Skæg for sig: De offentlige institutioner som slagmark for værdipolitik
Af: Dorthe Boe Danbjørg, sygeplejerske, Nymarksvej 23, Nyborg

Symbolpolitik: Dansk Folkeparti langer ud efter læger med »stort skæg« og mener, at de skal forbydes daglig adgang til de danske hospitaler.

Det er ikke første gang, at partiet bruger offentlige institutioner som slagmark for deres værdipolitik. Tidligere har børnehaverne været igennem samme mølle, hvor Dansk Folkeparti har krævet, at svinekød bliver obligatorisk.

Dansk Folkeparti var bekymrede for, om den danske madkultur blev ofret for at tage hensyn til børn med muslimsk baggrund. Nogle vil nok hævde, at dansk madkultur ikke ligger i svinet alene.

Derimod er det noget svineri at indgå værdipolitiske aftaler, som vil hylde dansk madkultur, men som undergraver (dansk) kultur om lokaldemokrati, hvor forældrebestyrelser selv bestemmer, hvad der skal være på menuen - frem for at blive detailstyret af politikere.

Nu er turen så kommet til hospitalerne, hvor Dansk Folkeparti mener, at en læge bør fremstå tryghedsskabende og neutral, og det er ifølge partiet uforeneligt med læger med lange såkaldt 'religiøst betingede' skæg.

Forslaget er efter en kort og heftig debat trukket tilbage, men Dansk Folkeparti holder stadig fast i, at fuldskægget er uhygiejnisk og beder ledelserne på hospitalerne overveje, hvordan de kan håndtere problemet. Skægget er et religiøst problem for Dansk Folkeparti, men når dén nu ikke gik an, så bruger de hygiejne som retrætepost for et vanvittigt forslag, der underkender vores frihedsrettigheder.

Som offentlig ansat på et af landets sygehuse, og som bruger af vores velfærdsinstitutioner oplever jeg, at jeg bliver gidsel på en værdipolitisk slagmark, hvor Dansk Folkeparti misbruger vores offentlige institutioner.

Jeg tror nok, at hospitalerne selv kan opstille regler for håndtering af skæg, ligesom vi har retningslinjer for langt hår, kortklippede negle, ingen neglelak etc. Ligesom daginstitutionerne selv kan sammensætte menuen.

Dansk Folkeparti burde i stedet bekymre sig om de reelle problemer i vores offentlige velfærdsinstitutioner, som fx normeringer, fysiske forhold og arbejdsmiljø, fremfor at misbruge deres magt over offentligt ansattes arbejdsplads i et forsøg på at genere muslimer.