Skarpere militær profil i fremtiden: Hjemmeværnet på jagt efter yngre kræfter


Skarpere militær profil i fremtiden: Hjemmeværnet på jagt efter yngre kræfter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Forsvarsminister (V) Claus Hjort Frederiksen og kommitteret for Hjemmeværnet (DF) Søren Espersen
Steen Brogaard
Debat. 

"Aldrig mere en 9. april", var mantraet, da Hjemmeværnet blev dannet efter krigen. Efter at skammen fra besættelsen var tørret væk samledes nationalt sindede folk i Hjemmeværnet sig for at træne og forsvare sig, hvis den dag skulle komme, hvor Danmark igen blev angrebet. I Den Kolde Krigs tid var faren letfattelig, men da kommunismens mure faldt, blev opgaven en anden. Hjemmeværnet tog form af en ny tid, bl.a. da radikal islamistisk terror ramte verden, kom der nye opgaver til i det fjerne. I dag er situationen en anden, og efter Rusland er slået ind på en aggressiv kurs i vores nærområde, er nye opgaver kommet til.

I alle årene har den folkelige støtte til de mange tusinde frivillige været helt afgørende og den seneste holdningsundersøgelse viser da også, at opbakningen til Hjemmeværnets opgaveløsning er stor. 9 ud af 10 danskere mener, at hjemmeværnssoldater løser samfundsvigtige opgaver. Og det gør de i sandhed. Sidste år brugte de mange frivillige i Hjemmeværnet omkring 2,4 millioner timer på uddannelse og støtte til Danmarks forsvar, politi og beredskab. Omregnet betyder det, at hver enkel af de nuværende ca. 14.000 aktive hjemmeværnssoldater i gennemsnit yder, hvad der svarer til 23 arbejdsdage om året. Ganske frivilligt og ulønnet.

De mange timer bliver brugt til egen uddannelse samt støtte til forsvarets og politiets arbejde, hvor f.eks. frivillige hjemmeværnssoldater i en måned var indsat ved broerne over motorvejen på Fyn i et forsøg på at identificere stenkastere. Men også hvor rydning af farligt fyrværkeri, eftersøgninger eller søredninger er blandt opgaverne. Oven i dette kommer grænseopgaven og Hjemmeværnets støtte til forsvarets operative indsættelser, hvor Hjemmeværnet bl.a. er eller har været i Irak, Afghanistan og Mali. Denne vigtige indsats skal vi fastholde og udvikle. Den militære identitet er grundstammen i Hjemmeværnet, og med det markant ændrede trusselsbillede og det nye seks-årige forsvarsforlig, ser vi også i fremtiden et stort behov for hjemmeværnssoldater.

Hovedpunkterne i det nye forsvarsforlig er bidrag til NATO's kollektive afskrækkelse, bidrag til internationale operationer og stabiliseringsindsatser, fokus på at kunne varetage Danmarks nationale sikkerhed og indsatsen på cyberområdet. For at kunne leve op til alt det har Forsvaret brug for de frivillige hjemmeværnsoldater og personel af reserven. Vores mange frivillige er det kit, som binder meget af indsatsen sammen. Med det nye forsvarsforlig er der skabt gode rammer for, at Hjemmeværnet fortsat kan være en kompetent og relevant samarbejdspartner. Hjemmeværnet skal sammen med Totalforsvarsstyrken kunne bistå Forsvaret med både at modtage NATO-styrker, som kan baseres på dansk territorium i en spændt situation og med at yde den fornødne støtte i form af fx bevogtning. Og Hjemmeværnet skal kunne passe på Danmarksmilitære installationer og civile infrastruktur som fxhavne, broer og lufthavne i tilfælde af krise og krig.

Når vi sætter det lange lys på, så bunder Hjemmeværnets fortsatte relevans og troværdighed i, at Hjemmeværnet også fremadrettet kan opstille et fleksibelt militært beredskab på et højt niveau, der kan levere den efterspurgte støtte. Det kræver kapaciteter, der er velorganiserede og udrustede til opgaven. Men det kræver også omstillingsparathed og et vist uddannelsesniveau. Derfor vil Hjemmeværnet i fremtiden have mere fokus på en skarpere militær profil, så Hjemmeværnet står endnu bedre rustet til udfordringerne i horisonten.

Det nye forsvarsforlig er en tillidserklæring til Hjemmeværnet og de mange frivillige. Og med tillid følger som bekendt ansvar. Med de nye opgaver følger derfor naturligt også øgede krav til den enkelte hjemmeværnssoldat, og selv om Hjemmeværnet også i fremtiden er for alle, der har lyst, så vil der komme øget fokus på at højne uddannelsesniveauet. Det tror vi på, er noget, som Hjemmeværnet og den enkelte frivillige hjemmeværnssoldat vil vokse af. Med det nye forlig styrker vi også forsvarets og Hjemmeværnets evne til ultimativt at kunne mobilisere, ligesom der er skabt forudsætninger for at øge rekrutteringen af værnepligtige til Hjemmeværnet efter endt værnepligt.

Netop rekruttering og fastholdelse er afgørende for Hjemmeværnet i disse år. Hvis Hjemmeværnet også i fremtiden skal være i stand til at løse de mange opgaver, siger det sig selv, at nye engagerede hjemmeværnsoldater løbende skal kigge Hjemmeværnets vej. At tiltrække nye medlemmer gør det dog ikke alene. Lidt forsimplet kan man sige, at det er den nemme del. Den virkelige udfordring ligger i at fastholde de gode frivillige kræfter og få dem motiveret til at blive og yde den ekstra indsats. Det kræver, at Hjemmeværnet kan opstille nogle gode rammer for de frivillige, med tidssvarende materiel og gode uddannelser og aktiviteter, som de frivillige oplever som både relevante og udfordrende. Og som sagt med et øget militært islæt, som tidligere undersøgelser også har vist er en af de centrale drivkræfter hos de frivillige hjemmeværnssoldater.

Som mange andre organisationer - både frivillige og professionelle - vil Hjemmeværnet gerne rekruttere unge mænd og kvinder sidst i 20'erne, og har de værnepligtsbaggrund, er det et ekstra plus. Udfordringen med denne aldersgruppe er, at de er særdeles eftertragtede af både frivillige og professionelle organisationer. Samtidig er de et sted i livet, hvor de selv stifter familie og skaber en karriere, hvilket gør det vanskeligt at forene med frivilligt arbejde. Derfor giver tanken om, at Hjemmeværnet får øget mulighed for at rekruttere værnepligtige umiddelbart efter endt værnepligt rigtig god mening. Hjemmeværnet får her en bedre rekrutteringsplatform, hvor man får fat i de unge mennesker tidligt, mens de stadig er motiverede for at udnytte og bygge videre på deres militære færdigheder. Samtidigt skal Hjemmeværnet selvsagt fortsat være et godt tilbud til de unge, som ikke bliver indkaldt til værnepligt, men som gerne vil være en del af det militære forsvar samt til det lidt ældre segment, som måske i en periode ikke har været aktive i Hjemmeværnet.

Forsvarsforliget har givet bedre forudsætninger for at rekruttere til Hjemmeværnet. Motivation og fastholdelse hænger sammen med relevante opgaver. Forhåbentlig vil de nye opgaver i forsvarsforliget være med til at motivere endnu flere til at melde sig og blive under Hjemmeværnets faner. Så på spørgsmålet om det danske forsvar også i fremtiden er støttet af en frivillig indsats, er svaret ja. Hjemmeværnet er en frivillig militær beredskabsorganisation. Men Hjemmeværnet er også meget mere end det. Hjemmeværnet løser en lang række samfundsrelevante opgaver til gavn for os alle sammen. Den ildhu og det engagement, der præger hjemmeværnssoldaterne er beundringsværdigt og fortjener stor ros og anerkendelse. Forsvaret og samfundet har brug for en frivillig militær beredskabsorganisation, som er klar til at træde til med kort varsel, hvis situationen kræver det. Og når vi kigger ud i verden i dag - her næsten 80 år efter Danmarks besættelse - så kræver den netop det.

Skarpere militær profil i fremtiden: Hjemmeværnet på jagt efter yngre kræfter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce