Som vi hører verden: Lyd er et kraftfuldt våben
Af: Postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur, Center for Sound Studies, Aarhus Universitet Anette Vandsø

Der er stor forskel på, hvordan vi hører verden, alt efter om vi er menneske eller flagermus, teenager eller pensionist. Lyd påvirker os derfor også forskelligt - og dén viden er vigtig. For hvad enten det er for at holde påtrængende teenagere på afstand eller tvinge oplysninger ud af potentielle terrorister, er lyd et kraftfuldt magtmiddel, som både dyr, mennesker, myndigheder og virksomheder benytter sig af for at opnå bestemte resultater.

Vi mennesker kan kun høre lyde inden for et begrænset frekvensområde. Typisk definerer lydforskere det til at være mellem 20 og 20.000 hertz. Den nederste tone på et klaver, det dybe a, er for eksempel på 27,5 hertz, og på et orgel ligger tonen i den dybeste pibe ofte på 64 hertz. Lydene under 20 eller over 20.000 hertz kalder forskerne for infra- og ultralyde, og dem er der mange andre dyrearter, som kan høre. Flagermusen kan høre op til 100.000 hertz og bruger ultralyden til at 'se' med, når den flyver rundt i skumringstimen og fanger insekter. Hvaler, giraffer, alligatorer, næsehorn, flodheste og elefanter kommunikerer alle med infralyd på så lave frekvenser, at mennesker ikke kan høre dem. Der er dog ikke blot forskel på mennesker og dyr, når det kommer til hørelse, men også mennesker imellem. Hvor godt vi hører hver især, varierer fra person til person ligesom resten af vores kroppe. For eksempel kan børn og unge typisk høre et større frekvensområde end ældre. Vi hører med andre ord ikke verden helt på samme måde.

Forskellen på unge og ældres hørelse er udgangspunktet for den såkaldte Mosquito-alarm, som engelske Howard Stapleton har designet med det formål at forhindre unge mennesker i at forsamle sig uønskede steder. Mosquitoen 'bider' i ørerne med en højfrekvent lyd på omkring 17.400 hertz, hvilket er ekstremt ubehageligt for dem med en god hørelse, dvs. primært unge under 25 år, mens de fleste ældre slet ikke kan opfatte den høje tone.

Stapleton fortæller i en artikel i New York Times fra 2005, at han fik inspiration til sin opfindelse fra en barndomsoplevelse. Han var som dreng med sin far på vej ind i en fabrik, hvor han kunne høre en høj, irriterende lyd fra en af maskinerne, som brugte en særlig form for ultrasonisk svejsning til at lime plastikkomponenter sammen. Ingen af de voksne lagde mærke til lyden, og de troede derfor ikke på den unge Stapleton, da han fortalte, at et eller andet gjorde ondt i hans ører.

Da Stapleton et par årtier senere, i 2005, satte sin Mosquito-alarm på markedet, afprøvede han den først ved et supermarked i New Wales. Butiksindehaveren oplevede dagligt, at teenagere stod ved indgangen og skræmte kunder væk. Straks efter at han havde tændt alarmen, kom de unge ind i butikken med hænderne for ørerne og klagede over lyden, som han ikke selv kunne høre. Til sidst holdt de unge helt op med at hænge ud foran butikken.

Den højfrekvente lyd kan også være til teenageres fordel. Stapleton har nemlig lanceret en Mosquito-ringetone til mobiltelefoner, som ifølge reklamen "lærere og forældre ikke kan høre". Det er der dog ingen garanti for. Måske kan du alligevel godt høre alarmen, selv om du for længst har rundet de 25 år. Du kan finde en sinus-tonegenerator på internettet, som du kan indstille på 17.400 hertz og så afgøre, om du ligesom de fleste teenagere i dette ene særtilfælde faktisk er inden for pædagogisk rækkevidde.

I 2010 anvendte Maersk-skibet Alabama et usædvanligt våben i kampen mod pirater. Skibet var blevet udstyret med såkaldte Longrange Acoustic Devices eller på godt dansk lydkanoner. Hver enkelt 'kanon' består af mange små højtalere, hvor de yderste udsender en kontralyd, der sikrer en samling på lydstrålen og gør det muligt at retningsbestemme signalet. Selve ammunitionen består af en ekstremt kraftig lyd på 120-150 decibel, som svarer til lyden fra en jetmotor, og lydstrålerne har en rækkevidde over vand på cirka 500 meter. Frekvensen ligger på 20.000-30.000 hertz, hvilket de fleste mennesker ikke vil opleve som egentlig lyd, men snarere som en ubehagelig, desorienterende smerte i ørerne, der kan føre til høretab, ja, sågar hjerneskader. Det er ikke så svært at forstå, hvorfor piraterne valgte at fiske i andre farvande!

Det er ikke nogen nyhed, at en høj lyd kan virke desorienterende og skræmmende. Lyd er så kraftfuldt et våben, at FN har forbudt, at efterretningsagenter benytter sig af den under afhøringer af krigsfanger, men det er stadig tilladt ifølge amerikansk lov. CIA har da også bekræftet, at amerikanske soldater i 2003 i det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Irak afspillede blandt andet det amerikanske heavy metal-band Metallicas storhit fra 1991 "Enter Sandman" med en forvrænget guitar, pumpende bas, tunge trommer og vrængende vokal for fuld udblæsning døgnet rundt ind i cellerne. Det skulle ifølge mange vidner være et effektivt middel til at nedbryde fangerne, så de bagefter er nemmere at forhøre og få oplysninger ud af.

Andre statslige tjenester og private virksomheder aflytter os for bedre at kunne kontrollere og overvåge vores tanker og handlinger. Efterretningstjenester som amerikanske NSA kan ved hjælp af avanceret software tænde for de indbyggede mikrofoner i vores smartphones og computere, uden at vi ved det, men det kan private firmaer som Facebook også. Ja, vi har selv givet lov til det, hvis vi har installeret Facebook-appen på vores smartphone.

Facebook tilbyder nemlig forskellige tjenester, som kræver adgang til mikrofonen. Og derfor kan Facebook i princippet lytte til vores gøren og laden uden vores vidende. Hvor ofte og hvor meget vi bliver aflyttet, er af gode grunde svært at sige, eftersom vores aflyttere arbejder i hemmelighed. Men at det er en mulighed, er der ingen tvivl om, og grænsen mellem online og offline skrider også, når vi afsætter digitale fodspor, selv om vi tror, at vi er offline. Således er lydens potentiale som magtmiddel ikke blot afhængigt af vores forskellige hørelse, men også af den teknologiske udvikling og de nye muligheder den bringer med sig.