Stabilitetspagten - tom skal


Stabilitetspagten - tom skal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EF-Domstolen har underkendt accepten fra EU's finansministre af Tysklands og Frankrigs gentagne brud på EU's stabilitetspagt i form af alt for store underskud på de offentlige finanser. En stabilitetspagt, som de selv samme lande insisterede på at få indført. Tydeligvis var det ikke deres mening, at den skulle gælde dem selv, men kun lande, der i deres øjne er korrupte bananrepublikker eller primitive østøkonomier. Det gjorde den imidlertid, men samtidig udstilles hele euroens illusoriske fundament.

Først vedtager man under pomp og pragt nogle stramme regler, der skal gælde alle, som ønsker at udskifte deres økonomiske selvstændighed med en fælles økonomi i form af fælles centralbank og valuta.

Dernæst indfører man hen over hovedet på de fleste befolkninger euroen, der fungerer ganske godt i praksis, om end ikke med samme styrke som den direkte konkurrent dollaren.

Til gengæld viser stabilitetspagten sig hurtigt at være skabt af økonomiske eksperter uden forbindelse med virkelighedens verden. Den konfronteres politikerne til gengæld med i form af vælgere, der ikke ønsker at betale prisen for opfyldelse af kravene, nemlig offentlige nedskæringer og massearbejdsløshed. Derfor sker der det, som altid sker i den virkelige politiske verden uagtet store taler og højtidelige pagter: de store tilsidesætter reglerne, mens de små - som her Portugal - naturligvis straffes for at gøre det samme. Ifølge pagten skulle finansministerrådet så gribe ind, men gør det naturligvis ikke. Her sidder de stores finansministre jo med ved bordet, og de vil selvsagt ikke dømme sig selv til valgnederlag derhjemme.

Allerede her burde alle have indset, at europrojektet er et luftkastel. Men pagten rummer mulighed for at sparke bolden til hjørnespark, nemlig EF-Domstolen, så den forsøges. Og den siger altså nu, at reglerne skal følges - til stor glæde for eurotilhængerne. Afgørelsen er nu ret selvfølgelig; alternativt skulle den jo have sagt, at alle kan gøre, som de vil.

Hvad er den så værd? Næppe noget som helst. Tyskland og Frankrig kan jo bare lade være med at betale bøderne og i øvrigt fortsætte deres politik, og EU har ingen reelle sanktionsmuligheder. Man kan ikke boykotte samhandel med så store lande, man kan ikke lægge dem på is diplomatisk, og man kan næppe heller tænke sig at føre krig mod dem for at tvinge dem til at overholde reglerne. EU skulle jo være fredens projekt.

Summa summarum: vi har fået endnu en lektion i realpolitik. Reglerne gælder på papiret for alle, men uden magt bagved gælder de i praksis kun for de små.

Ganske vist udstilles lovovertrædelsen offentligt, men intet tyder på, at det får franske eller tyske politikere til at ryste i bukserne før forberedelsen af næste finanslov, for det eneste, politikere er bange for, er vælgernes dom på valgdagen, og her er dommedag jo altid nær.

Lars Christensen, Nyborgvej 213, st.tv., Odense SØ, er cand.mag., ph.d., kredsbestyrelsesmedlem (K).

Stabilitetspagten - tom skal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce