bigami

af medhat khattab

speciallæge, medlem af Ny Alliance, Bregningevej 38, Svendborg 

En af de aktuelle sager for tiden handler om den irakiske tolk med to koner, som fik asyl. Tolken vil gå rettens vej for at undgå at lade sig skille fra en konerne - efter en afgørelse og anbefaling fra Familiestyrelsen.

Lovgivningen i Danmark er soleklar på dette område. Der er forbud mod bigami. En dispensation i denne sag kan efter min mening ikke komme på tale. Det kan åbne en farlig dør, og sagen kan i værste fald komme til at danne præcedens i vores lovgivning.

Personligt er jeg meget imod flerkoneri på trods af, at det lovligt praktiseres i mange lande. Det er sådan, at islam kan tillade, at en mand kan have op til fire koner på betingelse af, at der er stærk og god grund til det. Desuden forlanger Allah i Koranen, at manden skal behandle alle konerne ens og retfærdigt.

Og interessant nok stiller den muslimske hellige bog spørgsmålstegn ved, om man i virkeligheden kan være retfærdig og behandle dem ens. Derfor anbefales det, at man nøjes med én kone.

De fleste arabiske lande kan betragtes som mandsdominerede samfund - og kvindeundertrykkelse praktiseres sydpå. Derfor er der også let adgang til flerkoneri, hvilket traditionelt har været praktiseret i varieret omfang.

Tilbage til vores irakiske tolk, så synes jeg, at vi har pligt til at hjælpe ham ud af den vanskelige situation, som den danske stat er en del af.

Det nytter ikke noget, at sagen skal for retten, hvor den sandsynligvis trækkes i langdrag, som andre sager med eksisterende diverse ankemuligheder. Tidligere har vi været vidne til, at sager har taget 5, 10 og 15 år, inden det er kommet en endelig afgørelse, og i mellemtiden har familien gået i en invaliderende ventetid.

Så kort og godt må løsningen være, at den irakiske tolk vælger et andet land at bosætte sig i, som tillader bigami som f.eks England. Relevante embedsmænd i den danske stat må hjælpe med at få ham derover.

Jeg mener, det er en god løsning på problemet, både for manden med to koner og vores danske lovgivning, som ikke skal gradbøjes her.