord brugte statsministeren i sin tale på Venstres landsmøde og erklærede, hvor stolt han var over, at disse ord stod i folkeskolens formålsparagraf.

Formålsparagraffen vidner om, at folkeskolen ikke kun skal lægge vægt på de faglige og tekniske færdigheder, men også skal være dannende og opdragende og helhedsorienteret. Det kan derfor undre, at statsministeren i hans kommentarer til PISA undlod at fortælle, at Danmark ligger i toppen i demokratiske kompetencer, hvilket betyder, at vi bl.a. er superfleksible og omstillingsparate - noget, der styrker erhvervslivet og konkurrenceevnen.

I rapporten er der flere ting, der springer en i øjnene. Angående læsefærdigheder ligger Danmark på 492 point, mens Finland topper med 543. Det fremgår også, at det især er andengenerationsindvandrere, som trækker tallet ned. Tager man den gruppe fra, ville Danmark placere sig i toppen. Her gør vi det ikke godt nok, men at sige at al undervisning i skolen er for dårlig, er ikke rimeligt.

Ser man på det finske skolesystem, skal der ikke megen indsigt til at få øje på de markante forskelle, der er fra det danske. Alle finske børn kan læse før skolestart, forældrene er meget opmærksomme på de krav, der stilles til hjemmearbejde, og der fokuseres i skolen udelukkende på det faglige.

Den danske folkeskole har ikke de samme rammer, alle børn lærer at læse i skolen, som samtidig både skal være dannende og opdragende, og hvis læreren beder forældrene om at læse med "lille Bo" hver dag, vil svaret ofte være, at det er der ikke tid til, da både forældre og "Bo" har meget andet at bruge tiden på. I de frie grundskoler har man ikke dette problem, idet skolen kan stille krav om, at forældrene påtager sig et medansvar, ellers må de jo finde et andet sted til deres barn.

Hvis folkeskolen skal klare sig endnu bedre, kan dette kun ske ved, at forældrene sammen med folkeskolen påtager sig et medansvar og lever op til formålsparagraffen, hvor der også står "at skolen i samarbejde med forældrene skal fremme elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder".

Thomas Koch, Strøbyvej 20, Otterup, er studerende på DFL og har 10 års undervisningserfaring.

Stakkels folkeskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce