FINANSKRISEN

Skatte­reformen i sit nuværende forslag skaber flere problemer, end den løser, og de mange "kokke-eksperter" er så ivrige, at de fordærver maden.

Set i forhold til finanskrisen vil eventuelle vedtagelser have lange udsigter, før de slår positivt igennem i praksis, men til gengæld bliver skatteydernes dispositioner straks påvirket af de negative elementer. Det vil præge og forstærke finanskrisen negativt på kortere sigt, til stor skade for borgerne og erhvervene.

Det fremsatte forslag er teoretisk selvfinansierende, da de givne gevinster nulstilles ved andre ekstraudgifter, så i totaløkonomi bliver resultatet i bedste fald uændret.

Pengene tages fra reducerede fradrag (boliger og fradrag for fagforeninger mv., 20 mia.) grønne afgifter (8 mia.) og øgede byrder til erhvervene (7 mia.), hvilket får pris- og omkostningerne til at stige.

Rentefradrag reduceres fra 33% til 25% med 2 % fra 2012.

Statsministeren sagde for nyligt, at boligejere kan sove roligt om natten, boligerne røres ikke! Sover statsministeren roligt? Husk hvordan det gik Nyrup Rasmussen med efterlønnen! Forslaget vil omgående resultere i endnu lavere huspriser i bolighandelens nuværende forhold, der allerede er kaotiske. Ingen vil da købe bolig uden at tage hensyn til den stærkt stigende boligudgift om tre år og mange år fremover.

Studerende får kun SU i fire år, resten må de låne. Det mindsker unges interesse i de uddannelser, der ellers er store behov for om få år. Hvorfor er velfærdsreformen kasseret?

Det vurderes af eksperterne, at forslaget vil sætte 24.000 flere personer i arbejde. I dag afskediges dagligt langt over 200 personer, så antallet af ledige i 2009 bliver langt over 100.000 personer.

De mange ledige betyder lavere offentlige skatteindtægter og højere offentlige udgifter. Og hvordan kan en hypotetisk tilgang af 24.000 "flere" ansættelser påvises i dette kaos, hvor ledigheden og antallet af konkurser stiger og stiger? Resultat: For meget teori og magi, men for lidt praktisk erfaring.

Forslaget løser ikke det fjerneste i krisen i en totalbetragtning, men skaber stor usikkerhed for mange familier, der lader sig narre af begrebet skattelettelser.

Finanskrisen må altså løses på anden måde. Hvad med nedsættelse af den høje moms? Hvad med hastigt pres på planlægning af realistiske offentlige investeringer? Politikerne fatter ikke, hvor lang tid der går, før projekter giver resultat i praksis.

Planlægning, licitationer, aftaler og fysisk effektuering af projekterne tager (altid) længere tid end forventet.

Finansministeren, erhvervsministeren og KL må derfor straks i gang med en prioritering, der tager hensyn til investeringsbeløb, skuffeklare projekter og deres geografiske fordeling under hensyn til beskæftigelsen, tidspunktet og krisens størrelse. Sådan som skrevet i mit åbne brev til Folketinget her i avisen 18. december 2008.
  • fyens.dk