Af: Dorthe Hesselager, optometrist og folkeskolelærer, Kongevejen 15, Jegindø, Thyholm

10. klasser: For at øge de unges interesse for de erhvervsfaglige uddannelser vil regeringen nu flytte 10. klasse over på erhvervsskolerne.

For at opnå en øget interesse for erhvervsskolerne er det nødvendigt at forstå lidt om, hvilke mekanismer der styrer os mennesker og vore valg i livet. Vi har alle en drift i retning af at positionere os selv, der hvor man høster anseelse og får en position.

Hele barnets skoleforløb lige fra børnehaveklassen er indlæringen baseret på, at man skal være dygtig til alt det boglige. Nationale tests og lignende.

De "praktisk begavede", som Niels Hausgaard så godt udtrykker det, har trange kår og mangler mulighed for at gøre sig gældende. Deres intelligens er måske ikke primært for boglig læring. De lærer i stedet gennem øjnene og hænderne ved at se nogen udføre et stykke arbejde og få materialer og værktøj i hænderne selv.

Dagens skole svigter disse unge mennesker. Sløjd, håndarbejde, formning, husgerning (bevidst valg af de gamle betegnelser for de praktiske skolefag) fases alt for tidligt ud. Faktisk inden finmotorikken er 100 pct. udviklet.

Alle har brug for succesoplevelser, også de praktisk begavede. Dem får de ikke i dagens skole. Nej-nej, alle skal være så boglige. Den højeste status er gymnasiet og videre studier.

Med en erfaring fra en efterskole med stor vægt på praktiske og kreative fag, er det for mig helt klart, at de praktiske fag befordrer den boglige indlæring. De almægtige politikere bør prøve at læse bogen om A.S. Neills skole "Summerhill". Det er ikke en opfordring til at indføre disse principper, for princippet fungerer ikke for alle elever. Den var i høj grad baseret på elevernes egen nysgerrighed. Det blev lysten, der var drivkraften. Det praktiske gik hånd i hånd med det boglige.

Hvorfor er det så en delvis misforståelse at forsøge at løse problemet ved at flytte 10. klasse til erhvervsskolerne? Fordi mennesker tager tid, og allerede de mindre børn fornemmer, hvilke retninger, der giver anseelse og position i flokken. Derfor er det næsten at holde vore børn - og dermed også samfundet - for nar med 10. klasseidéen. Indirekte er beskeden stadig: OK - du levede ikke op til de boglige krav - se her en fin uddannelse, du kan få - trods dine mangler.

Det er også kreative elever med boglige evner kombineret med håndens intelligens, der er brug for i erhvervsskolerne.

Men mennesker er ikke noget med on-off-knapper, som man efter mange års boglig prioritering kan tænde på et øjeblik til det praktiske. De to sider af vores samfund skal gå hånd i hånd, således at eleverne føler at begge dele giver status og anerkendelse i livet.

Med den nye lange skoledag skal tiden også bruges på at være kreativ og skabende med værktøj i hænderne. Lad dem opleve glæden ved et godt udført stykke håndens arbejde. For virkelig at gøre noget for de forskellige intelligenser skal alle de praktiske fag genindføres og udvides til og med 10. klasse. Gerne som to-tre mulige valgfag med eksamen og karakterer, så eleverne kan se, de er betydningsfulde. Når de er betydningsfulde, får de automatisk status og kan styrke elevens position.

Måske skulle der også kigges på, hvilken baggrund de forskellige iværksættere har. Mange gode solide virksomheder har iværksættere med håndværksmæssig baggrund. Endnu et argument for, at også de stærke elever skal gives muligheden for at se en håndværksmæssig uddannelse som attraktiv og respekteret i samfundet.