Skolepolitik uden troværdighed


Skolepolitik uden troværdighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Niels Munkholm Rasmussen, Korsgade 2, Nyborg - lærer ved Rosengårdskolen og styrelsesmedlem i Odense Lærerforening
Billede
Debat. 

Mange af de skolepolitiske beslutninger, som er truffet over de sidste 20 år, har ikke virket, og der har manglet en troværdig strategi for forandringerne.

Så skarpt stiller Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, det op på baggrund af analyser fra blandt andet Cepos og McKensey.

Det begyndte i 1994 med de første undersøgelser, som sammenlignede danske skoleelevers præstationer med elever i andre lande. Selv om resultaterne var på linje med vores nabolande udløste det en ny politisk dagsorden om, at vi skulle højere op på de internationale ranglister. Udgifterne til de mange nye beslutninger løb op i adskillige milliarder kroner.

Der er eksempelvis hovedløst brugt hundredvis af millioner kroner på it de sidste mange år, uden at det har øget undervisningens kvalitet. Her ville det have været en fordel at støtte sig til den pædagogiske forskningen. Alt for meget skolepolitik har fokuseret på forhold, som ikke betyder ret meget for, hvor meget eleverne lærer: Computere, smartboards, undervisningsformer som er oppe i tiden, m.v. Mange af de ting, der fylder i den aktuelle skoledebat, har kun ringe betydning for elevernes læring. Det har til gengæld en klar struktur i undervisningen, passende udfordringer til alle elever og et understøttende undervisningsklima, som kræver et velstruktureret indholdsvalg og velforberedte lærere.

De politisk efterspurgte effektive metoder i undervisningen findes heller ikke. Forskningen har eksempelvis afklaret, at valg af tavleundervisning, gruppearbejde, projektarbejde eller værkstedsundervisning ikke er noget særlig væsentligt aspekt i undervisningen. Det har til gengæld en undervisning, som er alsidig og varieret tilrettelagt.

Nogle vil måske kræve en hård disciplin, så eleverne er lidt bange for læreren. Men nej. Et positivt og understøttende undervisningsklima fremmer læringen, så den venlige skole med den gode relation mellem elever og lærer er et historisk fremskridt.

Man har endvidere gjort skolerne større og øget klassekvotienten i håb om, at en specialisering af lærernes arbejde ville øge undervisningens kvalitet. De resultater lader stadig vente på sig.

Det gør også den sidste skolereforms store satsning på en milliard kroner til øget linjefagskompetence. Elevernes faglige udbytte er endnu ikke løftet ved den øgede linjefagsbaseret undervisning. Forklaringen er, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem lærernes formelle og reelle kompetencer, men at samspillet mellem relationen til eleverne, det faglige engagement og ledelsen af undervisningen er det afgørende.

Den værste politiske beslutning er den øgede centrale styring og kontrol af skolerne. For højtudviklede landes skolevæsner virker det ikke fremmende på kvaliteten at styre centralt og at holde skolerne ansvarlige for resultaterne. Skal man gøre et godt skolesystem endnu bedre, er der i stedet brug for at give lærerne og skolelederne professionelle udviklingsmuligheder.

Der har således ikke været mangel på pædagogiske vildskud og overstyring af skolen. Men der har manglet en troværdig forandring byggende på forskning og skoleerfaringer. Man kan ikke forbedre et skolesystem som det danske ved at ændre på strukturer, metoder, incitamenter og øge antallet af formelle regler. Hvis elevernes skolegang virkelig skal forbedres, skal lærere, elever og forældre engageres i en fælles bestræbelse på at gøre skolen bedre.

Skolepolitik uden troværdighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce