Splittelsen i dansk politik: Regeringen og DF er som et ulykkeligt ægtepar


Splittelsen i dansk politik: Regeringen og DF er som et ulykkeligt ægtepar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Cand. mag. i moderne kultur Thomas Johannes Erichsen
Billede
Debat. 

Tak til Lars Løkke Rasmussen for at have afblæst de forhandlinger, der kunne have betydet, at danskerne fik lidt skattelettelser til gengæld for, at flygtningebørn måtte hensættes til et liv på ubestemt tid i asylcentret. Liberal Alliance kæmpede for deres 'historiske' skattereform, og Dansk Folkeparti ville have paradigmatiske flygtningestramninger - gudskelov blev ingen af delene til virkelighed.

Tilbage står Venstre som presset, Liberal Alliance som mast, De Konservative som overraskende uplettet og Dansk Folkeparti som brutal vinder. Og ingen ved hvornår overhunden i dansk politik, Kristian Thulesen-Dahl, vender tilbage med sine asylkrav. Faktisk står og falder meget af hans troværdighed med det såkaldte paradigmeskifte. DFs drømmepolitik består i, at flygtninge ikke må arbejde og blive en del af samfundet, og helst skal hjemsendes til Syrien. Problemet er bare at tilværelsen i asylbarakken ødelægger mennesker yderligere, og at Syrien på nuværende tidspunkt er ligeså sikkert som det er koldt i helvede.

Hvad angår de Konservative, så kan partiet faktisk komme styrket ud af det politiske cirkus. De er hverken kommet med urealistiske eller umenneskelige krav, og timingen er god hvis man vil profilere sig på ny. Tænk hvis en anstændig konservatisme så dagens lys, med en skattepolitik der ikke glemmer velfærden, og en flygtningepolitik der påtager sig sit moralske ansvar. Men det er ikke let. Ikke sådan som de politiske vinde blæser. Der er tilsyneladende for langt til borgerkrigen i Syrien til, at folk kan forstå lidelserne. Sociologen Zygmunt Bauman har beskrevet, hvordan afstand er den afgørende betingelse for vold og ødelæggelse. I Nazityskland tillod bureakratiets mange led myrderierne, i dag er afstanden mellem velfærdsdanskeren og ødelæggelserne i Syrien åbenbart så stor, at vi ikke engang kan tage 500 af de mest ødelagte mennesker om året, nemlig kvoteflygtningene.

Hvis de kan rejse herop, så kan de også rejse hjem igen, sagde Nye Borgerliges Pernille Vermund forleden i DR Debatten. Javel, partiformand. Når Nye Borgerlige engang bliver valgt ind i Folketinget, bliver det interessant at se, hvordan partiet vil forene borgerlig respekt for individet med den iskolde skulder til mennesker på flugt fra død og ødelæggelser. Og hvis Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti først begynder at konkurrere på udlændinge-stramninger, så kan det blive rigtig grimt.

Vi har integrationsproblemer, men krigsflygtninge har altså større problemer. Hvor er partiet eller de politiske kræfter som kan give det kyniske højre modstand? Hvor er alternativet til præstepolitikerne i Dansk Folkeparti? Deres dommedagsretorik lyder efterhånden som fortidens prædikanter, hvor alverdens synd og ondskab blev udbasuneret, - nu er skræmmebillederne bare udskiftet med indvandrere og flygtninge, eller hvad Christian Langballe (DF) kalder 'opløsningen af samfundet'.

Regeringen og Dansk Folkeparti er splittet. Det har de afbrudte forhandlinger med al tydelighed vist. Der er også langt fra Liberal Alliance til Dansk Folkeparti. Bortset fra stædigheden, naturligvis. Lars Løkke valgte at afblæse kampen, inden landets styre åd sig selv op, - det er begrænset hvor længe vælgerne gider se deres politikere hive hinanden i håret. Regeringen og Dansk Folkeparti er som et ulykkeligt ægtepar, der hverken kan leve med eller uden hinanden. På alt for mange områder kan man ikke findes fælles fodslag, men overleve politisk uden den anden, det kan man heller ikke. Den slags kan man ikke byde vælgerne i længden.

Meget kan man sige om rød blok, men den hænger bedre sammen end den blå. Selv om der er forskel på Socialdemokratiet og Enhedslisten, så kan Mette Frederiksen og Pernille Skipper mødes i en form for socialdemokratisme. Hvad angår blå blok, så kan Kristian Thulesen-Dahl og Anders Samuelsen sandsynligvis slet ikke tale sammen, og partierne kan i hvert fald ikke slutte op om en fælles ideologi eller politisk retning. Liberal Alliance er erhvervslivets og de velhavendes parti, Dansk Folkeparti vælgere findes blandt en national sindet middelklasse og mennesker med mindre indkomster, ofte plaget af ghettoproblemer. Her er ingen berøringspunkter, tværtimod.

Dansk Folkeparti har ganske vist været hovedkraften bag en nødvendig regulering af indvandringen, men er på det område efterhånden overflødiggjort af realistiske socialdemokrater, som forstår at der er grænser for hvor mange mennesker man kan integrere. Men hvad så med et samarbejde mellem S og DF? Mette Frederiksen har taget tilløb, men det er stadig svært at forestille sig at de øvrige partier i rød blok på vil kunne acceptere et samarbejde med Kristian Thulesen-Dahl, Martin Henriksen og de andre DF-spidser. Og man kan næppe forestille sig at Mette Frederiksen skulle kunne give DF hvad Lars Løkke i sidste ende ikke kunne. Hun tilhører trods alt stadig venstrefløjen.

Den eneste måde, man kan undgå splittelsen i dansk politik, er måske gennem en SV-regering, paradoksalt nok. Men man har faktisk konstellationen i Tyskland, hvor det stærke samarbejde henover midten afholder de ekstreme partier fra indflydelse. Her har den borgerlige Angela Merkel samarbejdet med den socialdemokratiske Martin Schultz, og resultatet er en tysk økonomi som er forbillede for resten af Europa.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har altid gerne ville samle de moderate kræfter. Det har hun sagt flere gange. Ville en Lars Løkke eller måske Kristian Jensen også være klar til det? S og V står efterhånden ikke langt fra hinanden hvad angår økonomi - og udlændingepolitik, og gennem et samarbejde ville man blive lykkelig fri for kynisk flygtningepolitik og tvivlsomme skattelettelser til landets millionærer. Men tilbage til virkeligheden. Med Dansk Folkeparti som landets mest magtfulde parti og en regering i krise. Det kan gøres bedre. Og det er muligt.

Splittelsen i dansk politik: Regeringen og DF er som et ulykkeligt ægtepar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce