ISLAM: Det er altid "spændende", at se, hvad pensioneret overlæge Niels Kristoffer Jensen (NKJ) får skrevet, når der - ret ofte - er et eller andet, han er utilfreds med! Når det drejer sig om et eller andet med religion, så er NKJ næsten altid klar med en fordomsfuld kommentar. Og når det er noget, der har med islam at gøre, så er han på pletten med en hvas, bedrevidende pen. NKJ vil, at alle skal vide, hvad han mener om islam og om dem, der beskæftiger sig med det tværreligiøse møde i Danmark. Underholdende, men åh så forudsigeligt. Af og til lidt overraskende, med desværre ret ofte uden seriøsitet.

Det sidste gør sig gældende, da han på ny her i avisen 12/7 med rigtig mange ord forklarer, hvad han mener, mit forhold til islam er. Og det gør han i forbindelse med, at jeg i en kronik 8/7 har skrevet om, hvad en norsk forsker, Erling Birkedal (EB), er nået frem til med hensyn til, hvordan religiøsitet skabes og vedligeholdes i det enkelte menneske og i samfundet generelt.

NKJ fortæller, at han ikke kender Erling Birkedal (EB), og så kan EB næppe være forsker! Den påstand er ikke seriøs. Hvis NKJ havde søgt på nettet, ville han have fået en liste over nogle af de forskningsopgaver, som dr. teol. Erling Birkedal beskæftiger sig med. Og hvis NKJ er interesseret i at læse nogle af EB's bøger, kan han blot henvende sig til bibliotekarerne ved de teologiske fakulteter i København og Århus. Ved Præstehøjskolen og Religionspædagogisk Center i Løgumkloster findes bøgerne sikkert også.

Lad det nu ligge. Vigtigere er det at konstatere, at NKJ tilsyneladende ikke kan/vil diskutere påstanden om, at det kristent-religiøse skal udvikles og fornys gennem/ved viden og ritualer for derefter at blive synlig og virksom i samfundets generelle rum. I stedet for at beskæftige sig med dette centrale anliggende harcelerer NKJ over alt det, han mener, er mit forhold til islam. Alt sammen én lang gentagelse af det, NKJ - fejlagtigt - har fremført den ene gang efter den anden.

Jeg fristes til at tro, at NKJ skriver det, han gør, for at dække over, at han egentlig ikke ønsker det kristent-religiøse styrket i Danmark. Det er ærgerligt, at NKJ ikke vil debattere den sag, for det ville ellers være spændende at høre, hvad NKJ har at sige om det kristent-religiøses udvikling, bevarelse og virkning i det danske samfund.

For mig at se er det vigtigt, at det kristne forkyndes/styrkes/udvikles for/hos den enkelte og de mange, blandt andet for at modstå/modvirke den religiøsitet, som islam fremtræder med i Danmark. Men så må og skal der en bevidstgørelsesproces til, og det er den proces, EB undersøger og beskriver.

Jeg mener også, at det er nødvendigt at vide mere om - og være/blive mere forankret i ens egen tro. Hvis det ikke sker, er man næppe kvalificeret til at deltage i den nødvendige tværreligiøse samtale. I det stykke er der også brug for den nyeste forskning, og det er ikke godt nok at nøjes med henvisninger til 100 års gammel teologi, som NKJ tidligere har gjort det! (Ashenfeldt-Hansen/Guldgruben)

Altså: NKJ, giv os dit svar på, om det er vigtigt, at det kristent-religiøse bevares og videreudvikles i det danske samfund? Og hvis det er vigtigt, hvordan kan/skal det så gøres? Har kirken ikke en opgave i den sag?
  • fyens.dk