religion og politik

Stiftstidende havde den 20. august en leder med overskriften "Når tro bliver farlig". Lederens budskab kan jeg fuldt ud tilslutte mig, men den anonyme lederskribent begår - forhåbentligt uforvarende - en brøler af de helt store ved at efterlade læserne med det ganske fejlagtige indtryk at Danmark er en sekulær stat.

Efter at have beskrevet Kemal Atatürks sekularisering af Tyrkiet ved dannelsen af en stat hvor religion og politik er adskilt, fortsætter lederen nemlig: "Sådan er det jo i de europæiske lande, skønt de kristne værdier naturligvis afspejles både i hverdagen og i lovgivningen." Nej, der er ikke tale om at de kristne værdier blot afspejles i lovgivningen i Danmark. De er faktisk direkte skrevet ind i selveste grundloven, hvor det i § 4 hedder: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." Stat og kirke er således ikke adskilt i Danmark, og der findes stadig rester af den tidligere meget nære forbindelse mellem folkekirke og folkeskole, idet folkekirken de fleste steder i landet ganske simpelt tyvstjæler nogle af folkeskolens indlæringsmæssigt bedst placerede timer til ren religiøs indoktrinering i form af forkyndende konfirmandundervisning!

Jeg er helt enig med den unavngivne lederskribent i, at troen for alvor bliver farlig, når den bruges politisk således som f.eks. Dansk Folkeparti bruger, ja, misbruger den kristne tro og dermed de såkaldte kristne værdier i partiets hadefulde, politiske kamp mod specielt muslimske medborgere.

Partiet bruger "de kristne værdier" som et særligt dansk identitetsmærke, der i udpræget grad er velegnet til at holde gryden med fremmedhad i kog, og hvad noget sådant i den yderste konsekvens kan føre til, turde være indlysende når man tænker tilbage på, hvad antijødisk propaganda førte til under Det tredje Rige!

For øvrigt mener jeg, at stat og kirke bør adskilles!
  • fyens.dk