Slip speederen og lad naturen være sig selv: Brug mere tid i hængekøjen og vær ansvarlig over for Jorden


Slip speederen og lad naturen være sig selv: Brug mere tid i hængekøjen og vær ansvarlig over for Jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kandidat i statskundskab, konsulent i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, Ry Liv la Cour
Billede
Debat. 

Der er ikke to ens dage i vores have. Mangfoldigheden fremstår særlig levende i denne tid, hvor forårssolen gavmildt og længe ventet uddeler kærtegn til både de unge spirer i jorden, de gamle bøge- og egetræer, og gør fuglene kåde. Jeg forundres dagligt over den styrke det grønne vokser med og mærker nærmest ærbødighed over for, hvordan de så umiddelbart skrøbelige anemoner kæmper sig op igennem mange lag jord og blade.

Jeg tror, de fleste værdsætter smuk natur eller en dejlig have. Men det kræver en vis portion tid - og nærvær - at erfare og forstå de utroligt avancerede økologiske kredsløb, der fremstår som en selvfølge minut for minut, dag efter dag, år efter år. Prøv at mærke, at du trækker vejret. Vi ånder ilt ind, ånder kuldioxid ud. Automatisk, ureflekteret. Vid så samtidig, at det kun er muligt på grund af fotosyntesen i planteriget. Vi har lært i skolen, at planterne indoptager CO2 gennem luften, vand gennem rødderne, og ved solens lys omdanner det til ilt og kulhydrat, så vi kan ånde og brødfødes. Men har du nogensinde sendt en plante et taknemmeligt nik for det gode samarbejde?

Det er blot et eksempel på, at vi sjældent integrerer eller 'fordøjer' den viden, vi har om naturen. Fotosyntesen er mildest talt en genial konstruktion. Ligesom de globale vindsystemer, der distribuerer regn og modererer temperaturer på hele kloden. Men vi har skabt et samfund, industrier og forbrugsvaner hvor vi ikke respekterer det, og derfor er det 'naturlige' ikke længere selvfølgeligt. Sidste år påviste et tysk studie, at mængden af insekter i Vesteuropa målt i biomasse er faldet med mere end 80 procent de sidste 30 år, mens et fransk studie netop har vist, at en tredjedel af alle fugle i Frankrig er uddøde på 15 år.

I Danmark ser vi samme tendens, da ca. tre mio. fugle er forsvundet over 40 år. De ældre læsere husker stadig den tilbagevendende vask af bilens forrude på grund af døde insekter. Det var gode tider! For med insekternes tilbagegang forsvinder fuglenes fødegrundlag og samtidig en vital faktor i planteriget, nemlig bestøvningen, som blandt andet har stor betydning for høsten af æbler, jordbær og raps, og det kan mærkes på den økonomiske bundlinje. Det er derfor besynderligt, at store dele af landbruget ikke tager situationen alvorligt, da pesticider er den største insektdræber. Man modarbejder naturen frem for at samarbejde med den.

Det kan måske være svært at relatere til insekter og fugle og se nødvendigheden af at ændre kurs. Jeg må selv indrømme, at mens naturen som helhed altid har haft mit hjerte, var fugle før tiden som haveejer en anden sag - de virkede uinteressante og ligeså de lidt nørdede ornitologer. I dag smiler jeg af min snæversyn og studerer begejstret opslagsværker, når en ny art finder vej forbi - og kan med stolthed fortælle, at vi nu har 27 fuglearter i haven. Uanset, om man har fået fuglekvidder i hjertet som jeg - eller nu sætter mig i bås med andre naturnørder - er sagen, at tabet af fugle og insekter blot er en lille del af det forskere kalder et økologisk kollaps.

Vi er ikke bare vidne, men årsag til, hvad der vurderes som den sjette masseudryddelse i klodens historie, fordi en tredjedel af jordens ca. 27.000 forskellige pattedyr, fugle, reptilarter lige nu uddør 100-1000 gange hurtigere end normalt. Menneskets påvirkning af kloden har så store konsekvenser, at man mener, vi er i en helt ny geologisk epoke - den antropocæne tidsalder.

Det er dog ikke første gang, at mennesket er årsag til udryddelse af andre arter. Den israelske historiker Yuval Noah Harari viser i bogen Sapiens, et tankevækkende mønster mellem vores tilstedevær og andre arters død. Et par eksempler: Da de første mennesker kommer til Nordamerika for 12.000 år siden uddør 34 ud af 47 dyr over 50 kg. inden for ca. 1000 år. I Sydamerika uddør 50 ud af 60 og i Australien 23 ud af 24! Tallene taler for sig selv, men efterlader et rungende 'hvorfor'? Hvorfor er vi så ødelæggende en art? - og man kunne aktuelt tilføje: Hvorfor vil vi udrydde ulven, når den ikke er farlig for mennesker?

Man kan måske undskylde vores forfædre med mangel på viden og data om konsekvenserne af deres handlinger, men det holder ikke en meter i dag, hvor vi har så detaljeret information om tilstanden på kloden. At forfædrene desuden kunne leve videre uden at ødelægge deres livsgrundlag skyldes antallet af mennesker. I år nul var der anslået 300 mio. mennesker, for hundrede år siden knap 2 mia., og i dag 7,6 mia. - og det vokser fortsat. Denne ufattelige acceleration gør, at jordens ressourcer ikke regenerer.

Det handler derfor om balance, om bæredygtighed i ordets oprindelige forstand, hvor man ikke tager mere, end man giver tilbage for hverken at undergrave andre arters eller generationers livsmuligheder. Det kræver, at vi dyrker jorden og udnytter alle ressourcer med langt større ansvarlighed og omhu. Politisk regulering er nødvendig, men når magthaverne nærmest som i trance slår på tromme for retten til at producere så meget som muligt, så billigt som muligt, kan vi ikke kun vente på politiske initiativer, men må selv udøve pligten til at passe på det fælles.

Vi har brug for to støttepæle til at finde balance i dette skrøbelige landskab: Dels skal vi genopdage og fordøje den naturvidenskabelige kundskab om den fysiske og biologiske verden for at forstå, hvor værdifuld den er. Dels skal vi opdage den magi og livsfylde, naturen bringer for at afstå fra at ville herske over den.

Så gør noget 'unyttigt', som dronningen sagde i sin nytårstale. Klip hækken og slå græsset lidt mindre (og brug mere tid i hængekøjen!) - og endnu bedre; så vilde blomster og urter i de homogene græsplæner, plant et træ og lyt til naturen. Frigiv plads til livet.

Slip speederen og lad naturen være sig selv: Brug mere tid i hængekøjen og vær ansvarlig over for Jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce